Skip to main content

Full text of "PIB Copenhagen 100"

See other formats


Per Sanderhage 

PIB COPENHAGEN • 100 

English version 
Byron Erickson 



PIB Copenhagen A/S 



Under udarbejdelsen af denne bog har mange bidraget med oplysninger om firmaets historie og 
forholdene omkring det. Jeg vil derfor gerne takke Philipp Plon, Jørgen Sonnergaard og Paul 
Schiøtt, alle tidligere PIB-medarbejdere, Steen Rønn, Vendsyssel Tidende, Sidney Goldberg, 
United Media, Brad Bushell, Paws, Anders Hjort-Jørgensen, Tegneseriemuseet i Danmark, Pia 
Christensen, Forlaget Carlsen og alle de andre nuværende og tidligere kollegaer, der i årenes løb 
har fortalt om PIBs fortid. 

Many people have kindly supplied information to this book. I would like to thank Philipp Plon, 
Jørgen Sonnergaard and Paul Schiøtt, all formerly PIB-employees, Steen Rønn, Vendsyssel 
Tidende, Sidney Goldberg, United Media, Brad Bushell, Paws, Anders Hjort-Jørgen, the Danish 
Comics Museum in Denmark, Pia Christensen, Carlsen Publishing and all the present and 
former collegaues, who during theyears have told about PIB's past. 

Per Sanderhage 

Vimmelskaftet, den 14. april, 1999 



PIB COPENHAGEN • 100 

Skrevet af/written by Per Sanderhage 

Engelsk oversættelse/English Translation by Byron Erickson 

Layout & produktion/Layout & production PIB Copenhagen A/S 

Forsidefoto/Coverphoto Kristian Jakobsen 

Trykt hos Idé Grafik 

Oplag/ Gradation 1.500 

© PIB Copenhagen 1999 



ISBN: 87-987360-0-0 




PIB COPENHAGEN • 100 



FORORD 



100 år er ikke lang tid, set med tidens øjne. Men 
perioden fra 1899 til 1999 har for PIB været en lang og 
spændende periode. Det er gået op, og det er gået 
ned, men sådan må det nødvendigvis være i en 
verden og en branche, der hele tiden er i udvikling. 

Hvem henvender denne bog sig så til? Først og 
fremmest til alle de mennesker, der har med PIB at 
gøre i hverdagen, og som interesserer sig for den del 
af pressehistorien, som PIB har været en del af. 

Det har ikke været meningen at skrive en egentlig 
analyse af pressebureauernes rolle i vores del af 
verden gennem disse 100 år... end ikke vores egen. 

Det ville være er et regulært forskningsprojekt, som 
ligger uden for denne jubilæumsbogs rammer. 

Bogen giver en oversigt over firmaets historie og 
hvordan vores branche har ændret sig i takt med de 
ændrede forhold i medieverdenen. 

PIB udviklede sig fra at sælge "lånte" illustrationer 
og historier til salg af ophavsretsligt beskyttet 
materiale fra nogle af verdens største navne inden for 
vores felt - tegneserier, tekstfeatures, krydsord, 
horoskoper og andet underholdende stof til især de 
nordiske og tyske medier. 

Jeg tør godt vove den påstand her i vores 
jubilæumsår, at vi har handlet med over 90 % af alle 
nuværende og tidligere medier i Danmark, Norge, 
Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne og 
Tyskland, samt en hel del medier i resten af Europa, 
USA og resten af verden. 

Der har aldrig været stille på PIB, hverken når Piet 
Heins, Selma Lagerlofs eller Peter Freuchens værker 
skulle udbredes, og kontorerne har tit genlydt af 
latter, når vi modtager striberne fra Charles M. 

Schulz, Jim Davis og Scott Adams. Også danske tegne- 
serie-ekvilibrister som Jørgen Mogensen, Cosper, 
Qvist, Gettermann, Carla og Vilhelm Hansen, 



FOREWORD 



100 years is not such a long spån of time, seen in an 
historical perspective. But the period from 1899 to 
1999 has for PIB been a long and exciting century. It 
has gone up hili and it has gone down hiil, but that’s 
the way it necessarily is in a world, and an industry, 
that’s constantly evolving. 

So who is this book intended for? First and foremost, 
for all of the people who are involved with PIB on a 
daily basis, and for those who take an interest in that 
fraction of the press’ history that PIB has been a part 
of. 

It hasn’t been our intention to write a proper analysis 
of the press bureaus’ role in this part of the world 
throughout the last 100 years — not even our own 
press bureau’s. That would take a regular research 
project, one that lies outside the scope of this 
anniversary book. 

This book gives an overview of the company’s history 
and of how our industry has changed in step with 
changing conditions in the media industry. 

PIB developed itself from selling “borrowed” 
illustrations and stories to selling copyright-protected 
material from some of the world’s greatest names in 
their fields — comics, text features, crossword puzzles, 
horoscopes, and other entertainment features — 
especially to the Nordic and German media. 

It has never been quiet at PIB, not when Piet Hein’s, 
Selma Lagerlof’s, or Peter Freuchen’s work was being 
distributed; and the offices have often rung with 
laughter when we received strips from Charles M. 
Schulz, Jim Davis, and Scott Adams. Also Danish 
comic-strip acrobats such as Jørgen Mogensen, 

Cosper, Qvist, Gettermann, Carla and Vilhelm Hansen, 
Storm R, Carsten Graabæk, Henrik Rehr, Peter 
Heydenreich, and Torben Osted have stubbornly 
exercised the laugh muscles of PIB’s employees. 



3 



PIB COPENHAGEN • 100 



Storm E, Carsten Graabæk, Henrik Rehr, Peter 
Heydenreich og Torben Osted har til stadighed motio- 
neret lattermusklerne hos PIBs ansatte. Og igennem 
disse 100 år har vi sørget for, at andre også har haft 
lejlighed til at tage del i morskaben. 

Formidlingen sker i dag fortrinsvis digitalt og ofte i 
farver, og også på disse områder er vi med helt 
fremme. Vi har altid forsøgt at levere ganske som 
vores kunder ønsker det. Det manglede også bare! 

At overleve i denne branche er ikke nemt. På PIB er 
held og dygtighed gået hånd i hånd, og i dag repræ- 
senterer vi verdens bedste tegneserier, så fremtiden 
ser fornuftig ud. 

Men selv det bedste materiale ville ikke have ført 
os gennem de første 100 år, uden dygtige medar- 
bejdere. Og de medarbejdere vi har i dag er dygtige, 
flittige, servicemindede og ikke mindst både 
motiverede og motiverende. Så der er al mulig grund 
til at bringe en stor tak til alle nuværende og tidligere 
medarbejdere. 

Claes Voss 
Adm. direktør 



And throughout these 100 years, we have made sure 
that others also got the opportunity to share in the 
fun. 

These days, the laughter is passed on mainly digitally 
and often in color, and also in these areas are we the 
forefront. We’ve always tried to deliver exactly in the 
form our customers want. 

To survive in this business is not easy. At PIB, luck 
and competence have gone hånd in hånd, and since 
we represent the world’s hest comics today, the future 
looks bright. 

But even the hest material would not have taken us 
through the first 100 years of our history without 
skilied employees. And those we have today are 
skilied, energetic, service-minded, and last but not 
least, both motivated and motivating. So there is every 
reason to say a loud “Thank you!” to all our current 
and past employees. 



Claes Voss 
Managing Director 




4 





PIB COPENHAGEN • 100 



1899 1899 



“Om hundrede år er alting glemt,” sang Carl Søeborg i 
1809, og det skal indrømmes at meget ER blevet 
glemt i de 100 år, PIB har eksisteret. Faktisk var selv 
dato og årstal for firmaets grundlæggelse forsvundet i 
fortidens tåge, og vi kan takke Jyllands-Posten for at 
have gjort os opmærksom på, at det var den 6. maj 
1899, den da 24-årige Hjalmar Carlsen registrerede 
Presse-Illustrations-Bureau og Carlsen Clichéfabrik. 

1899 var en anden tid og et meget anderledes sted. 
På Zar Nikolaj 2. s opfordring grundlagdes den inter- 
nationale domstol i Haag. I Frankrig blev Dreyfus- 
sagen genoptaget, Boerkrigen brød ud, i Norge 
ulmede modstanden mod unionen med Sverige, og 
Tyskland og USA delte Samoa-øerne imellem sig. 

Christian 9. var konge af Danmark, og landet blev 
ledet af konsejlspræsident H. Hjørring, der også 
fungerede som finansminister, justitsminister og 
minister for Island. Victoria sad på Englands trone på 
62. år, William McKinley var præsident i USA, og 
Wilhelm den 2. var kejser af Tyskland og konge af 
Preussen. 

Takket være telegrafen og et stadigt mere effektivt 
postvæsen nåede nyhederne hurtigere og hurtigere 
frem til aviserne, men problemet var at skaffe illustra- 
tioner. 

Og det var her, PIB kom ind i billedet. 



/ P l 

Æ 



“In 100 years, everything will be forgotten,” sang Carl 
Søeborg in 1809, and admittedly, much has been 
forgotten in the 100 years PIB has existed. Actually, 
even the date and the year the company was founded 
had vanished in the mists of time, until Jyllandsposten 
called our attention to it. Thanks to them, we now 
know it was on May 6, 1899, that the then-24-year-old 
Hjalmar Carlsen registered both Presse Illustrations 
Bureau [Press Illustrative Bureau] and Carlsen 
Clichéfabrik [Carlsen Printing Plate Manufactory] as 
official companies. 

1899 was another time and a very different place. At 
the encouragement of Czar Nicholas II, the 
International Court was founded at The Haag. In 
France, the Dreyfus case was reopened, the Boer War 
broke out in South Africa, resentment smouldered in 
Norway against union with Sweden, and Germany and 
the United States divided the Samoan Islands between 
themselves. 

Christian IX was King of Denmark and the country 
was governed by Consul President H. Hjørring, who 
also filled the posts of Finance Minister, Justice 
Minister, and Minister for Iceland. Queen Victoria had 
been sitting on the English throne for 62 years, 

William McKinley was President of the United States, 
and Wilhem II was Kaiser of Germany and King of 
Prussia. 

Thanks to the telegraph and an ever-increasingly 
efficient Post Office, news stories reached the 
newspapers faster and faster, but they still had trouble 
getting illustrations. 

And it was here that PIB came into the picture. 



5 





PIB COPENHAGEN • 100 



BUREAU VED ET TILFÆLDE 



PIB blev grundlagt af Hjalmar Carlsen, som voksede 
op i en dansk avis-slægt med rødder tilbage til 
1840’erne. Bedstefaderen, Emil Carlsen, begyndte 
som bogtrykkersvend og endte som redaktør af 
Aalborg Stiftstidende. Faderen, Vilhelm Carlsen, 
grundlagde Vendsyssel Tidende og var redaktør for 
avisen, da Hjalmar Carlsen blev født i Hjørring i 1875. 

Efter skolen arbejdede Hjalmar Carlsen en tid som 
smed og mejerist, men blev i 1894 af sin far sendt til 
København for at gennemgå et kursus i zinkografi på 
en klichéanstalt, der blandt andet leverede Alfred 
Schnridts tegninger til avisen Dannebrog. 




Vilhelm Carlsen Hjalmar Carlsen Emil Carlsen 



han vendte tilbage til Hjørring oprettede han et lille 
ætseri og leverede illustrationer til Vendsyssel 
Tidende. I et års tid arbejdede Hjalmar Carlsen som 



A COINCIDENTAL BUREAU 

PIB was founded by Hjalmar Carlsen, who grew up in 
a Danish newspaper family with roots stretching back 
to the 1840s. His grandfather, Emil Carlsen, had 
started out as a journeyman book printer and ended 
up as editor of the newspaper Aalborg Stiftstidende. 
His father, Vilhelm Carlsen, founded Vendsyssel 
Tidende and was editor of that newspaper when 
Hjalmar was born in Hjørring in 1875. 

After school, Hjalmar Carlsen worked for a while as a 
blacksmith and as a dairyman, but was sent by his 
father to Copenhagen in 1894 to take a course in 
zincography at a printing-plate manufacturing plant 
that, among other things, supplied Alfred Schmidt’s 
drawings to the newspaper Dannebrog. 

When he returned to Hjørring, he opened up a little 
engraving shop, from which he delivered illustrations 
to Vendsyssel Tidende. In the course of a year, Hjalmar 
Carlsen worked as a traveling journeyman at different 
platemaking factories in Germany, the Austro- 
Hungarian Empire, Switzerland, and France. This gave 
him a thorough understanding of his craft’s 
possibilities, and a desire to experiment to expand 
them. 

At that time, printed photographs were regular 
features in the illustrated weekly magazines, but still 
unknown in a daily newspaper context. That’s why it 
caused quite a sensation in 1897 when Vendsyssel 
Tidende, thanks to the editor’s enterprising son, 
published the first newspaper photo in Denmark, 
quite possibly the first in all of Europe. 

One story has it that the much-discussed 
photograph was “borrowed” from an illustrated 
English magazine. It was a photo of a breeding buli, 
and when it became clear that it was technologically 
possible to print it in the newspaper, a journalist was 
sent out to find a buli who resembled the original and 



6 




PIB COPENHAGEN • 100 



rejsende svend på forskellige klichefabrikker i 
Tyskland, det Østrig-Ungarske kejserdømme, Schweiz 
og Frankrig, Det gav ham en grundig indsigt i fagets 
muligheder og fik ham til at eksperimentere. 

Fotos var almindeligt brugt i de illustrerede 
ugeblade, men ukendte i dagbladssammenhæng. Det 
var derfor noget af en sensation, da Vendsyssel 
Tidende takket være redaktørens foretagsomme søn i 
1897 kunne bringe det første pressefoto i en avis i 
Danmark, muligvis det første i Europa. 

En historie fortæller, at det omtalte foto var “lånt” 
fra et engelsk illustreret blad. Det drejede sig om et 
foto af en avlstyr, og da det stod klart, at det teknisk 
var muligt at trykke det i avisen, blev en journalist 
sendt ud for at finde en lignende tyr og derpå skrive 
en historie om den. 

Gennem stadige eksperimenter fandt Hjalmar 
Carlsen en metode til at fremstille tynde klicheer i 
massefabrikation. Små provinsaviser havde sjældent 
haft råd eller mandskab til at få lavet illustrationer, 
men nu kunne man købe illustrationer fra centralt 
hold og i abonnement. Efterhånden blev det muligt 
for alle at bringe daglige billedreportager. 

Udstyret med store ambitioner og nogen økonomisk 
hjælp fra Vendsyssel Tidende grundlagde Hjalmar 
Carlsen så i 1899 Presse-Illustrations-Bureau, i daglig 
tale PIB. I starten havde der været tale om et rent 
familiefirma, hvor Hjalmar med - af faderen beordret 
og ofte modvillig hjælp af - sine søstre, stod for hele 
produktionen. Men i 1898 var der blevet ansat en 
udlært tysk ætser og en omrejsende sælger, W. 
Peyrath, som snart blev et kendt ansigt på de skandi- 
naviske og tyske avisredaktioner. 

FARVEL TIL HJØRRING 

En af de store begivenheder i Danmark i 1900 var 
Landmandsforsamlingen i Odense. Da der ikke 



to write a story about it. 

Through stubborn experimentation, Hjalmar Carlsen 
discovered a rnethod to massproduce thin printing 
plates. This enabled small provincial newspapers, who 
could seldom afford the cost and the manpower 
needed to make their own illustration plates, to buy 
them from a central source on a subscription basis. It 
gradually became possible for all newspapers to 
publish daily pictorial stories. 

Equipped with big ambitions and some financial 
support from Vendsyssel Tidende, Hjalmar Carlsen was 
able in 1899 to officially found Presse Illustrations 
Bureau, commonly called PIB. In the beginning, PIB 
was a pure family firm, where Hjalmar and his sisters 
— on orders from his father and sometimes none too 
happily — were responsible for the entire production. 
But in 1898, the company had hired a skilied engraver 
and a traveling salesman, W. Peyrath, who soon 
became a well known face at Scandinavian and 
German newspaper offices. 

GOODBYE TO HJØRRING 

One of the major events in Denmark in 1899 was the 
Farmers’ Convention in Odense. Because there wasn’t 
a platemaking plant in Odense, and because there was 
expected to be a large need for printed pieces in 
connection with the convention, the litde company 
moved to Vestergade in Odense. At this time, and for 
many years after, PIB was both an ordinary printing- 
plate manufactory and a press bureau — both parts of 
the business being equally important. 

The staff now consisted of an engraver, a 
photographer, two apprentices, and the salesman, 
Peyrath, and all lived with the now-newly married 
Hjalmar Carlsen, including Peyrath’s wife and 
children. 

When the Farmers’ Convention was over, so was 



7 




PIB COPENHAGEN • 100 



fandtes en klichefabrik i byen og man kunne være 
sikker på et stort behov for tryksager, flyttede det lille 
firma til Vestergade i Odense. På dette tidspunkt og i 
mange år fremover var PIB i lige så høj grad en almin- 
delig klichefabrik som et bureau. 

Personalet bestod nu af en ætser, en fotograf, to 
unge lærlinge og sælgeren Peyrath, der alle boede hos 
den nu nygifte Hjalmar Carlsen, inklusive Peyraths 
kone og børn. 

Da Landmandsforsamlingen var forbi, var det også 
slut med arbejdet, og man så sig om efter nye mulig- 
heder. Løsningen var at sælge føljetoner og i PIBs 
blad “Redaktionssekretæren”, der blev sendt til alle 
aviser, tilbød man nu fortsatte romaner. 

Ideen var god, men den tekniske kvalitet lod meget 
tilbage at ønske, for der var ikke råd til ordentligt 
stereotypi-metal. I stedet købte man gammelt bly og 
tin fra vinkapsler og te-kasser af Odenses 
jernhandlere og smeltede det sammen. 

Resultatet var ikke altid lige heldigt, og PIB fik 
pludselig skarp konkurrence af en sønderjysk 



PIB’s work in connection with it, so the company 
started looking around for new opportunities. The 
solution they settled on was to begin selling serials. 
Redaktionssekretæren [Managing Editor] — PIB’s own 
magazine that was sent out to all the newspapers — 
now offered the various editors novels in continued 
form. 

The idea was good, but the technical quality of the 
printing plates left much to be desired because there 
was not enough money in the budget to buy good- 
quality stereotype metal. Instead, PIB bought lead and 
tin winebottle caps and tea boxes from Odense’s 
scrapmetal dealers, and smelted them together. 

The result was not always fortunate, and PIB was 
suddenly faced with strong competition from a South 
Jutland editor, Heinrich Matzen, who used a good 
stereotype supplier. 

That PIB nevertheless came out on top was due to 
the facts that newspapers who went with PIB got 
illustrations with their serials, and that PIB could offer 
better novels — mainly from foreign sources. There 




Da Hjalmar Carlsen flyttede virksom- 
heden til Odense i 1900, sendte han 
denne reklame til sine kunder. 

When Hjalmar Carlsen moved the 
company to Odense in 1900 he mailed 
this advertisement to his customers. 



8 






PIB COPENHAGEN • 100 



redaktør, Heinrich Matzen, der brugte en god stereo- 
typianstalt. 

At PIB alligevel klarede sig bedst, skyldtes at 
aviserne hos PIB fik illustrationer med føljetonerne og 
at man kunne tilbyde bedre romaner... hovedsageligt 
udenlandske. Det sidste var der gode økonomiske 
grunde til: Danmark havde på det tidspunkt endnu 
ikke tiltrådt Berner-konventionen om international 
beskyttelse af ophavsretten. De udenlandske 
forfattere fik ikke en øre og PIB kunne nøjes med at 
betale et honorar til oversætteren... og illustrationerne 
tegnede Hjalmar Carlsen selv. 

I erkendelse af, at Odense nok ikke var stedet for et 
firma med større ambitioner, flyttede Hjalmar Carlsen 
firmaet til hovedstaden. København var med sine godt 
360.000 indbyggere en storby i 1902, og et samlings- 
punkt for det nye århundredes tekniske landvindinger. 
Man afholdt samme år Danmarks første automobilud- 
stilling her og det var blevet nødvendigt at indføre 
fartgrænser for disse nye spruttende og hostende 
helvedsmaskiner. Man måtte højst køre 111/2 km i 
timen, dog kun 7 1/2 km i timen i tæt trafik. 

PIB købte en lille nedslidt klichéanstalt for en slik af 
kemigrafen V.A. Johansen, der senere skulle blive 
leder af Gyldendals Reproduktionsanstalt. Udstyret 
var ikke meget værd, men lokalerne i Holmens Kanal 
8 var gode og huslejen rimelig: 600 kr. om året. 

Nu begyndte firmaet for alvor at gøre sig gældende i 
den danske provinspresse med salg af julebilleder, 
noveller, føljetoner og krigskort. Også i Sverige 
begyndte man at se materiale fra PIB, men Vendsyssel 
Tidende var dog stadig den største kunde. Så sent 
som i 1986 hørte avisen til blandt PIBs 10 største 
kunder. 

Den øgede omsætning fik firmaet til at vokse. I løbet 
af et år måtte man leje endnu en etage i ejendommen 
for at udvide klichefabrikken. Uheldigvis dryppede 
det lovligt meget med syre gennem gulvet til lejlig- 



were solid economic reasons for the latter: Denmark 
had not yet signed the Bern International Copyright 
Convention designed to protect copyrights. That 
meant that foreign authors didn’t get a penny in 
royalties and that PIB could make do with paying only 
a fee to their Danish translators. The illustrations were 
drawn by Hjalmar Carlsen himself. 

Admitting that Odense was probably not the right 
location for a company wth big ambitions, Hjalmar 
Carlsen moved PIB to the Danish Capital. 

Copenhagen, with a population of better than 360,000, 
was a big city in 1902, and a gathering place for all of 
the new century’s technological innovations. 
Denmark’s first automobile exhibition was held there 
that same year, and it had become necessary to set 
speedlimits for the new coughing and belching 
machines from Hell. Motorists were allowed to drive a 
maximum of only 111/2 km per hour, a speed limit 
that was reduced to 7 1/2 km per hour in heavy traffic. 

PIB bought a litde, run-down platemaking factory for 
a song from VA. Johansen, a photo-engraver who later 
became manager of Gyldendals Reproduction House. 
The machinery wasn’t worth much, but the location at 
Holmens Kanal 8 was good and the rent reasonable: 
600 crowns a year. 

It was now that the company began to seriously 
make an impact on the provincial Danish press 
through the sale of Christmas pictures, short stories, 
serials, and war maps. PIB’s material began to be seen 
in Sweden, too, although Vendsyssel Tidende was still 
the company’s biggest client. As late as 1986, that 
newspaper was still on the list of PIB’s 10 biggest 
clients. 

The increased turnover caused the company to grow. 
In the course of a year it became necessary to rent 
another floor in the building in order to enlarge the 
platemaking plant. Unfortunately, a bit too much acid 
leaked through the floor to the apartments below, 



9 




PIB COPENHAGEN • 100 



ILLUSTREREDE NOVELLER 



Hr. Redaktor! 

Kender De vor for nemt illustrerede Maanedsnovelle. Den udsendes en Gang om 

Maaneden. er som Regel forfattet af en af Nordens ansete Forfattere og illustreret med en tre- eller fire- 
spaltet Illustration, udfort af fremragende Kunstner. 

Blandt de Noveller, som vi vil bringe i den nærmeste Tid, kan vi nævne: 




Selma LagcrIAI. 



Saa følger en Midsommer * Novelle af 
Svensson Graner og derefter en fortsat Række 
af udsøgte Noveller med Illustrationer. 



Novelle til Pinsen af Jeppe Aakjatr. Nuvelle af Johan Bojer. 




Jeppe Aakja-r Johan Bojer. 



Tegnes Abonnement nu til April Kvartal leveres Martsnovellen: „En Vaar- 
historie" af Selma Lagerlof vederlagsfrit 

Se medfølgende Provenovelle og Illustra- 
tions- Provetryk. 

De illustrerede Noveller leveres i Abonnement med Eneret 
for Abonnentens By, til 

Pris n. Kroner 18,00 pr. Maaned + Porto. 

Der leveres maanedlig en Novelle (trykt Manuskript) med 
tilhorende Cliché. 

Af Hensyn til Sættearbejdet bemærker vi, at der altid vil være 
mindst 8 Dage mellem den Dag, De modtager Manuskriptet, og 
Datoen hvor Offentliggørelse maa finde Sted. I Fortjeiiing«™« levere« trykt paa Norsk. 

Bo ta Ung I norak« Kronor. 



BESTILLINGSKORT 




Telefon: Central 8085 



Pressens-lllustrations-Bureau 

Kobmagergade 9 Kobenhavn K. 



Telegram- Adresse; Cliché 



PIB solgte noveller med illustrationer i abonnement i mange år. Her en reklame til norske aviser. 

For manyyears papers could subscribe to illustrated short stories from PIB. Here an advertisement for Norwegian papers. 



10 






PIB COPENHAGEN • 100 



heden nedenunder, hvilket forståeligt nok gav 
anledning til protester fra beboerne. 

Dette og nødvendigheden af at bruge tungere 
maskiner betød, at PIB i 1904 måtte flytte igen. Denne 
gang var det til helt nye lokaler øverst oppe i de 
Forenede Jernstøberiers nybyggede ejendom Ferrum, 
hvor Politiken og Ekstrabladet nu holder til. 

Fljalmar Carlsen benyttede her navnet “Dansk 
Clichefabrik” til den del af firmaet. I øvrigt skiftede 
PIB på omkring samme tidspunkt navn. I flere 
sammenhænge kaldte firmaet sig selv for “Pressens- 
Illustrations-Bureau”, men det blev nu fastslået, at det 
hed “Presse-Illustrations-Bureau”. Navneskiftet 
skyldtes sandsynligvis, at “presse” hedder det samme 
på dansk og tysk, og man var særdeles interesseret i 
at få kontakt med det tyske marked. 



which led, understandably, to complaints and protests 
from the residents. 

This problem and the need to use heavier machinery 
meant that PIB had to move again in 1904. This time it 
was to brand-new quarters in De Forende 
Jernstøberiers [The United Ironfounderies’] newly 
constructed budding, Ferrum, which serves today as 
the offices of Politiken and Ekstra Bladet. 

Hjalmar Carlsen used then the name “Dansk 
Clichéfabrik” [Danish Printing-Plate Manufactory] for 
that side of the business. In addition, PIB changed 
names at about the same time. In several connections 
the company had called itself “Pressens Illustrations 
Bureau,” but it was now that the name was fixed as 
“Presse Illustration Bureau." The name change was 
most likely due to the faet that “presse” is the same 
word in both Danish and German, and the company 
was very interested in establishing contact with the 
German market. 




Fra en 16 siders reklame fra 
cirka 1905. 



From a 16 page advertisement 
from approx. 1905. 




PIB COPENHAGEN • 100 



EI\r‘JULEGAVE” 



Et års tid før flytningen til Ferrum-bygningen havde 
PIB købt et patent på en kliche af celluloid. En 
zinkkliche blev presset i hård celluloid, og med denne 
form som matrice kunne man masseproducere 
klicheer i blød celluloid. 

Celluloid-klicheerne var sjældent helt ensartede, og 
der blev konstant eksperimenteret for at forbedre 
metoden. Løsningen kom en juleaftensdag. Hjalmar 
Carlsen og en montør arbejdede over efter at alle de 
andre var gået. I lang tid havde man forsøgt at 
fremstille en antimonblandet blymatrice, men der 
kom hele tiden luftblærer i matricen. Så opdagede 
montøren, at man kunne slippe luften ud i små svup. 
Nu lykkedes det. Sammen fremstillede de en række 
fejlfri matricer og blev klar over, at problemet var løst. 

Hjalmar Carlsen fortæller i sin levnedsbeskrivelse, at 
han kunne være faldet montøren om halsen, men 
finder det dog ikke nødvendigt at nævne mandens 
navn. Det står dog fast, at montøren fik en bonus, og 
PIB kunne nu sælge celluloidpatentet rundt om i 
verden. Hjalmar Carlsen modtog senere Den Hielm- 
stierne-Rosencronske udmærkelse for opfindelsen. 

Det standsede ikke eksperimenterne. Celluloid- 
klicheerne skulle klæbes på tyndt metalblik, og det var 
nærliggende at prøve at lave klicheerne direkte i det 
tynde blik. Løsningen var at ætse klicheen direkte i 
zinkblik, og at det kunne ske via en gummitrykpresse. 

Celluloid-klicheerne var velegnede til tegninger, 
men ikke til fotos. Det var zinkklicheerne derimod. 
PIB modtog fra forskellige kilder fotos af aktuelle 
begivenheder, hvoraf man udvalgte 6-8 af de bedste 
emner. De blev så overført til zinkklicheer, der var så 
tynde, at de kunne sendes som tryksager. 

Den billige forsendelsemetode kom i fare, da en 
årvågen funktionær på Købmagergades Posthus 
opdagede, at forsendelserne var for uensartede til at 



A C H RI STMAS^‘ PRESENT^ 

A year before the company moved to the Ferrum 
budding, PIB bought a patent for a printing plate 
made out of celluloid. A zinc plate was pressed against 
hard celluloid, and using the resultant hard celluloid 
plate as a master mold, it was possible to 
massproduce printing plates on soft celluloid. 

The celluloid plates were seldom uniform, and 
constant experimentation was carried out to try to 
improve the process. The solution was found on a 
Christmas Eve day. Hjalmar Carlsen and a plate fitter 
were working overtime after all the other employees 
had gone home. They had been trying over a long 
period of time to make an antimony-alloyed-with-lead 
master plate, but air bubbles kept forming in the 
master. But that day, the fitter discovered that they 
could just let the air out of the bubbles in small pops. 
Suddenly, the process was a success. They made a 
series of flawless masters and were both aware that 
the problem was at last solved. 

Hjalmar Carlsen wrote in his memoirs that he could 
have hugged the fitter at that moment, although he 
didn't think it was necessary to actually mention the 
man’s name. He did say that the fitter got a bonus, 
and that PIB could as a result license the celluloid- 
plate patent around the world. Later, Carlsen was 
awarded the Hielmstierne-Rosencronkse honor for the 
invention. 

That success didn’t stop the experimentation. The 
celluloid plates still needed to be attached to thin 
metal sheets, and it seemed obvious that the next step 
was to try to engrave plates directly onto the 
sheetmetal. The solution was to etch the image 
directly onto thin zinc sheets, and that was achieved 
by using a press intended for rubber. 

The celluloid plates were well-suited to drawings, 
but not to photographs. The zinc plates, on the other 



12 





PIB COPENHAGEN • 100 




man kunne sende de duplikerede manuskripter som 
tryksager. 

Problemet blev løst ved at præge fine raster i papir- 
tynde metalfolier. Manuskripterne blev så skrevet 
direkte med skrivemaskiner på folierne, og de kunne 
så trykkes. Kønt var det ikke, men resultatet kunne 
læses og var indiskutabelt en tryksag, så man kunne 
undgå en portoforhøjelse. 

Hjalmar Carlsen blev så optaget af at arbejde med 
metal, at han oprettede en hel metalskiltefabrik med 
arbejdere fra Tyskland. Den gav aldrig andet end 
underskud og blev til sidst solgt til den tyske 
værkfører, Baade, der fik en velfungerende 
virksomhed ud af den. 

Skiltefabrikationen fik alligevel stor betydning for 
PIB i skikkelse af skiltesælgeren Georg Kaaring. 

Han så straks mulighederne i de tynde zinkklicheer 
med aktuelle motiver, og tilbød at blive omrejsende 
sælger i Skandinavien. Salget gik strålende, og Kaaring 
blev med tiden kompagnon i firmaet. 



hånd, were. PIB received photographs of current 
events from various sources, out of which were 
chosen 6 to 8 of the best subjects. These were then 
transferred to the zinc plates, which were so thin that 
they could be mailed as printed matter. 

This cheap shipping method was endangered when 
an alert employee at the Købmagergade Post Office 
discovered that the plates were too non-uniform to 
allow PIB to send the duplicated manuscript plates at 
printed matter rates. 

This problem was solved by impressing a fine screen 
onto paper-thin sheets of metal foil. Typewriters were 
then used to type the manuscripts directly onto these 
foil sheets, which were possible to print from. They 
weren’t pretty, but the result could be read and it was 
indisputably printed matter, which enabled the 
company to avoid increased postage rates. 

Hjalmar Carlsen became so obsessed with working 
with metal that he established an entire metal- sign 
factory, employing workers from Germany. This 
factory always operated at a loss, and was finally sold 
off to the German foreman, Baade, who made a 
profitable business out of it. 

Nevertheless, the sign factory ended up having a 
large impact on PIB, in the person of its salesman, 
Georg Kaaring. 

He rapidly saw the profit possibilities in the thin zinc 
plates featuring topical motifs, and offered to become 
PIB’s Scandinavian traveling salesman for them. Sales 
were brisk, and Kaaring eventually became a partner 
in the company. 



13 





PIB COPENHAGEN • 100 



UD I DEN VIDE VERDEN 

PIB udviklede sig i stadig stigende grad som nyheds- 
bureau indenfor illustrationer og fotos. Da Christian 
den 9. døde i januar 1906, lå Hjalmar Carlsen på den 
epidemiske afdeling med difteritis. På trods af alle 
sikkerhedsbestemmelser sneg han sig ud for 
personligt at overvåge, at alle danske provinsaviser fik 
klicheer af den populære konge. Heldigvis viste 
Hjalmar Carlsen sig ikke at være smittefarlig, og ingen 
andre på klicheanstalten blev syge. 

Kongehuset var dengang som nu godt stof. Da den 
danske prins Carl samme år blev kronet til konge af 
Norge som Håkon den 7., steg antallet af abonnenter 
betydeligt i både Sverige og Norge. I 1911 købte 
Politiken Ferrum-ejendommen og betalte PIB 5.000 
kr. for at flytte fra tagetagen. PIB benyttede anled- 
ningen til en større oprydning af firmaets forskellige 
aktiviteter. Metalskiltefabrikken og den del af kliche- 
fabrikken, der beskæftigede sig med reklamer, blev 
solgt fra. Pressebureauet og resten af klichefabrikken, 
der senere blev kendt som Carlsens Cliché & Offset 
(CC&O), lejede sig ind i Købmagergade nr. 9, som var 
PIBs adresse frem til 1982. 

Nu besluttede Hjalmar Carlsen sig for et større 



OUT IN THE OUTSIDE WORLD 

PIB developed and grew steadily as a newsbureau 
specializing in illustrations and photos. When 
Christian IX died in January 1906, Hjalmar Carlsen 
was confined to the hospital’s epidemic ward with 
diphtheria. Despite all the hospital’s security rules, he 
snuck out to personally supervise that all of the 
Danish provincial newspapers got printing plates 
picturing the popular king. Luckily it turned out that 
Carlsen wasn’t infectious, and no one else at the 
platemaking plant got sick. 

Then as now, the royal family was a good story. 

When, in the same year, the Danish Prince Carl was 
crowned as King Håkon VII of Norway, the number of 
subscribers rose considerably in both Sweden and 
Norway. In 1911, Politiken bought the Ferrum budding 
and paid PIB 5,000 crowns to move out of the top floor. 
PIB used the occasion to undertake a thorough clean- 
up of the company’s various businesses. The metal- 
sign factory and that part of the platemaking plant that 
concerned itself with advertising were sold then. The 
press bureau and the rest of the platemaking plant, 
which later became known as Carlsens Cliché & Offset 
(CC&O), rented space in Købmagergade 9, which was 




Et tidligt eksempel på 
billedmanipulation. 



An early example of 
photo -manipulation. 



14 






PIB COPENHAGEN • 100 




I 1911 flyttede PIB til Købmagergade nr. 9. PIB købte hele bygningen i 
1972 og havde kontorer her indtil 1982. 

PIB moved to Købmagergade no. 9 in 1911. PIB bought the entire 
building in 1972 and stayed until 1982. 

fremstød i udlandet. Den tyske prinsesse Cecilie 
fyldte 25 år, og han var overbevist om at aviser overalt 
i de tysksprogede områder gerne ville bringe et foto i 
den anledning. 

PIB fremstillede nogle tusinde klicheer med et foto 
af den unge prinsesse, men i stedet for at sende dem 
fra Danmark (hvilket ville blive meget dyrt) pakkede 
ffjalmar Carlsen dem ned og tog damperen til 
Tyskland. I Stettin lejede han sig ind på et hotel og 
hyrede nogle soldater fra en nærliggende kaserne til 
at slå klicheerne på træklodser samt pakke og sende 
dem. Da det rygtedes at man kunne tjene en mark for 
en 4-5 timers arbejde blev der nærmest trængsel af 
soldater, der ville hjælpe til. 

Samtlige aviser i Tyskland og det Østrig-Ungarske 
Kejserrige modtog en kliche som reklame, og PIB 
kunne snart oprette kontor og klichefabrik i 
Wilhelmstrasse i Berlin. Herfra sendte man så til den 
hastigt voksende kundekreds i Europa. Redaktør 



PIB's address up to 1982. 

It was at this time that Hjalmar Carlsen decided on a 
big advance into foreign markets. The German 
Princess Cecilie turned 25 years old, and Carlsen was 
convinced that newspapers throughout the German- 
speaking regions would happily publish a photograph 
of her to mark the event. 

PIB manufactured several thousand plates with a 
photo of the young princess, but instead of mailing 
them individually from Denmark (which would have 
been very expensive), Carlsen decide to crate them up 
and personally take them to Germany aboard a 
steamship. He rented a hotel room in Stettin and 
hired some soldiers from a nearby army camp to nail 
the plates to wooden blocks, and then pack them up 
and mail them. When rumors rapidly spread that a 
man could earn a mark for 4-5 hours work, there was 
almost a crush of soldiers wanting to help. 

All of the newspapers in Germany and the Austro- 
Hungarian Empire received a printing plate as a 
promotion for PIB, and the company could soon open 
a branch office and platemaking plant on the 
Wilhelmstrasse in Berlin. It was from here that the 
company shipped to its rapidly growing client list 
throughout Europe. Editor Poulsen managed the 
business in Copenhagen, and the German workers 
who were hired to man the Berlin branch were paid 
wages of up to 30 marks a week. 

The tense political situation meant that newspapers 
in France were not kindly disposed to receiving 
material sent from Berlin. When PIB noticed in 1912 
that the company had already signed up 300 German 
subscribers of pictorial material, who together netted 
it a profit of 30,000 marks, expansion of the French 
market seemed even more attractive. The answer was, 
naturally, to set-up a branch in Paris, so in 1913 PIB 
opened an office on the Quai Voltaire under the name 
Regionaux Illustrées. Business was also good here. 



15 






PIB COPENHAGEN • 100 




lllustrez votre Journal : vous ferez bien! 

Mais... utilisez les Clichés Carlsen 



vous ferez mieux ! ! 



Les Clichés d'actualité CARLSEN, sp^iniemcni destinés au « Journaux de Province, 

incnl les mcillcurs résullats sur Rotati VeS, sur PpeSSeS plateS, sur les PapierS les plus PUCjUeUX 



600 journaux europtens uliliscnl attueHcmcnt nos Cllchts : Qu'cn discnt-ils ??? 



Pendant I« coure do la Periode 
elcclorale. et å Ur* tfe Propaganda, 

dt» Cliché* Vi;»rt»cn/«nf 
le* Carulldal * au\ Elctilnnt 
»crnnl adresses ORATUITEMENT 
h tint« imm nau\raut Abcmné* 



Exceptionnellement 

Abonnement d'un Mois ] 


Nos Clichés sont expédiés : 

i »• AwssJtét IH »c '•(•fNirsraa 

1 r A tir* f*it d* fisat toute NnnirrriiM "W.e m »»■ » 

, i Ar(iNn|u(iH* il un lesi* esplleatifi 


a titre d'essai 

U tmmén dm 1 * «»<l X«) W).<ip^/|i»i» ■ p— miwrétm wu > n mmrét | 


1 |* Ea inunl loufoui » t SifSi ét la nusa«* polltlqu* .1* aas mhmmr* H ét 

1 BH |N«p leer regian orrtains dr 

[ 



Fra PIBs første forsøg på at få fodfæste på det franske marked. 



From PIB’sfirst attempt to get afoothold at the French market. 



16 








PIB COPENHAGEN • 100 



Poulsen passede forretningen i København, og man 
ansatte tyske medarbejdere i Berlin til lønninger på 
helt op til 30 mark om ugen. 

Den spændte politiske situation gjorde, at aviser i 
Frankrig ikke var venligt stemt overfor materiale 
adresseret fra Berlin. Da man allerede i 1912 kunne 
notere, at man havde fået 300 tyske abonnenter på 
billedmateriale og kunne notere et overskud på 
30.000 mark virkede det franske marked endnu mere 
dragende. Løsningen var naturligvis at åbne et kontor 
i Paris, og i 1913 oprettede PIB en afdeling i Quai 
Voltaire under navnet Regionaux Illustrées. Også her 
gik det fint. Mange franske dagblade blev kunder, og 
også i Spanien og Nordafrika begyndte kuverterne 
med klicheer at dukke op. Betalingen kunne dog være 
et problem. En kunde i Biskra betalte sit klicheabon- 
nement med dadler. 

Næste mål var Rusland , og snart havde PIB kontor i 
Sankt Petersborg. 

KRIGEN 

Alt tegnede lyst for PIB, men i 1914 sluttede eventyret 
brat med udbruddet af 1. Verdenskrig. De fleste 
danske medarbejdere hastede hjem for ikke at blive 
fanget af krigen. PIBs ætser i Berlin, Rudolf Jensen, 
var på vej til Paris, da krigen blev erklæret. Han blev 
smidt af toget i Belgien og måtte gå med sin kuffert i 
hånden til Paris, hvorfra han via London og 
København vendte tilbage til Berlin. 

Danmark undgik at blive involveret i stridighederne, 
og afdelingerne i Berlin, Paris og Sankt Petersborg 
forblev åbne under hele krigen. 

Enkelte reklamertryksager i A2-format på forskellige 
sprog med billeder fra krigen og af statsledere findes 
stadig i PIBs arkiver og vidner om, at firmaet 
bevarede kontakten til aviser over hele Europa. 

Men længere udenlandsrejser sydpå var udelukket. 



Many French daily newspapers became clients, and 
envelopes with printing plates also began to show up 
in Spain and North Africa. Payment could sometimes 
be a problem, though. One customer in Biskra paid 
for his printing-plate subscription with dates. 

The company’s next goal was Russia, and PIB soon 
had an office in Saint Petersburg. 

WAR 

The future looked bright for PIB, but the adventure 
came to an abrupt halt in 1914 with the eruption of 
World War I. Most of the company’s Danish employees 
hurried home so they wouldn’t be trapped by the war. 
PIB's engraver in Berlin, Rudolf Jensen, was on a train 
on the way to Paris when war was declared. He was 
thrown off the train in Belgium and had to walk with 
his suitcase in hånd to Paris, from where he returned 
to Berlin via London and Copenhagen. 

Denmark avoided involvement in the hostilities, and 
the company’s branches in Berlin, Paris, and Saint 
Petersburg remained open throughout the entire war. 

A few advertising pieces, printed in A2 size and in 
various languages, with photos from the war or of 
heads of State, can still be found in PIB’s archives and 
serve as witnesses that the company retained its 
contacts with newspapers all over Europe. 

Still, longer foreign journeys south of the Danish 
border were out of the question. On the other hånd, 
Sweden was also a neutral nation, so PIB opened a 
Swedish branch in 1916, under the name Illustration 
Aktuel. 

CO M I C STRIP SYNDICATION FOR 
BEGINNERS 

A couple of years before PIB was founded, a new 
phenomenon called comic strips showed up in the 



17 





PIB COPENHAGEN • 100 



Til gengæld var Sverige som Danmark neutralt, så PIB 
startede i 1916 en afdeling i Stockholm under navnet 
Illustration Aktuel. 

SERIESYNDIKERING FOR BEGYNDERE 

I USA var der et par år før PIB blev dannet dukket et 
fænomen op, man kaldte tegneserier. Fænomenet 
med humoristiske billedfortællinger var ikke nyt, men 
brug af dialog i den sammenhæng var en banebry- 
dende nyskabelse. I Danmark havde man set de første 
amerikanske serier i omtegnet form fra 1906 i de 
illustrerede ugeblade og omkring 1915 besluttede PIB 
at prøve, om aviserne muligvis kunne være interes- 
seret i den slags materiale. 

Valget faldt på den amerikanske serie Mutt & Jeff , 
der netop på dette tidspunkt var inde i en spændende 
udvikling, både kunstnerisk og fra et forretnings- 
mæssigt synspunkt. 

Serietegnere havde indtil da solgt deres serier til 
enten en enkelt avis eller til en avisgruppe, og 
tegneren Bud Fisher havde siden 1907 haft en aftale 
med Hearst- aviserne. Hearst betalte godt... endog 



United States. Telling humorous stories through a 
series of drawings was not in itself a new idea, but the 
addition of dialogue in that connection was a 
groundbreaking new creation. The first American 
comic strips had shown up in Denmark in 1906 in the 
illustrated weekly magazines (in redrawn form), and 
around 1915, PIB decided to test the waters to see if 
their newspapers could possibly be interested in that 
type of material. 

The test subject chosen was the American strip, Mutt 
and Jeff, which at precisely that moment was in the 
midst of an exciting development, both artistically and 
commercially. 

Comic strip artists had up to that time sold their 
strips either to a single newspaper, or to a group of 
newspapers, and cartoonist Bud Fisher had had since 
1907 such an agreement with the Hearst newspapers. 
Hearst paid well — even very well — but an alert 
businessman named lohn N. Wheeler saw even 
greater possibilities in Fisher’s strip. Wheeler 
contacted Fisher in 1915 and offered him the fabulous 
sum of $5,000 a week for the strip, an amount that 
very few comic strip artists before or since have ever 




Natmad på PIB efter fotos fra 
folketingsvalget i 1918 var sendt 
med første morgentog til de danske 
abonnenter. 

A midnight snack at PIB af ter 
photos from the general election of 
1918 had been delivered to the early 
morning train for subscribers all 
over Denmark. 



18 





PIB COPENHAGEN • 100 




Bud Fishers berømte serie, Mutt & Jeff 
Bud Fisher’s famous strip, Mutt & Jeff 



meget godt... men en vågen forretningsmand ved 
navn John N. Wheeler så endnu større muligheder i 
Fishers streg. I 1915 kontaktede Wheeler Bud Fisher og 
tilbød ham den formidable sum af $5.000 om ugen for 
serien, et beløb som de færreste serietegnere nogen- 
sinde før eller siden har oplevet. Alle rystede på 
hovedet, men Wheeler havde set rigtigt. Da den unge 
Sid Goldberg (nu chef for United Medias udenlandsaf- 
deling) i 1950’erne blev ansat på Wheeler Syndicate, 
fortalte den aldrende Wheeler, at da han som sælger 
tog rundt for at sælge serien, “havde serien tjent sig 
selv hjem allerede inden man nåede Pittsburg!”. 

Wheeler skabte hermed begrebet “syndikering”. 
Principielt var det stort set det samme som PIB 
allerede benyttede. Man købte (i hvert fald efter at 
Danmark havde underskrevet Berner-konventionen) 
illustrationer, tekster, fotos eller serier af ophavs- 
manden eller dennes agent og lejede derefter 
kunderne ophavsretten. For PIB drejede det sig om to, 
i virkeligheden adskilte, funktioner: Man tjente dels 
ved at få en afgift for selve brugen af materialet og 
derpå penge på at levere den tekniske mulighed for at 
trykke materialet via oversættelse, opsætning, 
klicheer (senere fotokopier og elektronisk levering). 

For ophavsmanden er syndikering gennem et 



experienced. Everyone shook their heads at Wheeler’s 
folly, but his foresight proved to be correct. Flow 
correct it was is proven by a story Wheeler told the 
then-young Sid Goldberg (now head of United Media’s 
foreign rights division), when Goldberg was hired at 
Wheeler’s syndicate in the 1950s. The ageing Wheeler 
recalled that when he travelled around to seil the 
strip, “everything west of Pittsburgh was gravy!” 

Wheeler had thus created the concept of 
“syndication.” The principle behind it is largely the 
same one already used by PIB. The company bought 
(at least after Denmark had signed the Bern Copyright 
Convention) illustrations, texts, photographs, or 
serials from the copyright owner or his agent, and 
then licensed the reproduction rights to its clients. For 
PIB, the business turned on two, in reality, separate 
functions: the company received license fees for the 
very use of the material, and on top of that earned 
money for providing the technical means of printing 
the material. This technical means included 
translation, typesetting, and printing plates (later 
replaced with photocopies and digital files). 

For the copyright holder, syndication is the only 
reasonable way to get his material widely distributed 
and secure payment for it. For the client, it’s the only 



19 






PIB COPENHAGEN • 100 



bureau den eneste fornuftige måde at få materialet 
udbredt og at sikre sig betaling, for kunderne er det 
den eneste metode til at få materiale, der ellers ville 
være alt for dyrt... hvis man overhovedet kendte til 
dets eksistens. 

Et evigt springende punkt er naturligvis den økono- 
miske side af sagen, og her har kunder, ophavsmænd 
og bureauer ikke nødvendigvis sammenfaldende 
interesser. 

I mange år var det normalt at et bureau købte alle 
rettigheder til materialet af ophavsmanden for et 
engangsbeløb. Her har lovgivningen senere sat nogle 
grænser, men et tilbagevendende problem er 
forskellen på f.eks. dansk og amerikansk lov, som kan 
gøre kontrakter over landegrænser til en ret kompli- 
ceret affære. 

Normal praksis har de sidste mange år været, at 
ophavsmænd til syndikeret materiale får en procent- 
andel af alle indtægter, en såkaldt royalty, som man 
også kender fra andre brancher, der omfattes af 
ophavsloven. 

Ophavsmanden leverer materialet, og bureauet står 
så for salg, masseproduktion, levering til kunderne og 
fakturering. Ved internationalt salg laves der alminde- 
ligvis underaftaler mellem bureauer i de respektive 
områder. 

Det er kort sagt en udvidelse af almindelig agentur- 
virksomhed, men det var ret nyt i 1915, og helt nyt, at 
tænke på tegneserier i den forbindelse. 

Men da systemet lå tæt op ad PIBs illustrations- og 
fotoservice, var det oplagt at forsøge sig med Mutt & 
Jeff, der havde startet det hele. ..ikke mindst af økono- 
miske årsager (Danmark havde STADIG ikke under- 
skrevet Berner-konventionen). 

Mutt & Jeff fik den danske titel Store Klaus og Lille 
Klaus og serien blev tilbudt kunder i Skandinavien. 

Der blev ikke solgt en eneste. 

Eftersom man allerede havde fremstillet en del 



way to get the material, which otherwise would be too 
expensive — if he even knew of its existence. 

An eternal bone of contention is naturally the 
financial side of the matter, and it’s here that clients, 
copyright holders, and syndicating bureaus don’t 
necessarily share the same concerns. 

For many years, it was normal practice for a bureau 
to buy from the copyright holder all rights to the 
material for a one-time lump sum. Later legislation 
has now set some limits to this practice, but a 
recurring problem is the differences between, for 
example, Danish and American copyright laws, which 
can make international contracts extremely 
complicated affairs. 

The normal practice over the last many years has 
been for the copyright holder of syndicated material 
to get a percentage of all syndication income, a so- 
called royalty, which is a term also known from other 
media branches that are covered by the copyright 
laws. 

The copyright holder delivers the material to the 
bureau responsible for sales, massproduction, 
distribution to the clients, and invoicing of the license 
fees. It’s common with international sales that sub- 
contracts are drawn up between bureaus in the 
respective territories. 

Syndication is, in short, an expansion of the normal 
agency business, but in 1915, it was a fairly new 
concept, and a completely new idea in connection 
with comic strips. 

But because the system was closely related to PIB’s 
illustration and photo service, it was natural for the 
company to attempt comic strip syndication with 
Mutt & Jeff, the strip which had started it all — and 
not least because of financial considerations (at that 
time, Denmark still hadrit signed the Bern 
Convention) . 

Mutt & Jeff got the Danish title Store Klaus og Little 



20 





PIB COPENHAGEN • 100 



materiale, blev den sendt ud gratis til de kunder, der 
abonnerede på PIBs børnestof. 



LYKKENS^GALOCHER 

Krigens afslutning efterlod et Europa i ruiner. 
Danmark var sluppet billigt, men dønningerne fra 
den efterfølgende internationale økonomiske krise 
kunne ikke undgås. 

Alle PIBs udenlandske afdelinger blev lukket ,og i 
det danske hovedkontor blev der skåret ned på perso- 
nalet. Alt tydede på, at PIB skulle blive blot et af 
mange små lokale billedbureauer. Det trængte til en 
effektiv vitaminindsprøjtning, og den kom i 1924 i 
form af noget så usandsynligt som en stang lak til 
reparation af galocher. 

Et generelt problem for tidens fotos i aviser var, at de 
var grå og kontrastløse. For at få det bedste resultat af 
klicheerne skulle de indloddes direkte på trykcylin- 
drene, men det var besværligt, og mange eksperimen- 
terede med at finde en lettere løsning. 

Det skete også på PIB og en dag hørte man om en 
typograf, der resolut havde limet en kliche fast med 
fiskelim efter at den var sprunget af. Elvis man kunne 



Klaus, and was offered to clients across Scandinavia. 
Not a single comic strip was sold. 

But since a great deal of material had already been 
manufactured, it was sent out free to clients who 
subscribed to PIB’s children’s material. 



FORTUNE’S GALOSHES 

The end of the war left a Europe in ruins. Denmark 
had gotten off cheaply, but the reverberations of the 
economic crisis that followed could not be avoided. 

All of PIB’s foreign branches were closed and there 
were cut-backs in the staff at the company’s Danish 
headquarters. All signs pointed towards a future in 
which PIB was just one of many small, local 
illustration bureaus. The company was in desperate 
need of an effective vitamin shot, and it came in 1924 
in the form of something as unlikely as a bar of glue 
used to repair galoshes. 

A general problem with that time’s newspaper 
photographs was that they were grey and lacking in 
contrast. To get the best results from the printing 
plates, they had to be clamped directly onto the 
printing press cylinders, but that was difficult and 
many experimented in the hope of finding a better 
solution. 

Such experiments were also conducted at PIB, and 




21 





PIB COPENHAGEN • 100 



Brev fra The Evansville Press i Indiana, hvor 
avisen udtrykker sin tilfredshed med Ilglue og at 
man ønsker at blive fast kunde. Kirsten Bang har 
til kontoret i København noteret, at hun har fået 
$160,75 i forskud. Fra 1928. 

Letter from The Evansville Press, Indiana, in 
which the paper expresses satisfaction with 
Ilglue and that the paper wish to subscribe. 
According to a note by Kirsten Bang on the letter, 
$160,45 has been paid in advance. From 1928. 



finde en lim, der kunne klæbe metal mod metal og 
tørre uden at størkne helt, var problemet løst. 

Man prøvede al slags lim, og den bedste viste sig at 
være en lak, skomagere brugte til reparation af 
galocher. 

Rudolf Jensen, hvis fodtur fra Belgien til Paris var 
blevet en legende i firmaet, analyserede lakken og 
tilførte nye bestanddele. Limen blev patenteret under 



one day the news spread about a typesetter who had 
resolutely glued a plate fast to a press cylinder with 
fish glue after it had sprung off. If someone could find 
a glue that could stick metal to metal and that would 
dry without hardening completely, the problem would 
be solved. 

PIB’s experimenters tried all kinds of glues, and the 
hest one turned out to be a lacquer shoemakers used 




22 






PIB COPENHAGEN • 100 



navnet “Ilglue” og blev en enorm succes. 

Rotationstrykkerier over hele verden blev kunder og 
betalte godt for både licens og lak. Den tyske social- 
demokratiske presse betalte den for tiden enorme 
sum af 15.000 kr. for licensen alene, og sælgere for 
PIB bankede på hos stort set alle større aviser i den 
vestlige verden. 

I USA rejste Kirsten Carlsen (senere Bang) og solgte 
Ilglue til en lang række dagblade. I hendes kontrakt 
fra 1928 kan man læse, at prisen principielt var $100 
for brugsretten og $1 for en stang Ilglue, dog kun $10 
for tolv. Kirsten Bang var provisionslønnet og fik 
halvdelen af alle licensindtægter. 

Prisen kunne dog variere. Redaktør A.R. Treanor på 
Saginaw Daily News var en effektiv forhandler og fik 
prisen ned på $50 for brugsretten til limen, mens ER. 
Peters fra The Evansville Press, der var meget tilfreds 
med limen, lod sig overtale til at betale $150. 

DE FØRSTE SERIER 

Når de amerikanske aviser kom til Danmark, blev de 
flittigt læst for at finde inspiration, og det stod hurtigt 
klart, at tegneserier var et område, der også måtte 
kunne opdyrkes i Europa. Men hvordan skulle sagen 
gribes an? Problemet med Mutt & Jeff havde nok 
været, at serien havde været FOR udenlandsk, men en 
skandinavisk serie var måske svaret. Det havde ikke 
undgået nogens opmærksomhed, at den umådeligt 
populære danske tegner og humorist Storm P. havde 
arbejdet med mediet siden 1913 og siden 1922 havde 
haft stor succes med serien Peter og Ping i B.T. 

På den anden side af Sundet havde den svenske 
tegner Oscar Jacobsson i 1920 skabt serien Adamson. 
Serien var blevet populær, og Jacobsson havde endog 
besøgt USA for at få solgt serien der. Imidlertid var 
han blevet så rystet over de krav, de amerikanske 
bureauer stillede i deres standardkontrakter, at han 



to repair galoshes. 

Rudolf Jensen, whose walking tour from Belgium to 
Paris had become a company legend, analyzed the 
lacquer and added a few new ingredients. The 
resulting glue was patented under the name “Ilglue” 
and became an enormous success. 

Rotary presses around the world became customers 
and paid well for both the license and the glue. The 
German Social Democratic press paid the, for that 
time, enormous sum of 15,000 crowns for the license 
alone, and salesmen from PIB knocked on the doors 
of just about all the major newspapers in the Western 
world. 

In the United States, Kirsten Carlsen (later Bang) 
traveled around and sold Ilglue to a long list of daily 
papers. You can read in her contract for 1928 that the 
suggested price for the license was $100, and the price 
for a bar of glue was $1.00 (discounted to $10.00 a 
dozen). Kirsten Bang worked on commission and 
received one-half of all the license income. 

The above prices could vary, though. Editor A.B. 
Treanor at the Saginaw Daily News was an effective 
negotiator and got the price for the license down to 
$50.00, while E.R. Peters at The Evansville Press, who 
was very satisfied with the glue, was talked into 
paying $150. 

THE FIRST^COMIC STRIPS 

Whenever the American newspapers arrived in 
Denmark, they were eagerly read as a source of 
inspiration, and it quickly became clear that comic 
strips were a medium that should also be possible to 
promote in Europe. But how could the matter be 
tackled? The problem with Mutt & Jeff had probably 
been that the strip was too foreign, but a 
Scandinavian strip just might be the answer. No one 
had failed to notice that the incredibly popular Danish 



23 





PIB COPENHAGEN • 100 



Adamson 




hastigt var taget hjem igen. 

Serien var perfekt for PIB af flere årsager. Tegneren 
var svensker, og trods seriens internationale format er 
der noget umiskendeligt skandinavisk over seriens 
storrygende gnavpots evige kamp mod daglige fortræ- 
deligheder. Hvad der dog især måtte tiltale et bureau 
med mange udenlandske kunder var, at der aldrig var 
tekst i serien. Adamson var en pantomime-serie og 
kom i øvrigt til at danne skole inden for denne genre. 
Det betød, at PIB kunne spare oversættelserne og at 
aviserne ikke behøvede at sætte tekst under striberne. 

En aftale blev indgået, og Jacobsson tegnede serien 




Blandt de mange, der har modtaget Svenska Serieakadamins Adamson- 
statuette, er Dilbert-tegneren Scott Adams. 

Among the many who have received the Svenska Serieakadamins award, 
the Adamson, is Dilbert-artist, Scott Adams. 



cartoonist and humorist Storm P. had worked in the 
medium since 1913, and had since 1922 achieved 
major success with the strip Peter and Ping in B.T. 

On the other side of the sound, the Swedish 
cartoonist Oscar Jacobsson had created a comic strip 
named Adamson in 1920. The strip had become 
popular and Jacobsson had even journeyed to 
America to try to sell it there. But Jacobsson was so 
shaken over the terms demanded by the American 
syndicates in their standard contracts that he quickly 
went home again. 

The strip was perfect for PIB, for several reasons. The 
cartoonist was a Swede and, despite the strip’s 
international format, there was something 
unmistakably Scandinavian about its chain-smoking 
sourpuss and his eternal battie against the everyday 
annoyances of life. But what must have especially 
attracted a bureau with many international clients 
was that there was never any dialogue in the strip. 
Adamson was a pantomime strip and served as the 
inspiration for that genre. Its lack of dialogue mean 
that a newspaper didn't need to set type under the 
pictures. 

A deal was made and Jacobsson drew the strip until 
his death in 1945, after which the Danish cartoonist 
Viggo Ludvigsen took it over until 1964. The strip is 



24 










PIB COPENHAGEN • 100 



til sin død i 1945, hvorefter den danske tegner Viggo 
Ludvigsen overtog den frem til 1964. Serien bringes 
stadig flere steder, og Adamson har givet navn og 
figur til Svenska Serieakademins hæderspris. 

Det eneste problem med Adamson var, at Oscarsson 
kun lavede en enkelt stribe om ugen, og flere og flere 
aviser efterspurgte daglige serier. 

Man måtte altså anskaffe en anden stribe. En ung 
ambitiøs tegne- 
filmstegner ved 
navn Henning 
Dahl-Mikkelsen 
havde allerede 
været i kontakt med 
PIB som illustrator, 
og var i 1936 nået til 
det resultat, at 
tegnefilmsbranchen 
var endnu hårdere 
end tilværelsen som 
illustrator. 

Efter en del 
forhandlinger blev 
man enige om at 
han skulle forsøge 
sig med en daglig pantomimeserie. Resultatet blev 
Ferd'nand, der debuterede i engelske dagblade i 1937, 
og som skulle blive en af PIBs største seriesucceser. 
Arven fra Adamson var tydelig i indholdet i begyn- 
delsen, men Dahl-Mikkelsens fortid som tegnefilms- 
tegner viste sig i de velkomponerede og elegante 
tegninger og gjorde Ferd’nand til noget unikt. Også 
indholdsmæssigt ændrede serien sig, og en gennem- 
læsning af de gamle striber giver et fascinerede 
indtryk af hvordan forholdene ændrede sig igennem 
de over 60 år hvor serien er blevet tegnet. 

Dahl-Mikkelsen opgav aldrig drømmen om at blive 
animator og fremstillede flere korte reklametegnefilm 



still published in several places, and the name 
“Adamson” and the title character’s likeness has been 
borrowed by the Svenska Serierakademin [Swedish 
Comics Academy] for it’s honor prize. 

The only problem with Adamson was that Jacobsson 
drew only one strip a week, and more and more 
newspapers were looking for daily strips. 

PIB just had to find a second comic strip. A young, 
ambitious animator named Henning Dahl-Mikkelsen 
had already had contacts with PIB as an illustrator, 
and had in 1935 reached the conclusion that the 
animation business was even harder than life as an 
illustrator. 

After some negotiation, PIB and Dahl-Mikkelsen 
agreed that he should attempt to create a daily 
pantomime comic strip. The result was Ferd’nand, a 
strip that debuted in English daily newspapers in 
1937, and went on to become one of PIB’s greatest 
comic strip successes. The inspiration of Adamson 
was obvious in the strip’s subject matter in the 
beginning, but Dahl-Mikkelsen’s experience as an 
animator showed itself in his well-composed and 
elegant drawings, which made Ferd’nand into 
something unique. The strip’s content has also 
changed over time, and a rereading of the old strips 
gives a fascinating insight into how living conditions 
have evolved during the 60 years the strip has been 
drawn. 

Dahl-Mikkelsen never gave up his dream of 
becoming an animator and made several short 
advertising films starring Ferd’nand. He moved to the 
USA in 1946 — you can see in the strips how he 
gradually became more and more “Americanized.” His 
growing family contributed to an increasing number 
of ideas about Ferd'nand's little family, and the 
background settings developed throughout the 1950s 
into an American suburban environment. After Dahl- 
Mikkelsen’s death in 1982, the strip was continued by 




25 






PIB COPENHAGEN • 100 




PRESSE-ILLUSTRATIONS-BUREAU 

BOX 6 - KØBENHAVN - DANMARK 



venter man paa Deres Blad 



Man venter Bladet vil bringe 
gode aktuelle Illustrationer 



Tegn derfor 

Aktuelt Clichéabonnement 

hos Presse-Illus trations-Bureau 



; pow£R S ' 



„ : russi* 



Tku** h '* 

'7,500.000 



600 . 000 , 



mene" 



Til 

Presse-Illustrations-Bureau 

Box 6, København 



Giv os Tilbud paa Levering af 
Aktuelle Clichéer til vort Blad 



Fra 1905 til 1974 abonnerede 90% af 
den danske provinspresse og mange 
udenlandske aviser på PIBs fotoservice. 
Reklame fra 1930’erne. 

From 1905 to 1974 90% ofthe Danish 
provinsial press subscribed to PIB’s 
photo -service. Ad vertisemen t fro m 
the 1930’s. 



26 




PIB COPENHAGEN • 100 



med Ferd’nand som hovedperson. I 1946 flyttede han 
til USA og man kan i serien se, hvordan han blev 
mere og mere “amerikaniseret”. Hans voksende 
familie gav ham flere og flere ideer til Ferd'nands lille 
familie og baggrunden udviklede sig igennem 50’erne 
til amerikansk forstadsmiljø. Efter Dahl-Mikkelsens 
død i 1982 blev serien forstat af den amerikanske 
tegner Al Plastino, bl.a. kendt som superheltetegner 
for D.C.. I 1989 blev Ferd’nand overtaget af den 
danske tegner Henrik Rehr, da PIB ønskede at føre 
serien tilbage til mere skandinaviske forhold. Det 
hjalp nu ikke meget, da Rehr straks efter flyttede til 
New York, hvor han tegner serien i dag. 

KRIG IGEN 

PIBs store salgsområder lå indenfor fotos og licenser 
til Ilglue og andre patenter, men også vittigheder, 
modestof, børnemateriale og tegneserierne kom 
efterhånden til at gå godt og blev trykt i aviser i 
Indien, Iran, Polynesien og Afrika. Under et besøg på 
en avis i Udlandet noterede en dansk journalist sig 
med nogen forbløffelse, at der på redaktørens 
skrivebord lå en kuvert med den for en dansk 
bladmands så velkendte afsenderadresse: “PIB, box 6, 
Copenhagen”. 

Det største marked var dog stadig Tyskland ,og her 
ændrede situationen sig langsomt, men uundgåeligt. 
Med nazisternes magtovertagelse fulgte også censur, 
og helt i overensstemmelse med totalitær tankegang i 
al almindelighed var den mest effektive censur 
simpelt hen at forhindre folk i at have kontakt med 
udlandet. 

De tyske aviser fik besked på ikke længere at handle 
med ikke-tyske bureauer, og snart fulgte de østrigske 
dagblade trop. 

Hjalmar Carlsen nævner i breve hjem fra en rejse i 
slutningen af 1930’erne, hvordan de gamle kunder 



the American cartoonist Al Plastino, known for, among 
other things, drawing superhero comics for D.C. 
Comics. Ferd’nand again changed hånds in 1989, this 
time taken over by the Danish cartoonist Henrik Rehr 
because PIB wished to move the strip’s environment 
back to more Scandinavian settings. It didn’t help 
much as Rehr immediately after moved to New York, 
from where he draws the strip today. 



WAR AGAIN 

PIB’s largest sources of income came from photos and 
licenses to Ilglue and other patents; but also cartoons, 
fashion reportage, children’s features, and comic strips 
eventually came to seil well, and were published in 
newspapers from India to Iran, from Polynesia to 
Africa. During a visit to Tierra del Fuego, a Danish 
journalist noted to his great amazement that on a 
local editor’s desk lay an envelope with a — for a 
Danish newspaperman — well-known return address: 
“PIB, Box 6, Copenhagen.” 

The company’s largest market was still Germany, but 
the situation there altered slowly, but unavoidably. 
When the Nazi Party came to power, censorship 
followed, and in conformity with the totalitarian 
mind- set anywhere, the most effective form of 
censorship was simply to prevent the average Citizen 
from having any contact with foreign countries. 

The German newspapers were ordered to no longer 
deal with non-German bureaus, and the Austrian 
newspapers soon followed their lead. 

Hjalmar Carlsen wrote a letter home from a journey 
abroad in the late 1930s in which he reported how 



27 





PIB COPENHAGEN • 100 




Hr. Redaktor! 

Intet gor sig så bra på tidningens forstå sida 

som en god illustration 

Presse-Illustrations-Bureau levererar Eder två gånger i veckan en god, aktuell kliché i lik- 

En tidligere reklame for PIBs fotoservice til svenske aviser. 

An earlier advertisement for PIB’s photo- service for Swedish newspapers. 

falder fra. Han nævner også et besøg i Wien hvor alle 
de jødiske forretninger er blevet ødelagt. 

Mange jødiske borgere var allerede flygtet, heraf en 
del unge til Danmark. 

Blandt disse var den 19-årige typograf Philipp Plon, 
som senere skulle få væsentlig indflydelse for PIB. Der 
blev imidlertid ikke uden videre givet opholdstilla- 
delse til udlændinge, men en dansk organisation 
sørgede for at en del unge jødiske flygtninge fik plads 
som landbrugselever på danske gårde. 

Med 2. Verdenskrigs udbrud i 1939 forsvandt næsten 
alle udenlandske kunder og da Danmark blev besat i 
1940 måtte PIB indstille sig på stort set at skulle leve 
af de danske provinsaviser og en del svenske kunder. 

På PIB forsøgte man at bekæmpe nedgangen med 
nye tiltag. Illustrationer og noveller med julemotiver 
havde altid været en del af PIBs tilbud, men nu blev 



PIB’s old clients were dropping off the subscription 
list. He also mentioned a visit to Vienna, where all the 
Jewish shops had been destroyed. 

Many Jewish citizens had already emigrated, among 
them a large portion of the younger ones to Denmark. 

One of these young refugees was the 19-year-old 
typographer, Philipp Plon, who later would come to 
have an important significance to PIB. At that time, 
resident permits were not given out as a matter of 
course, but a Danish organization helped a great 
many of the young Jews get jobs as apprentice farmers 
on Danish farms. 

With the outbreak of World War II in 1939, almost all 
of PIB’s foreign clients disappeared, and when 
Denmark was occupied in 1940, the company was 
forced to make do with living off the Danish provincial 
newspapers and some Swedish clients. 

PIB tried to fight this downward business curve by 
adding new features. Illustrations and short stories 
with Christmas themes had always been a large part 
of the company’s assortment, but now that assortment 
was systemized so that all the newspapers received a 
full package containing Christmas competitions, 
illustrations, crossword puzzles, articles, and short 
stories by influential writers. Through an, at times, 
very complicated system, PIB insured that every 
newspaper got exclusive rights to any given 
illustration in their territory (at that time, there were 
at least three newspapers in every provincial city). 
Envelopes containing PIB’s Christmas features still 
land faithfully every year at almost all of the 
Scandinavian provincial newspapers. 

Classic novels such as Robinson Crusoe, Uncle Tom’s 
Cabin, The Deerslayer, and many others were 
distributed as comic strip adaptations, a tradition that 
continued into the 1960s. 

And that was the starting shot that led to a complet- 
ely new division at PIB: publishing. 



28 




PIB COPENHAGEN • 100 




Fra PIBs serieudgave af “Onkel Toms hytte”. 
From PIB’s strip version of “Uncle Tom's Cabin”. 



det sat i system, så alle aviser fik hele pakker med 
julekonkurrencer, illustrationer, krydsord, artikler og 
noveller af førende forfattere. Gennem et til tider ret 
indviklet system sikrede man, at hver avis fik eneret 
på en given illustration indenfor deres område 
(dengang var der mindst tre aviser i hver provinsby). 
Kuverten med PIBs julemateriale havner stadig trofast 
hvert år hos stort set hele den skandinaviske provins- 
presse. 

Klassiske romaner såsom Robinson Crusoe, Onkel 
Toms Hytte, Hjortedræber og mange andre blev sendt 
ud som tegneserier, en tradition der fortsatte til 
1960’erne. 

Og det gav startskuddet til en helt ny afdeling på 
PIB: forlagsvirksomhed. 

Flere af Hjalmar Carlsens børn arbejdede på PIB og 
klichefabrikken og blandt dem den unge Per Carlsen, 
der var blevet uddannet som typograf. 

Det var en nærliggende tanke, at når man alligevel 
havde materiale liggende til avisbrug, kunne det 
måske også bruges i bogform. 

Første forsøg var en tegneserie over H.C. Andersens 
Den standhaftige Tinsoldat af Marie Hjuler, der blev 
udsendt som børnebilledbog i 1940. Der blev trykt 
5.000 eksemplarer med en udsalgspris på 2 kr. 



Several of Hjalmar Carlsen’s children worked at PIB 
and at the platemaking plant, among them the young 
Per Carlsen, who had been educated as a typographer. 

It became obvious that as long as there was already 
material lying around for newspaper syndication, that 
material could also possibly be published in book 
form. 

PIB’s first attempt at publishing collected a comic 
strip based on Hans Christian Andersen’s “The 
Steadfast Tin Soldier.” The story was adapted by Marie 
Hjuler, and was published as a children’s picture book 
in 1940. 5,000 copies were printed at a retail price of 2 
kroner per copy. 

A total sale of 1,500 copies wasn’t all that 
encouraging, so the following year the honor of laying 
the foundation of a proper publishing company feil to 
Ferd’nand. 

Selected Ferd’nand strips were published as a 
Christmas booklet, and the original print run of 5,000 
copies flew off the shelves so rapidly that PIB rushed 
to get a second edition of 3,000 copies printed and 
sold before the Christmas shopping season was over. 
The annual Ferd’nand Christmas booklet became a 
fast tradition and was published by the company until 
1952, after which Gutenberghus (now Egmont) took 



29 





PIB COPENHAGEN • 100 



OH, WHERE, OH, WHERE 



IS OUR 



^yHERE'S Ferd'nand? We wish 
we could tell you, but to be quite 
frank about it, we don't know. 

Ferd'nand comes from Denmark, 
and to-day he has not turned up. 
Perhaps he is facing a new adven- 
ture, for mines, torpedoes T and 
tnarauding Heirtkels add to the penis 
of the North Sea these days. 

Or perhaps Ferdinand is in a spot 
of botlier with the Censor, for Ihe 
Censor always has a look at hlm 
before he reaches us, But wherever 
he is, and whatever trouble he may 
be in, we feel sure Ferd’nand will 
muddle through, dishevelled perhaps. 
but never daunted. 




Et samlet salg på 1.500 eksemplarer var ikke just 
opmuntrende, og det blev Ferd’nand, som året efter 
kom til at danne grundlaget for et egentligt forlag. 

Udvalgte striber blev udsendt som et julehæfte og 
oplaget på 5.000 revet væk så hurtigt, at man nåede at 
få trykt og solgt yderligere 3.000 før julehandlen var 
forbi. Julehæftet med Ferd’nand blev en fast tradition 
og udkom på forlaget frem til 1962, hvorefter Guten- 
berghus (nu Egmont) overtog udgivelsen frem til 
1972. 

I 1942 startede Per Carlsen så Illustrationsforlaget, 
der i dag kendes som Forlaget Carlsen. Forlaget 
kunne i startåret tilbyde syv bøger (I 1999 er antallet 
af udgivelser oppe på 300). 

Blandt udgivelserne i 1942 var et eksempel på PIBs 
fotoservice, Året fortalt i billeder. Bogen var et udvalg 
af, hvad PIB havde udsendt af pressefotos i årets løb, 
men den blev ingen succes. Dels udkom bogen for 
sent på grund af papirmangel, dels forhindrede den 
tyske censur, at man bragte billeder, der kunne 
opfattes som værende til fordel for de allierede. 

Det samme skete i 1943, men i 1944 “glemte” 
forlaget at sende bogen til censuren og undlod at 
reklamere for den. Da bogen nu indeholdt fotos fra 
folkestrejken og billeder fra allieret side, blev den en 
salgssucces. 



2. Verdenskrig gjorde det umuligt at sende materiale til England. 
The Luton News forklarer her læserne hvorfor Ferd’nand ikke er at 
finde i dagens avis. 

WW2 made it impossible to get material to England. 

The Luton News here explains to its readers why Ferd’nand is 
missing from the paper. 



over as publisher until 1972. 

As a result of this success, Per Carlsen started in 1942 
a company called Illustrationsforlag [Illustration 
Publishing Company], which today is known as Forlag 
Carlsen [Carlsen Publishing Company]. The company 
was able to offer seven books in its first year (in 1999, 
the total number of releases is up to 300). 

Among the 1942 releases was a sampler of PIB’s 
photo service, The Year in Pictures. The book was a 
selection of news photos PIB had distributed in the 
course of the year, but it wasn’t a success, partly 
because it came out too late as a result of paper 
shortages, and partly because the German censor 
prevented the company from including photos that 
could be interpreted as beneficial to the Allies. 

The same thing happened in 1943, but in 1944, the 
company “forgot” to send the book to the censor and 
omitted advertising it. Since the book now contained 
photos of the Danish general strike and pictures from 
the Allied side, it became a sales success. 

The publishing company grew powerfully, and the 
three companies — PIB, the platemaking plant, and 
the publishing company, became known in common 
speech as “Trillingefirmaet” [The Triplet Company]. 
After Kaaring’s death in 1933, it had once again 
become a pure family-owned business where several 



30 





PIB COPENHAGEN • 100 



Forlaget voksede kraftigt, og i daglig tale blev de tre 
virksomheder, PIB, klichefabrikken og forlaget kaldt 
“trillingefirmaet”. Efter Kaarings død i 1933 var det 
igen blevet et rent familieejet foretagende, hvor flere 
medlemmer af Carlsen-familien arbejdede. Det betød 
at mange funktioner i de tre virksomheder PIB, 
klichefabrikken og forlaget kunne passes af de samme 
afdelinger, især hvad angik tegnestuearbejde, 
regnskab og salg. 

GRÆNSERNE ÅBN ES. . . N O G LE AF DEM 

Krigen afsluttedes for Danmarks vedkommende den 
4. maj 1945, og forventningerne til fremtiden var store 
hos alle, ikke mindst på PIB. 

Imidlertid satte rationering og restriktioner for rejser 
og valuta kraftige grænser for aktiviteter i udlandet. 
Man klarede sig i første omgang med de godt 150 
aviser, der dengang var i Danmark, og den voksende 
kundekreds i Sverige. Teknisk set forsøgte man hele 
tiden at forbedre materialet, og i 1948 kunne man med 
lettelse sige endeligt farvel til de besværlige celluloid- 
klicheer og erstatte dem med klicheer af plastik. 

Den ambitiøse og yderst aktive Per Carlsen 
benyttede enhver lejlighed til at rejse som sælger, og 
langsomt voksede antallet af udenlandske kunder. 
Allerede i 1946 kom han til England og Irland, og med 
Marshall-hjælpen kom Tyskland for alvor tilbage på 
salgslisterne. 

Da forlaget i 1949 tog kontakt til det hollandske 
Mårten Toonder-studie, der med fremragende serier 
som Tom Puss, Cappy og Panda var ved at bide sig 
fast i det europæiske tegneseriemarked, kom PIB også 
til at repræsentere Toonder-serierne i Skandinavien. 

Under forhandlingerne fortalte en åbenmundet 
direktør fra Toonder-studierne glad løs om sine flotte 
resultater uden tilsyneladende at have gjort sig klart, 
at PIB OGSÅ var en konkurrent. 



members of the Carlsen family worked. That meant 
that many functions in the three companies could be 
håndled by joint departments, especially when it 
came to the art department, accounting, and sales. 



THE BORDERS ARE OPENED 
(SOME OFTHEM) 

The war ended on May 4, 1945, as far as Denmark was 
concerned, and everyone had great expectations for 
the future, not the least at PIB. 

In the meantime, rationing and restrictions on travel 
and foreign currency put strong limitations on 
international business activities. At first, the company 
made do with the approximately 150 newspapers that 
existed in Denmark then, and with its growing client 
list in Sweden. Technologically speaking, constant 
attempts were made to improve the quality of 
material offered, and in 1948, the company was 
relieved to finally be able to dispense with its 
bothersome celluloid plates and replace them with 
plastic. 

The ambitious and highly energetic Per Carlsen used 
every opportunity for sales trips, which resulted in a 
slowly growing number of foreign clients. As early as 
1946, he had made it to England and Ireland, and with 
the help of the Marshall Plan, Germany returned to 
the company’s client list in a big way. 

When the publishing company made contact with 
the Dutch Mårten Toonder Studio — who with such 
excellent strips as Tom Puss, Cappy, and Panda was 
about to take a firm grip on the European comic strip 
market — PIB became also the representative for the 
Toonder strips in Scandinavia. 



31 





PIB COPENHAGEN • 100 



Det betød prisstigninger for PIBs kunder, en bedre 
økonomi for firmaet og en øget bevidsthed om, at 
tegneserier var vejen frem. 

Den vigtigste nye kontakt fandt man imidlertid i 
USA. Henning Dahl-Mikkelsen emigrerede kort efter 
krigen til Californien, og PIB benyttede anledningen 
til at forsøge at finde en amerikansk samarbejds- 
partner til salg af Ferd’nand i Amerika. 

PIB havde solgt Ilglue til en række amerikanske 
dagblade fra den store mediegruppe Scripps-Howards 
siden 1920'erne. Det var derfor logisk at henvende sig 
til Scripps-Howards’ bureau for underholdningsstof, 
United Features Syndicate (UFS), der lod Ferd’nand 
indgå i deres sortiment. Ferd’nand solgte fint og PIB 
fik en underagentaftale med UFS’ skandinaviske 
agent. Senere skulle forbindelsen til UFS få afgørende 
betydning for PIB. 

Det var åbenlyst for enhver, at PIB havde et problem 
med tegneserieudvalget. Adamson, Storm P.’s Peter og 
Ping, Ferd’nand og de fortsatte serier bygget på 
klassiske romaner gav godt, men presset fra især de 



During the negotiations, a talkative director from the 
Toonder Studio chatted happily away about his fine 
profits without, apparently, realizing that PIB was also 
a competitor. 

The result was a price increase for PIB’s clients, a 
better financial result for the company, and a 
heightened company awareness that comic strips 
were the way to future growth. 

The most important new contact made during those 
years was made in the USA. Henning Dahl-Mikkelsen 
had emigrated shortly after the war to California, and 
PIB made use of the occasion to try to find an 
American affiliate to seil Ferd’nand in the States. 

PIB had sold Ilglue to a string of American daily 
newspapers belonging to the large Scripps-Howard 
media group since the 1920s. It was therefore logical 
to go to Scripps-Howard’s entertainment bureau, 
United Features Syndicate (UFS), who added 
Ferd’nand to their catalogue. Ferd'nand sold well, and 
PIB got a sub-agent deal with UFS’ Scandinavian 
agent. This connection to UFS would later come to 




PIB på skovtur, 1946. 1 invitationen under- 
streges det, at alle selv må medbringe sukker 
og rationeringsmærker til smør. Desuden efter- 
lyses “ædle givere af kaffemærker". 

PIB’s annual picnic, 1946. The invitation 
stresses that all must bring their own sugar 
and ration coupons for butter as well as a piea 
for “ noble donors of coffee- coupons”. 



32 




PIB COPENHAGEN • 100 



amerikanske serier var ikke desto mindre føleligt. 

Siden 30’erne havde der været amerikanske serier i 
de skandinaviske aviser, og især Blondie og Anders 
And var blevet umådeligt populære. PIB havde været 
for sent ude til at sikre sig rettigheder til nogle af de 
store amerikanske serier, og nu lå de hos konkurren- 
terne. 

Eftersom det samtidigt var PIBs politik i så vid 
udstrækning som muligt at producere alting selv, 
besluttede man at starte nogle serier, der kunne 
konkurrere med de amerikanske. 

PIBs svar på Blondie kom i 1947 i form af familie- 
serien Hans og Grete, tegnet af den myreflittige 
danske vittighedstegner Helge Hall. Serien om den 
lille middelklassefamilie blev en storsælger i hele 
Norden og var med til at skabe yderligere interesse for 
mediet internt i firmaet. 

RASMUS^RASMUS OG DE ANDRE 

Dagblade i 40’erne og 50’erne var i høj grad aviser for 
hele familien, og redaktørerne var meget opmærk- 
somme på at der også skulle være stof for børn. PIB 
havde hidtil leveret fortsatte illustrerede romaner, 
opgaver og anvisninger til hjemmesløjd, men der 
manglede egentlige tegneserier til de mindste. 

Det var dog ikke et helt ufarligt område at bevæge 
sig ind på. Avislæsende forældre forsøger generelt at 
holde øje med, hvad deres børn beskæftiger sig med, 
men har sjældent tid til at sætte sig ind i det. Ethvert 
medie, der opfattes som “nyt”, er derfor meget sårbart 
overfor ethvert angreb. 

I Danmark kom det første varsel om kommende 
problemer i form af en artikel af redaktør Eigil 
Steinmetz i Nationaltidende i 1947. Eigil Steinmetz 
var som så mange før og siden bekymret over, hvad 
han så som pressens faldende kulturelle indflydelse 
og brugte amerikanske avistegneseriers popularitet i 



have a decisive significance to the company. 

It was obvious to everyone that PIB had a problem 
with its comic strip catalogue. Adamson, Storm P.’s 
Peter and Ping, Ferd’nand, and the continued serials 
based on classic novels earned good money, but 
pressure from especially the American comic strips 
was nevertheless felt. 

There had been American comic strips in 
Scandinavian newspapers since the 1930s, and 
especially Blondie and Donald Duck had become 
enormously popular. PIB had jumped on the comic 
strip bandwagon too late to get rights to the major 
American strips, so now they were håndled by the 
competition. 

Since at the same time it was PIB’s policy to — as far 
as possible — produce everything itself, the company 
decided to create some strips that could compete with 
the American strips. 

PIB’s answer to Blondie came in 1947 in the form of 
a family strip named Hans og Grete [Hansel & Gretel], 
which was drawn by the prolific Danish gag cartoonist 
Helge Hall. The strip about a little nriddle-class family 
became a great success all over the Nordic countries, 
and helped to create further interest in the medium 
within the company. 

RASMUS, RASMUS, AND THE OTHERS 

Daily newspapers in the 1940s and ’50s were largely 
designed to be read by the whole family, and the 
editors were very focused on the need to have features 
for children. PIB had up to that point delivered 
continued illustrated novels, activities, and 
instructions for home woodworking projects, but 
lacked a proper comic strip for the youngest children. 

However, this was not entirely a non-dangerous area 
to move into. Newspaper-reading parents generally try 



33 





PIB COPENHAGEN • 100 



USA som et skræmmende eksempel. 

Det var derfor nødvendigt, at redaktørerne kunne 
føle sig på sikker grund, hvis de skulle have en serie 
til børn. 




Fra en reklame for PIBs børnemateriale. 

From an advertisement for materialfor children. The caption reads: 
“Children and young people are the subscribers of the future”. 



to watch what their children occupy themselves with, 
but seldom have time to really look into it. Any 
medium that’s considered “new” is therefore suspect, 
and very vulnerable to any attack. 

The first warning signs of trouble came in Denmark 
in 1947 in the form of an article in Nationaltidende by 
editor Eigil Steinmetz. He was, like so many before 
and since, worried over what he saw as the press’ 
dwindling cultural influence, and used the American 
cornic strips’ popularity in the USA as a frightening 
example. 

It was therefore necessary that editors could feel that 
they were on safe ground before they would buy a 
strip aimed at children. 

They got this guarantee from a school teacher who 
had already made a name for himself as an 
imaginative storyteller and expert in activities for 
children. His name was Jørgen Clevin, and he had 
debuted in 1945 with a picture book about Rasmus 
the ostrich. 

It developed eventually into a proper comic strip. 
“Finally, there’s now an educational comic strip for 
children and adults,” PIB wrote in a promotional 
brochure. 

Seen with contemporary eyes, Rasmus the Ostrich is 
so politically incorrect that the word “educational” 
should certainly not have been used in connection 
with it. The heavily caricatured drawings of African 
children in ragged clothes (children who also smoked) 
will undoubtedly give rise to sharp protests today. 

But that was another time and Jørgen Clevin’s Africa 
was a fantasy world with no connection to the real 
Africa. The strip about an ostrich named Rasmus was 
praised from all parties and helped to turn Jørgen 
Clevin into an institution to Danish children. 



Den fik de via en skolelærer, der allerede havde Clevin’s growing workload meant that he soon had to 

skabt sig et navn som fabulerende fortæller og give up the comic strip business in favor of a career 

ekspert i aktiviteter til børn. Hans navn var Jørgen that encompassed schoolbooks, children’s hooks, 



34 






PIB COPENHAGEN • 100 



RASMUS 




Clevin, og han havde debuteret i 1945 med en 
billedbog om strudsen Rasmus. 

Det udviklede sig til en egentlig tegneserie. “Nu 
kommer endelig den pædagogisk rigtige tegneserie 
for børn og voksne,” skrev PIB stolt i en reklame- 
folder. 

Set med nutidens øjne er Strudsen Rasmus så 
politisk ukorrekt, at ordet “pædagogik” næppe ville 
blive brugt i den sammenhæng. De stærkt karikerede 
tegninger af afrikanske børn (der tilmed røg) i laset 
tøj ville utvivlsomt afføde skarpe reaktioner i dag. 

Men tiden var en anden, og Jørgen Clevins Afrika var 
en fantasiverden uden forbindelse med det virkelige 
Afrika. Serien om Strudsen Rasmus blev rost fra alle 
sider og var med til at gøre Jørgen Clevin til en insti- 
tution for danske børn. 

Clevins stigende arbejdsbyrde gjorde, at han snart 
måtte opgive tegneseriebranchen til fordel for en 
karriere, der involverede skolebøger, børnebøger, 
radio og TV. 

På PIB var irritationen til at tage og føle på. Nu 
havde man lige fået en dansk successerie med 26 
abonnenter, og så gik tegneren sin vej. Man måtte 
finde en erstatning og vel at mærke en erstatning af 



radio, and TV. 

The irritation was palpable at PIB. Just at the point 
when they had finally succeeded with a Danish strip 
and had signed up 26 subscribers, the artist walked 
away from it. They had to find a replacement, and 
most definitely a replacement of the highest possible 
quality. 

And that came in the form of a second Rasmus: 
Rasmus Klump (Petzi). 

Vilhelm Hansen, at the age of 51, was known as a 
skilied advertising artist and illustrator. He specialized 
in drawings of animals and elves, and for several years 
had provided illustrations for PIB’s Christmas 
material. 

In 1951, Per Carlsen asked him to try his hånd at a 
children’s comic strip for a fixed rate of 30 crowns per 
strip. Hansen drew several different suggestions, and a 
turde and a monkey were considered as main 
characters before it was decided to choose a little 
bear. 

Artistically, Vilhelm Hansen belonged already then to 
an earlier generation of cartoonists, since his careful, 
clear style harkened back to turn-of-the-century 
illustrated stories. 



35 







PIB COPENHAGEN • 100 



højest tænkelig kvalitet. 

Og den kom i form af en anden Rasmus: Rasmus 
Klump. 

Vilhelm Hansen var i en alder af 51 år kendt som en 
dygtig reklametegner og illustrator. Han var specialist 
i tegninger af dyr og nisser og havde i flere år leveret 
illustrationer til PIBs julemateriale. 

I 1951 bad Per Carlsen ham om at forsøge sig med 
en børnetegneserie mod et fast honorar på 30 kroner 
pr. stribe. Vilhelm Hansen lavede forskellige forslag, 
og både en skildpadde og en abe var på tale som 
hovedpersoner, før valget faldt på en lille bjørn. 

Tegnemæssigt hørte Vilhelm Hansen allerede 



His stories were continued, very long, and paced in 
an almost-sauntering tempo, always in baby steps. 
Petzi was, in other words, indisputably old-fashioned 
from birth. 

The readers, though, were totally unconcerned with 
that. The children identified with the experiences of 
Petzi and his friends, and were fascinated by the 
amount of detail in the drawings. Adults were amused 
by the elever touches, and enjoyed a story that — 
without preaching — underscored the value of work, 
curiosity, and helpfulness. 

Petzi became, and still is today, one of PIB’s most 
important strips. After the first couple of stories, 




Fumablad for C. C.. P. I B oq I F. 



Udtoeim« IoiIiqIm<*.*i» 

Nr. 4 31. d*comb«i 1954 2. årgang 



Rasmus Klump erobrer verden! 



Når *1 nu å«l forlod 
le liill n*n vor helles ven 
KANMl'S KLUMP, er 
del ganske naturligt, at 
vi faral henvender ot 
til ban» fa it rene ophav. 
Iraneren l'lfå. //«i«i»ru 
Vilhelm Hansen rr en 
bred, slotil skikkelse, 
fyldt Ul runden aird del 
Jarvise, Joviale »buske 
luae. Al del netop er 
Uam. iler Irgnrr Hasen« 
Klump, ril meppe for- 
undre nogen. Vilh. Hun 
orn horer til de* slags 
dejlige mennesker, som 
altid har Ud. V| beder 
om al få en samtale 
med ham en dag. da han 
alligevel slider PIR’s 
trapper. Or beredvillig 
som allid kommer hun 
straks. Del féeolc. ri Hk 
at hare. var, al vi havde 
udtryk! os forkert. Del 
vur PUl’s trapper, som sled 
hum. Det kan vi nu ogoi 




kiiitmi Klump i dm ailliwr. 
haa er mest kendt. 

på I konlomi-essigr rutinearbejde I lu 
godt I passede ham ikke i benåde" I suuitldig kne veile for meget ar- 



resullut af dem gode 
sumarbrjdeT De mor- 
somme ug psykologisk 
rigtige tekster er skre- 
vet af frsi (aorta Ilunsen. 

H asmus Kluru p blev 
forste gang puhllrrrrt I 
llerlingske Aftenavis if. 
f 7, nor I9AI, men ogoå 
for den lid samarbejde- 
de Vilh. Kanoen med 
PIB Bl. a. hor han hvert 
år tnrrvr de Heata uimmrt 
til vort jule matenu le. 
OH vur også Vilh. Han- 
sen, Mim illustrerede de 
i små gnvehogrr. »n«n 
lllustrallonoforlagel har 
solgt til en lang rurkkr 
lunde. 

Vor Kltimp er imid- 
Irrthl ikke den eaesle 
tegneserie. Vi III. Hansen 
har forfattet, De hasker 
sikkert også Firlinger- 
ne. soen gik i liragere 
»Hjemmels. Men lo oerirr 



Et personaleblad fra 1954. Forsidehistorien 
handler om den nye succes, Rasmus Klump. 

A company newsletter from 1954. The frontpage 
story is about the new success, Petzi.”Petzi 
conquers the world!" 



36 




PIB COPENHAGEN • 100 



dengang til en tidligere generation, da hans omhyg- 
gelige, klare streg førte tilbage til århundredeskiftets 
tegnede fortællinger. 

Historierne var fortsatte, meget lange og foregik i et 
nærmest slentrende tempo, hele tiden i børnehøjde. 
Rasmus Klump var kort sagt fra fødslen indiskutabelt 
gammeldags. 

Det var læserne imidlertid bedøvende ligeglade 
med. Børnene levede med i Rasmus Klumps og hans 
vetiners oplevelser og var fascineret af mængden af 
detaljer i billederne. De voksne morede sig over de 
finurlige indslag og glædede sig over en serie, der 
uden at løfte pegefingeren understregede værdien af 
arbejde, nysgerrighed og hjælpsomhed. 

Rasmus Klump blev og er den dag i dag en af PIBs 
helt store serier. Efter de første par historier fik 
Vilhelm Hansen hjælp af sin hustru, Carla Hansen, til 
at skrive historierne. Carla Hansen blev også en af 
PIBs faste forfattere på et ugentligt illustreret eventyr 
og julenoveller. 

Allerede fra starten stod det klart, at man med 
Rasmus Klump havde fået fat i noget unikt. Da stribe 
19 blev afleveret på redaktionen, forhøjede Per 
Carlsen spontant honoraret til 35 kr. om dagen før 
serien overhovedet var blevet solgt, noget der hverken 
før eller siden er sket på PIB. Der blev dog snart 
indgået en royaltyaftale, så Vilhelm og Carla Hansen 
fik en rimeligere andel af de betydelige indtægter som 
serien indbragte. 

Da salgsarbejdet startede, gik det pænt i Skandi- 
navien og til almindelig forbløffelse for alle forry- 
gende i Tyskland. Tyske aviser er traditionelt ikke 
meget for tegneserier, men Rasmus Klump faldt man 
for med et brag. 

I Berlin blev en kopi af Rasmus Klumps skib Mary 
kørt gennem byens gader til en fest på Berlins 
stadion, hvor 40.000 mennesker råbte på Klump og 
hans venner. 



Vilhelm Hansen got help in the writing from his wife, 
Carla Hansen. She also became one of PIB’s steady 
writers of weekly illustrated fairy tales and Christmas 
stories. 

It was obvious already at the beginning that in Petzi, 
the company had got its hånds on something special. 
When strip number 19 was delivered to the office, Per 
Carlsen spontaneously raised the pay rate to 35 
crowns a day, even before the comic strip had been 
sold — something that neither before nor since has 
ever happened at PIB. A royalty agreement was soon 
made, though, so Vilhelm and Carla Hansen got a 
fairer share of the considerable income generated by 
the strip. 

When the selling work started, the strip sold well in 
Scandinavia, and to everyone’s amazement, incredibly 
well in Germany. German newspapers do not 
traditionally care much for comic strips, but they feli 
noisily for Petzi. 

In Berlin, a copy of Petzi’s ship “Mary” was driven 
through the city’s Street to a party at Berlin’s stadium, 
where 40,000 people cheered for Petzi and his friends. 

The stories were quickly collected into hooks, which 
have since become indispensable fixtures in children’s 
bedrooms all over northern Europe. All together, the 
strip has either been collected into hooks or published 
in newspapers in 25 countries in the years since it 
debuted. 

Vilhelm and Carla Hansen continued to write and 
draw the strip until the mid-1960s. Afterwards, then- 
editor Jørgen Sonnergaard tried out several different 
artists, among them the later-famous Donald Duck 
artist Vicar. The final choice, though, feil to the Danish 
cartoonist Tove Nørgaard, while first Jørgen 
Sonnergaard and later Paul Schiøtt and Per 
Sanderhage wrote the stories. The newspaper strip 
was discontinued in 1983, but new stories are still 
being written and drawn for children’s hooks. 



37 





PIB COPENHAGEN • 100 



Historierne begyndte hurtigt at udkomme i bogform 
og har siden været uundværlige i Nordeuropas børne- 
værelser. I alt er serien udkommet i bogform eller 
bragt som avisserie i 25 lande i tidens løb. 

Vilhelm og Carla Hansen fortsatte med at tegne 
serien til midten af 1960’erne. Herefter forsøgte den 
daværende redaktør Jørgen Sonnergaard sig med 
forskellige tegnere, blandt andre den senere kendte 
Anders And- tegner Vicar. Valget faldt dog på den 
danske tegner Tove Nørgaard, mens først Jørgen 
Sonnergaard og senere Paul Schiøtt og Per 
Sanderhage skrev historierne. Avisstriben lukkede i 
1983, men der skrives og tegnes stadig nye historier 
som børnebøger. 

Den store succes gav PIB hvad man kun kan betegne 
som et luksusproblem: når der var flere aviser i et 
område og en af dem havde eneret på Rasmus Klump, 
hvad så med de andre? Svaret var naturligvis flere 
børneserier! 

I 1952 startede Eventyrklubben af Kjeld “Simon” 
Simonsen, og selv om den aldrig nåede Rasmus 
Klumps popularitet, var det en både veltegnet og 
velfortalt serie i klassisk stil. En helt anden type 
børneserie var Bim & Barn, der var tegnet i en bevidst 
løs, næsten skødesløs stil. Serien var tegnet af Viggo 
Ludvigsen, der siden Oscar Jacobssons død i 1946 
havde tegnet Adamson. Bim & Barn blev i 1969 
overtaget af Ib “Iber” Bjerregård, der tegnede den 
frem til serien lukkede i 70’erne. 




" Eventyrklubben ” 

‘The Adventure Club’ 



The strip’s great success gave PIB what can only be 
considered a luxury problem: when there were several 
newspapers in the same territory, and only one of 
them could have the exclusive rights to Petzi, what 
can you seil to the others? The answer was, of course, 
to create more children’s strips! 

In 1952, Eventyrklubben [The Adventure Club] was 
started by Kjeld “Simon” Simonsen, and even though 
it never matched Petzi’s popularity, it was both a well- 
drawn and a well-written strip in classical style. A 
completely different type of children's strip was Bim & 
Barn, which was drawn in a consciously loose, almost 
careless style. The cartoonist was Viggo Ludvigsen, 
who had taken over Adamson after Oscar Jacobssons 
death in 1946. Bim & Bam was itself taken over in 
1969 by Ib “Iber” Bjerregård, who drew it until the 
strip was closed in the ’70s. 



MIDT I EN JAZZTID 

Der var langt.. .endog meget langt.. .fra børneseriernes 
venlige smådyr til, hvad en lille gruppe tegnere 
arbejdede på i samme periode. 

Under besættelsen var der dukket et “vovet” 



IN THE MIDST OF A JAZZ AGE 

It was a long way — even very long — from the small, 
friendly animals in children’s comic strips to what a 
little group of cartoonists worked in the same period. 
During the occupation, a “daring” humor magazine 



38 






PIB COPENHAGEN • 100 



humorblad for voksne op. Det hed Hudibras og 
blandt de mange bidragsydere kom flere til at præge 
udviklingen af danske tegneserier. 

Tegneren og jazzmusikeren Siegfried “Cosper” 
Cornelius, der sammen med Asger Jerrild redigerede 
bladet det første år, sagde engang spydigt om 
tidsånden: “Der var ikke så meget at lave i 40’erne og 
50’erne. Man kunne gå i det Kongelige Teater eller 
læse Hudibras.” 

Helt så firkantede var hverken 40’erne eller 50’erne 
nu næppe, men sikkert er det, at mange unge følte 
tidsånden kvælende provinsiel, og den ældre 
generation var naturligvis ved at få åndenød af 
bekymring over en ungdom, der var til jazz, rejser og 
eksperimenter. 

Cospers speciale var absurde og barokke vittigheder, 
og han fandt en ligesindet i tegneren Jørgen 
Mogensen, der også blev medarbejder og redaktør på 
Hudibras. I slutningen af 40’erne rejste de til Frankrig 
og begyndte her at samarbejde på en serie under 




Cosperier 



for adults had turned up. It was named Hudibras, and 
among its many contributors were several who went 
on to put their mark on the development of Danish 
comic strips. 

Cartoonist and jazz musician Siegfried “Cosper” 
Cornelius, who co-edited the magazine in its first year 
together with Asger Jerrild, once sarcastically said 
about that period, “There wasn’t all that much to do in 
the 1940s and ’50s. You could either go to the Royal 
Theatre or read Hudibras.” 

Neither the ’40s or the ’50s were quite so rigid, but 
it’s safe to say that the young felt that the spirit of the 
times was chokingly provincial, while the older 
generation was, of course, chocked by worrying over 
the youths who were into jazz, travel, and lifestyle 
experimentation. 

Cosper’s speciality was absurd or baroque jokes, and 
he found someone of like mind in the cartoonist 
Jørgen Mogensen, who also became an employee and 
editor at Hudibras. At the end of the ’40s, they 
traveled to France together, where they began to 
collaborate on a strip, signing it with the pseudonym 
MOCO. 

Their strip debuted in Le Figaro under the name 
Presto, but even in France there were responsible 
intellectuals, who complained that a newspaper could 
even think about publishing something as brain-dead 
as a comic strip. 

Presto had a short life, but was revived when it 
landed at PIB, now titled Alfredo. 

On first glance, Alfredo could seem to be yet another 
pantomime strip on the same level as Adamson and 
Ferd’nand, but the differences were nevertheless 
significant. Alfredo was a shameless skirt chaser, and 
the two cartoonists’ sense for the absurd always 
showed up. Alfredo did well in international 
conrpetition, and has been published in over 100 
newspapers, among thenr 40 in America. 



39 





PIB COPENHAGEN • 100 



pseudonymet MOCO. 

Deres serie startede i Le 
Figaro med navnet Presto, 
men også i Frankrig rejste 
ansvarlige intellektuelles 
stemmer sig mod, at en avis 
skulle bringe noget så 
fordummende som en 
tegneserie. 

Presto fik en kort levetid, 
men fik fornyet liv, da serien havnede hos PIB, nu 
under navnet Alfredo. 

Umiddelbart kunne Alfredo virke som endnu en 
pantomimestribe i lighed med Adamson og Ferd’nand, 
men forskellene var alligevel betydelige. Alfredo var en 
skørtejæger uden skam i livet, og de to tegneres sans 
for det absurde dukkede uafbrudt op. Alfi'edo klarede 
sig fint i den internationale konkurrence og har gået i 
over 100 aviser, heraf omkring 40 amerikanske. 

Cosper stod også bag en daglig enkelt- vittigheds 
serie, en såkaldt panel, med den selvbevidste titel 
Cosperier. En skarp præcis streg og en barok humor 
skaffede ham mange fans, der også kunne glæde sig 
over hans serie Mr. Mox. 

Jørgen Mogensen kom til PIB, da hans ugentlige 
serie Poeten og Lillemor, der var begyndt i Politikens 
legendariske søndagstillæg, Magasinet, blev en 
dagstribe i 1952. Poeten og Lillemor er kun en af 
mange serier fra Jørgen Mogensens hånd, men 
indiskutabelt den kendteste. I årenes løb er serien, 
med hjælp fra tekstforfattere som Mogens Dalgård og 
Per Vadmand, blevet indbegrebet af “danskhed”. 
Poeten og Lillemor blev så populær, at der blev lavet 
tre spillefilm baseret på serien. 

At serien skulle nå at blive opfattet som indbegrebet 
af dansk hygge var absolut utilsigtet fra Mogensens 
side, og Poeten og Lillemor er nok den mest censu- 
rerede serie i dansk tegneseriehistorie. Selv om 



Cosper was also behind a daily single-joke strip, a 
so-called “gag panel,” with the self-referential title 
Cosperier. A clean, precise style and a baroque sense 
of humor gained him many fans, who also had the 
chance to enjoy yet another of his strips, Mr. Mox. 

Jørgen Mogensen signed on with PIB when his 
weekly strip, Poeten og Lillemor [The Poet and 
Momsy] — which had begun in Politiken’s legendary 
Sunday supplement, “Magasinet” — became a daily 
strip in 1952. Poeten og Lillemor is just one of the 
many strips from Jørgen Mogensens hånd, but it is 
inarguably the most famous. The strip — with help 
from such dialogue writers as Mogens Dalgård and 
Per Vadmand — has become over the years the very 
model of the concept of “Danishness.” It became so 
popular that three feature films were made based on 
Poeten og Lillemor. 

That his strip should come to be considered the 
definition of Danish “coziness” was absolutely 
unintentional on the part of Jørgen Mogensen, and 
Poeten og Lillemor is probably the most censored 
comic strip in Danish comic strip history. Even though 
the social satire in Poeten og Lillemor is generally 
friendly, you can always be sure that someone will 
angrily take offense from it. And Mogensen’s naked joy 
over 




Poeten og Lillemor 
The Poet and Momsy 




Alfredo 



40 




PIB COPENHAGEN • 100 



samfundssatiren i Poeten og Lillemor er generelt er 
venlig, kan man altid være sikker på, at nogen hidser 
sig op over den. Også Mogensens utilslørede glæde 
ved at tegne utilslørede piger har medført adskillige 
skarpe reaktioner blandt redaktører og læsere. 

Blandt Mogensens andre serier skal nævnes den lille 
en-spaltede daglige vittighed om den kønne omend 
ikke alt for kvikke pige Lullubelle, som PIBs chefre- 
daktør Jørgen Sonnergaard skrev tekster til. 

DEN “NY” TID 



drawing naked women has led to coundess critical 
reactions from both editors and readers. 

Among Mogensen’s other strips, mention should be 
made of the litde one-column daily gag panel about 
the pretty, but not-too-bright, giri Lulubelle, which 
PIB’s Editor-in-Chief Jørgen Sonnergaard wrote 
dialogue for. 



THE “NEW” AGE 



1950’erne var en forandringens tid for PIB. Efter 
Hjalmar Carlsens død i 1951 havde tre af hans børn 
overtaget ledelsen af virksomhederne. Hugo Carlsen 
blev direktør for Carlsen Cliché, Per Carlsen direktør 
for Forlaget Carlsen og delte direktørposten for PIB 
med søsteren Kirsten Bang. 

Redaktør på PIB var Carl-Otto Johansen. Johansen 
var selv en fremragende krydsordskonstruktør og 
insisterede på kun at bruge de bedste konstruktører til 
PIBs krydsord, en politik der er fulgt siden. Johansen 
deltog også i produktionen af PIBs politiske satirer, 
hvor han sammen med satiretegneren Mogens Juhl 
startede en forsendelse af satiretegninger til danske og 
svenske aviser. Det lykkedes i øvrigt Mogens Juhl, der 
tegnede de politiske satirer for PIB frem til starten af 
80’erne, at skaffe den 
danske regering en 
harmdirrende protest 
fra Kina på halsen. I en 
af hans tegninger blev 
det (kraftigt) antydet, at 
Mao ikke havde helt 
kontrol med kulturrevo- 
lutionen. Den danske 
regering greb dog IKKE 
ind. 



The 1950’s were a decade of change for PIB. After 
Hjalmar Carlsen’s death in 1951, three of his children 
had taken over the management of his companies. 
Hugo Carlsen became Managing Director for Carlsen 
Cliché, and Per Carlsen became both Managing 
Director for Forlaget Carlsen and PIB, the latter chair 
shared with his sister, Kirsten Bang. 

The Editor at PIB was Carl-Otto Johansen, who was 
himself a brilliant crossword-puzzle designer, and who 
insisted on using only the hest puzzle designers for 
PIB’s crosswords, a policy which has been followed 
ever since. Johansen also took part in the production 
of PIB’s editorial cartoons, a duty that led him and the 
editorial cartoonist Mogens Juhl to start a regular 
shipment of editorial cartoons to Danish and Swedish 
newspapers. Mogens Juhl, 
who drew the editorial 
cartoons for PIB up until 
the beginning of the 1980s, 
was along the way 
responsible for bringing an 
indignant Chinese protest 
down on the heads of the 
Danish government. In 
one of his cartoons, he 
implied (strongly) that 





Hugo Carlsen 




Per Carlsen 



41 






PIB COPENHAGEN • 100 



Huset i Købmagergade 9 summede af aktivitet 
døgnet rundt, og det var ikke ukompliceret at have så 
mange faggrupper og forskelligartede afdelinger 
samlet under et tag. Alle, der har haft forbindelse med 
bladverdenen, ved, at teknisk og redaktionelt 
personale ikke nødvendigvis går godt i spænd 
sammen, især ikke når pladsforholdene bliver trange. 

Det gjaldt naturligvis også for PIB. Især var der 
problemer for forlagets lager. Problemet blev til en vis 
grad løst, da forlaget flyttede til Uplandsgade 38 på 
Amager, og de fleste interne stridigheder blev løst i 
mindelighed. 

PIB fungerede stadig som nyhedsbureau for fotos 
med natredaktion, og man kunne være endog meget 
effektiv. En sporvognsulykke i København i 1958 skete 
klokken 9.41. Klokken 10.57 havde man fotografier fra 
ulykkesstedet i hænderne, og klokken 11.13 blev 
klicheerne sendt afsted så de kunne nå første tog til 
provinsen med afgang 11.27. 

Fotoarkivet var vokset betydeligt, og selv om der 
selvfølgelig var et arkivsystem, benyttede man sig i 
vid udstrækning af frøken Elisabeth Petersens formi- 
dable hukommelse. Hun var begyndt i firmaet i 1919 
og havde ry for aldrig at glemme et fotografi, der 
havde været gennem hendes hænder. Petersen var 



Mao didn’t quite have control of the Cultural 
Revolution. The Danish government chose not to 
interfere, though. 

The offices at Købmagergade 9 buzzed with activity 
around the clock, and it wasn’t altogether 
uncomplicated to have so many different skilied 
trades and widely-varied departments gathered under 
one roof. Everyone who has ever had connections to 
the publishing industry knows that technical and 
editorial personnel don’t necessarily see eye-to-eye, 
especially when a workplace is crowded. 

That was, naturally enough, also true at PIB, where 
conflicts were especially bad over the publishing 
company’s inventory. These problems were mostly 
solved when the publishing company moved to 
Uplandsgade 38 on Amager, and most of the internal 
conflicts were solved amicably. 

PIB was still a functioning news photo bureau at that 
time, with a night desk, and could be very effective. A 
streetcar accident in Copenhagen in 1958 occurred at 
9:41. By 10:57, PIB had photographs of the accident 
scene in hånd, and at 11:13 the printing plates were 
shipped out so that they could make it aboard the first 
train to the provinces, which left at 11:27. 

The photo morgue had grown considerably, and 

even though there was an archive 




Mogens Juhl tegnede PIBs 
daglige og ugentlige satireteg- 
ninger frem til 1980’erne. 
Senere blev satiren overtaget 
af Bent Eskestad, Peter 
Heydenreich og Bo Secher. 

Mogens Juhl drew PIB’s daily 
and weekly editorial cartoons 
until the 1980’s. After him 
Bent Eskestad, Peter Heyden- 
reich and Bo Secher have 
worked on this feature. 



system, of course, most PIB 
employees made wide-spread use 
of Miss Elisabeth Petersen’s 
formidable memory. She had begun 
working at the company in 1919, 
and had a reputation for never 
having forgotten a photograph that 
had passed through her hånds. 
Petersen was also a talented 
mechanic and still repaired her own 
motorcycle herself, because she 
wouldn’t trust her dear “Rex” to just 



42 






PIB COPENHAGEN • 100 



desuden en dygtig mekaniker, og hun reparerede 
stadig selv sin gamle motorcykel i midten af 
1950’erne, da hun ikke ville betro sin kære “Rex” til en 
eller anden “moderne cigaretrygende fyr”. 

I “Skrivestuen” arbejdedes der på højtryk. Flere af 
“skrivemaskinedamerne” var udlændinge, da de så 
også kunne fungere som oversættere. Dette gjaldt 
blandt andet for de to svenskere, Margaretha 
Christensen og Ingrid ffornung, som fandt sig til rette 
på PIB og blev til de gik på pension i 1990 efter 
henholdsvis 39 og 35 år i firmaet. De indførte et 
populært svensk islæt ved at arrangere årlige Lucia- 
optog gennem firmaet med glogg-udskænkning til de 
morgenduelige, og svenske snapseviser er stadig et 
fast indslag ved PIBs skovture og julefrokoster. 

1950’erne var også årtiet, hvor det første alvorlige 
angreb på tegneserier fandt sted. I USA gav psykia- 
teren Fredric Wertham startskuddet til en voldsom og 
lidet velafbalanceret kritik af tegneseriemediet. Selv 
om angrebet primært var rettet mod tegneserieblade, 
fik det også konsekvenser for avisserierne. 

I Europa greb anti- amerikanske kredse begærligt 
chancen for at sammenkæde USA med begreber som 
vold og sex og fik ellers fornuftige mennesker til at 
hoppe på vognen. 

Set i historisk lys vil man straks kunne genkende 
seriemodstandernes argumenter, der allerede var hørt 
i kampen mod så kulturødelæggende fænomener som 
film, populærlitteratur og jazz. Senere hørte man dem 
igen med søvndyssende regelmæssighed, efterhånden 
som rock’n’roll, TV, rollespil, rap og videospil dukkede 
op i den nordeuropæiske bevidsthed. Tegneserier 
kom igen under beskydning i 1970’erne, men trods en 
masse bulder og offentlig omtale fandt angriberne 
ikke den store støtte i denne omgang. Set i bakspejlet 
var årsagen selvindlysende. Det er ret svært at 
overbevise større grupper af mennesker om at tegne- 
serier er fordummende, når hovedparten af har læst 



any “hip, cigarette-smoking guy.” 

They worked at high-velocity in [the typing pool] . 
Several of the “typing ladies” was foreigners, because 
they could also do double-duty as translators. This 
was also true of the two Swedes, Margaretha 
Christensen and Ingrid Hornung, who found their 
second home at PIB and stayed there until they retired 
after respectively 39 and 35 years at the company. 

They introduced a popular Swedish touch by 
arranging yearly Santa Lucia processions through the 
company, and glogg-tastings for the morning-fresh 
employees. Swedish snaps-drinking songs are still a 
fixed ritual at PIB’s company picnics and Christmas 
parties. 

The 1950s were also the decade in which the first 
serious attacks on comic strips took place. In the 
United States, psychiatrist Fredric Wertham set off a 
wave of violent and hardly balanced criticism of the 
comics medium. Even though the attacks were 
primarily aimed at comic hooks, they also had 
repercussions on newspaper strips. 

In Europe, anti-American circles greedily grabbed 
the chance to link the United States with such 
morality-laden concepts as violence and sex, and 
convinced otherwise-reasonable people to jump on 
their bandwagon. 

From an historical point of view, it is possible to 
instantly recognize the comics attackers’ argument, 
which had already been heard in similar fights against 
such cultural-destroying phenomena as film, popular 
fiction, and jazz. Later, the same arguments were used 
again with mind-numbing regularity when rock ’n’ 
roli, TV] role-playing games, rap music, and video 
games surfaced in the northern-European 
consciousness. Comics once again came under attack 
in the 1970s, but despite a lot of noise and public 
attention, the attackers didn’t win much support that 
time. Seen in hindsight, it’s obvious what the reason 



43 





PIB COPENHAGEN • 100 



serier hele deres barndom. 

I 1950’erne var man mindre hærdede overfor 
angreb, og i PIBs personaleblad fra 1954 noteres det 
dydigt, at man på grund af den voksende modvilje 
mod brutale serier i pressen har stoppet med at 
distribuere Tarzan i Danmark. 

Det gjorde dog ikke noget større indtryk på Ekstra- 
Bladet, der bragte serien og derefter fik den tilsendt 
direkte fra USA. 

Carl-Otto Johansen forlod redaktionsposten i 1959 
for at koncentrere sig om at lave krydsord, både 
direkte til aviser og til PIBs krydsordsabonnenter. 

Hans afløser blev Jørgen Sonnergaard, som straks gik i 
gang med en kostbar, men nødvendig ændring af 
PIBs tegneseriepolitik. 

Indtil da stod teksten til PIBs tegneserier altid trykt 
under striben. Talebobler var bandlyst. Officielt fordi 
de fik serierne til at “billige” ud, men nok så meget 
fordi det var i virkeligheden VAR billigere at sætte 
teksten under billederne. 

Ved brug af talebobler måtte dialogen skrives ind i 
boblerne, og et særligt sæt laves til hvert sprog- 
område. Hvad der også krævede flere mandetimer på 
de enkelte serier. 

Umiddelbart... og det vil enhver håndtekster 
gladeligt skrive under på... synes udgiften til at få 
tekstet en seriestribe begrænset. Til gengæld vil 



Tarzan 




for their mass-rejection was — it’s really hard to 
convince a large group of people that reading comics 
will rot their minds, when most members of the group 
had read comics throughout their childhoods. 

In the 1950s, comic strip professionals were less 
thick-skinned when it came to attacks, and in a 
company newsletter from 1954, it was virtuously 
noted that, because of the press’ growing antagonism 
toward violent comic strips, the company had stopped 
distributing Tarzan in Denmark. 

However, that didn’t make much of an impression on 
Ekstra Bladet, which was publishing the strip, and 
which subsequently got it sent directly from the 
States. 

Carl-Otto Johansen resigned his editor’s job in 1959 
in order to concentrate on designing crossword 
puzzles, both directly for individual newspapers and 
for distribution to PIB’s crossword subscribers. His 
replacement was Jørgen Sonnergaard, who 
immediately got busy with an expensive, though 
necessary, change of PIB’s comic strip policy. 

Until then, the dialogue in PIB’s strips was always 
printed under the strip. Word balloons were banned, 
officially because they made the strips look “cheap,” 
but probably mostly because in reality it was less 
expensive to typeset the dialogue under the strips. 

With the introduction of word balloons to PIB’s 
strips, the dialogue had to be written in the balloons 
and a special copy made for every language area. This 
process required several manhours of labor for each 
individual strip. 

Apparently — and this statement will be heartily 
endorsed by every comic strip letterer — the expense 
of lettering a comic strip is estimated to be minor. On 
the other hånd, every comic strip bureau will just as 
enthusiastically point out that comic strips don’t 
generate that large an income, and that even small 
cost increases can turn a profit into a loss. 



44 






PIB COPENHAGEN • 100 




En PIB -julefrokost i 1950' erne. 
A Christmas party in the 1950’s. 



ethvert tegneseriebureau med lige så stor ildhu 
hævde, at tegneserier generelt ikke giver de store 
indtægter, og at selv små marginaler kan gøre 
forskellen mellem et overskud og et underskud. 

Så nu, godt 50 år efter at man i USA havde 
gennemført den banebrydende nyskabelse med at 
sætte talebobler ind i de korte billedfortællinger, man 
kaldte tegneserier, begyndte PIB modstræbende at 
bede tegnerne om at sætte bobler i deres striber. 

Serietekstning, eller håndtekstning som det normalt 
kaldes, er på mange måder et regulært fag, der kræver 
masser af øvelse og særlige evner for nøjagtighed og 
akkuratesse. Selv om PIB i tidens løb har haft fastan- 
satte håndtekstere, har det mest drejet sig om free- 
lance medarbejdere. 

ffåndtekstning kræver egentlig ikke noget specielt 
forhold til serier, og folk fra de mest forskellige 
faggrupper har i årenes løb arbejdet med tekstning 
for PIB. At der er porcelænsmalere imellem er måske 
ikke overraskende, men også billedkunstnere, 
tidligere professionelle soldater og en punk-musiker 
har haft arbejde som håndtekstere. 



So now — more than 50 years after the United States 
had braken new Creative ground by including word 
balloons in the short sequential cartoon series they 
called comic strips — an unwilling PIB began to ask 
cartoonists to draw word balloons in their strips. 

Hånd lettering of comic strip word balloons is in 
many ways a real craft, one that requires a lot of 
practice and a special aptitude for precision and 
accuracy. Although PIB has sometimes employed on- 
staff letterers over the years, most of the time the job 
has been håndled by freelancers. 

Hånd lettering doesn’t really require any special 
relationship to comic strips, and people from widely 
different trades have worked as letterers for PIB in the 
course of time. That there are porcelain painters 
included on the list is maybe not surprising, but fine- 
art painters, former professional soldiers, and even a 
punk musician have also worked as handletterers. 



45 





PIB COPENHAGEN • 100 



ACTION! 



Modviljen mod “brutale serier” gik i al stilfærdighed i 
sig selv i begyndelsen af 1960’erne, og de danske 
bekæmpere af vejrmøller var nu optaget af et lige så 
formålsløst korstog mod engelsksproget popmusik. 

Samtidigt var “hårdkogte” kriminalromaner blevet 
meget populære. Især havde Peter Cheyneys romaner 
om detektiven Lemmy Caution mange fans, ikke 
mindst som følge af en række franskproducerede 
filmudgaver med Eddie Constantine i hovedrollen. 

Gennem det spanske bureau Dalger Press fik 
Sonnergaard kontakt med en ung spansk tegner, 

Jaime Valvé. Nogle prøvestriber blev tegnet og 
Cheynes bogagent kontaktet med henblik på en 
aftale, hvor PIB kunne lave en serieudgave på licens. 

Det var agenten imidlertid ikke indstillet på. Sonner- 
gaard og PIBs salgschef Ivan Hytten stak hovederne 
sammen, og en dag tog Hytten til Berlin, hvor Eddie 
Constantine var ved at indspille en film. 

Et møde blev arrangeret, og den elskværdige 
skuespiller gav fornøjet tilladelse til at hans kendte 
fysiognomi blev brugt til en hovedperson i en 
europæisk tegneserie med titlen Eddie. Ifølge overleve- 
ringen foregik mødet på en bar, varede meget længe og 
Constantine krævede helt i Lemmys ånd en passende 
betaling for tilladelsen... en god flaske whisky. 



ACTIONj 

Opposition to “violent comic strips” quietly died out 
in the beginning of the 1960s, and the Danish tilters- 
at-windmills were now occupied with a just-as- 
pointless crusade against English-language pop 
music. 

At the same time, “hard-boiled" detective novels had 
become very popular. Especially Peter Cheyney’s 
novels featuring the detective Lemmy Caution had 
many fans, not the least as a result of a series of 
French-produced films starring Eddie Constantine in 
the leading role. 

Through Dalger Press, a Spanish artists’ agency, PIB 
editor Sonnergaard made contact with a young 
Spanish artist named Jaime Valvé. He drew several 
presentation strips, and Cheyney’s book agent was 
contacted with the idea of making a deal by which PIB 
could license the rights to a comic strip version of 
Cheyney’s detective series. 

However, that was something Cheyney’s agent wasn't 
agreeable to do. Sonnergaard and PIB's Sales Chief, 

Ivan Hytten put their heads together, and the result 
was that one day Hytten traveled to Berlin, where 
Eddie Constantine was about to star in a movie. 

A meeting was arranged and the friendly actor 
delightedly gave his permission to use his well-known 




Introduktions-stribe fra den første 
Eddie-historie. 

Introduction- strip from the fir st 
Eddie-story. 



46 





PIB COPENHAGEN • 100 



Eddie blev en øjeblikkelig succes og nåede op på 60 
aviskunder. Sonnergaard skrev historierne og indledte 
hermed en tradition, hvor PIBs til enhver tid siddende 
redaktør også fungerer som forfatter. 

Lige så hurtigt som Eddie var slået an, lige så hurtigt 
sluttede eventyret, da den engelske tegneserieversion 
af James Bond-bøgerne kom på markedet. 

Jaime Valvé var til almindelig forbløffelse for alle 
dukket op i Danmark, da han havde fået den opfat- 
telse, at det drejede sig om et fast arbejde, snarere 
end en free lance opgave. Han bosatte sig i Danmark 
og fik også fast arbejde på PIB, hvor han udover Eddie 
i de efterfølgende år også tegnede flere serieudgaver 
af klassiske romaner, og illustrerede krydsord. Senere 
blev Valvé en af de mest benyttede serietegnere på 
det svenske Fantomet- serieblad. 

Valvé huskes på PIB for en stilfærdig reprimande i 
forbindelse med hans arbejde på Eddie, hvor han tit 
skulle tegne en revolver og derfor havde en liggende. 
Han blev en dag høfligt, men bestemt anmodet om 
“ikke at fægte med skydevåben i arbejdstiden, da det 
foruroligede damerne.” 

I slutningen af 60’erne forsøgte Sonnergaard sig 
med en ny spændingsserie, Carolina Yes, der kørte i 
nogle år. Figurerne fra Carolina Yes skulle senere 
dukke op igen, da Per Sanderhage i 1992 startede 
serien Bravo Tango. 

Mindre voldsom, men meget populær var panel- 
serien Naboens Helle, der begyndte i 1958. Den var 
tegnet af kunstmaleren Orla Gettermann, der i lighed 
med Helge Hall hørte til gruppen af vittighedstegnere 
som havde været i gang siden 1930'erne. Getter- 
manns meget præcise og detaljefyldte tegninger 
passede glimrende til tiden, og den meget aktive ti- 
årige hovedperson, der var inspireret af Gettermanns 
nabodatter, fik stor udbredelse, ikke mindst i 
udlandet. Den flittige Gettermann tegnede også i 
mange år Televits og bidrog til PIBs abonnements- 



likeness as the model for the main character in a 
European comic strip titled Eddie. According to 
surviving witnesses, the meeting took place in a bar, 
lasted quite a long time, and Constantine demanded, 
naturally enough, suitable payment for his permission 
— a bottle of good whiskey. 

Eddie became an immediate success and was sold to 
almost 60 newspapers. Sonnergaard wrote the strip’s 
stories, and in so doing inaugurated a tradition by 
which PIB’s current editor also worked as a writer. 

Just as quickly as Eddie caught on, the adventure 
came to an abrupt end when the English comic strip 
version of the James Bond books came on the market. 

Jaime Valvé, to everyone’s amazement, suddenly 
turned up in Copenhagen because he had gotten the 
idea that drawing the strip was a steady job rather 
than a freelance assignment. He settled down in 
Denmark and actually got a staff job at PIB, where in 
addition to Eddie, he also draw several comic strip 
adaptations of classic novels, and illustrated 
crossword puzzles. Later, Valvé became one of the 
most often-used artists on the Swedish Phantom 
comic book. 

Valvé is remembered at PIB for a gentie reprimand 
he got in connection with his work on Eddie. Since he 
often had to draw a revolver in the strip, he kept one 
around for reference. One day, he received a polite, 
but firm request that he “not play with firearms during 
working hours, since it upsets the ladies.” 

Towards the end of the ’60s, Sonnergaard 
experimented with a new suspense strip, Carolina Yes, 
which ran for several years. The characters from 
Carolina Yes later returned when Per Sanderhage 
started the strip, Bravo Tango. 

Less violent, but very popular, was the gag panel, 
Naboens Tielle [Rita], which began in 1958. It was 
drawn by a fine-art painter named Orla Gettermann, 
who just like Helge Hall belonged to the generation of 



47 





PIB COPENHAGEN • 100 



service for vittighedstegninger. 

Under et besøg i New York i 1963 blev kontakten til 
UFS genoptaget og PIB fik en aftale om at fungere 
som underagent for UFS’ skandinaviske agent U.P.I. i 
Stockholm. 

Dette betød at Radiserne, der i de år var ved at 
udvikle sig til en institution, kom til PIB. Radiserne er 
en af verdens bedste serier overhovedet, og chancen 
for at kunne repræsentere den blev grebet med 
kyshånd. 

En serie af en helt anden type var langsomt ved at få 
fodfæste i Danmark. Det drejede sig om Tintin af 
George “Hergé” Rémi. Hjalmar Carlsen var i 
slutningen af 40’erne blevet opmærksom på serien og 
havde anbefalet den til Per Carlsen. 

Den belgiske og franske tegneserietradition var 
ukendt i Danmark, og da forlaget i 1960 begyndte at 
udsende Tintin-album var det absolut ingen succes. 
Serien var entusiastisk oversat af Sonnergaard, og der 
blev ikke sparet på salgsindsatsen, men der skulle gå 




gag cartoonists who had been at it since the 1930s. 
Gettermann’s very precise and detailed drawings fit 
perfectly with the times, and his strips about a very 
active ten-year-old main character, who was inspired 
by his neighbors’ daughter, were widely distributed, 
especially in foreign countries. The productive 
Gettermann also drew Televits [TV Gags] for many 
years, and contributed to PIB’s gag cartoons 
subscription service. 

PIB’s relationship with UFS was re-established in 
1963 during a visit to New York, and the company got 
an agreement to act as a sub-agent for UFS’ 
Scandinavian agent, U.RI. in Stockholm. 

This meant that Peanuts, which in those years was 
developing into an institution, came to PIB. Peanuts is 
one of the world’s all-time hest strips, and the chance 
to be an agent for it was jumped on eagerly. 

A completely different kind of comic was slowly 
starting to establish itself in Denmark — Tintin by 
Georges “Hergé” Remi. Hjalmar Carlsen had become 
aware of the Tintin album series in the late 1940s, and 
had recommended it to Per Carlsen. 

The Belgian and French comics tradition was 
unknown in Denmark then, and when the publisher 
started to issue Tintin albums in 1960, they were 
absolutely not a success. The stories were 
enthusiastically translated by Sonnergaard, and the 
company didn't skimp on the promotion budget, but 
seven years had to pass before the albums started to 
make a profit. 

It helped somewhat, though, when Politiken started 
to serialize Tintin, and thereby gave PIB its first 
experience with selling album comics to the 
newspapers. 

Tintin later became big business for PIB, which also 
sold merchandising rights to Scandinavian 
companies. Hergé visited Denmark several times, and 
when the albums had become a success, Per Carlsen 



48 






PIB COPENHAGEN • 100 



syv år før den begyndte at give overskud. 

Det hjalp dog noget, da Politiken begyndte at bringe 
den, og PIB fik her den første erfaring i at sælge 
albumserier til aviser. 

Tintin blev senere en stor forretning for PIB, der 
også solgte merchandising-rettigheder til skandina- 
viske firmaer. Hergé besøgte flere gange Danmark, og 
da serien var blevet en succes, bad Per Carlsen 
Sonnergaard om at finde en god gave til gæsten. 
Sonnergaard fandt en perfekt model af “Enhjør- 
ningen”, det danske skib som Jens Munk i 1619 havde 
brugt i sit forsøg på at finde Nordvestpassagen. 

Da skibet havde samme navn som skibet i en af 
Hergés mest elskede historier (der blev bragt i 
albummene “Enhjørningens hemmelighed” og 
“Rackham den Rødes skat”) og tilmed lignede tegne- 
serieskibet en del, var Hergé begejstret. Per Carlsen 
var knapt så begejstret, da han hørte, at den antikke 
model havde kostet over 20.000 kroner. 



asked 

Sonnergaard to 
find a good 
present for his 
guest. Sonner- 
gaard found a 
perfect model of 
“The Unicom”, 
the Danish ship 
that Jens Munk 
had used in 1619 
in his attempt to find the Northwest Passage. 

Since the ship had the same name as the ship in one 
of Hergé’s most beloved stories (which was published 
in two albums, “The Secret of the Unicom” and “Red 
Rackham’s Treasure”), and actually looked a lot like 
the comics ship in the bargain, Hergé was thrilled. Per 
Carlsen wasn’t quite so thrilled when he heard that the 
antique model had cost more than 20,000 crowns. 




Naboens Helle (Rita) 



EN IKKE-CARLSEN I D I REKT 0 RSTO LEN 

Der var nu forlag i både Danmark, Sverige og 
Tyskland, og de tog mere og mere af Per Carlsens tid. 
Han begyndte derfor at se sig om efter en direktør, 
der kunne koncentrere sig om PIB. 

I forlagskredse snakkede man om at direktøren for 
Grafisk Forlag ikke var ubetinget tilfreds med sin 
stilling, og i 1964 blev Philipp Plon så headhuntet til 
PIBs direktørstol. 

Plon, der havde måttet forlade Østrig i 1938, havde 
fundet sig til rette i Danmark, men den tyske besæt- 
telse i 1940 ændrede igen hans situation. 

Den nazistiske jagt på de danske jøder begyndte 
først i efteråret 1943, men de bitre erfaringer fra 
Østrig gjorde, at Plon tidligere og klarere end de fleste 



A NON-CARLSEN IN THE DIRECTOR’S 
CHAIR 



There were now publishing companies in Denmark, 
Sweden, and Germany, and running them took up 
more and more of Per Carlsen’s time. He therefore 
began to look around for a managing director who 
could concentrate on PIB. 

Talk went around in publishing circles that the 
director of Grafisk Forlag wasn’t unconditionally 
satisfied with his job, so in 1964, Philipp Plon was 
headhunted to sit in PIB’s director’s chair. 

Plon, who had to flee Austria in 1938, had settled 
down in Denmark, but the German occupation in 
1940 changed his situation again. 

The Nazi hunt for the Danish Jews didn’t start until 
Autumn, 1943, but his bitter experiences in Austria 



49 





PIB COPENHAGEN • 100 



så, hvilken fare folk af jødisk afstamning svævede i. 

Da den danske regering i august 1943 trådte tilbage, 
så han skriften på væggen og gik under jorden. Plon 
undslap til Sverige under dramatiske omstændig- 
heder, hvor han måtte svømme en del af vejen. To 
måneder senere måtte 7.000 danske jøder, hjulpet af 
private borgere og modstandsbevægelsen, følge efter 
for at undgå at blive sendt til de tyske koncentrations- 
lejre. 

I en række udsendelser i Danmarks radio har Plon 
beskrevet denne del af sit liv. 

Efter krigen arbejdede Plon en periode for den 
amerikanske hær i Tyskland, men vendte tilbage til 
Danmark og kom ind i forlagsbranchen via 
ffirschsprungs Forlag. 

Som alle direktører i den “blandede landhandel”, 
som PIBs ekspeditionschef fra 1920 til 1959, Frio 
Schwaner, altid betegnede firmaet, fungerede Plon 
både som administrator og sælger. 

I hans tid blev sortimentet af serier udvidet 
betydeligt, især med amerikanske serier. 

Hvad de færreste umiddelbart bemærkede var, at 
der med Plon også skete en tiltrængt fornyelse af 
firmaet. Det er ikke nødvendigvis en god ting, at den 
daglige ledelse af et firma kun består af personer fra 
samme familie, og Plon sørgede stilfærdigt, men 
sikkert for, at der kom en distance mellem personalet 
og den øverste ledelse. 

Selv om Plon og Per Carlsen gennem alle årene 
havde et tæt samarbejde og blev personlige venner, 
og selv om der også ledelsesmæssigt var mange 
sammenfald og dertil hørende kompetancestridig- 
heder mellem de tre forskellige virksomheder, 
ændrede PIB sig langsomt til et mere selvstændigt 
firma. 

Sammen med Sonnergaard, der nu var blevet 
chefredaktør, tog han i 1967 til USA, hvor Sonner- 
gaard havde skaffet en række nye kontakter. På et 



meant that Plon saw, earlier and more clearly than 
most, what danger people of Jewish ancestry floated 
in. When the Danish government resigned in August 
1943, Plon saw the handwriting on the wall and went 
underground. He escaped to Sweden under dramatic 
circumstances, during which he was forced to swim 
part of the way. Two months later, by far the greatest 
part of the 7,000 Danish Jews had to follow after him 

— helped by private citizens and the Resistance — in 
order to escape being sent to the German 
concentration camps. 

Plon has since described that part of his life in a 
series of broadcasts on Danmarks Radio. 

After the war, Plon worked for a time for the 
American army in Germany, but returned to Denmark 
and entered the publishing business via 
Hirscshsprungs Forlag. 

Just like all directors in “the general store business” 

— as Frio Schwaner, PIB’s shipping chief from 1920 to 
1959, always called the company — Plon acted as 
both an administrator and as a salesman. 

During his time, the assortment of comic strips 
offered was considerably expanded, especially with 
American strips. 

What not many immediately noticed was that under 
Plon, a badly needed renewal of the company took 
place. It’s not necessarily a good thing that the daily 
management of a company is made up only of 
members of the same family, and Plon reorganized it 
so that, slowly but surely, some distance was opened 
up between the staff and the top management. 

Even though Plon and Per Carlsen had a close 
working relationship throughout the years and 
became personal friends, and even though on the 
management side there were many overlapping 
functions at the three different companies (and the 
territorial disputes that went with them), PIB was 
slowly changed into a more independent company. 



50 





PIB COPENHAGEN • 100 



enkelt år fik de en udvidet underagentaftale med UFS 
og fik også aftaler med andre bureauer, såsom 
Chicago Tribune Media Service, Masters Agency, 
Post/Dispatch Features og Fields Syndicate. Det betød 
at serier som Legionen, Vores Frøken, Dick Tracy, Rick 
O’Shay og Vor Mor kom til PIB. 

En yderst veltegnet daglig panelserie, Belvedere, af 
George Crenshaw blev meget populær i Skandinavien 
og Tyskland. Seriens hovedperson, en hund med 
stærkt nihilistiske tendenser, fandt en stor og entusia- 
stisk læserskare blandt den samme type læsere, der 
senere skulle begejstres over Garfield. 

Trods de mange amerikanske serier holdt man ikke 
op med at se sig omkring efter lokale talenter. Den 
svenske musiker og illustrator Jan Loof startede på 
opfordring fra PIB serien Felix i 1967. Tegnet i bevidst 
naivistisk stil og med et moderat venstreorienteret 
indhold passede serien perfekt til tidsånden og fik en 
stor udbredelse. 

Jan Loof forlod serien i 1972. Herefter kom en lang 
række danske tegnere og forfattere til at prøve kræfter 
med Felix. 

I de første år blev den tegnet af Werner “WOW” 
Wejp-Olsen, der i nogle år arbejdede på PIB. Den 
flittige WOW fik senere succes med en lang række 




Together with Sonner- 
gaard, who was now Editor- 
in-Chief, Plon traveled in 
1967 to the States, where 
Sonnergaard had made a 
series of new contacts. In 
the course of one year, they 
got an expanded sub-agent 
agreement with UFS, and 
also made deals with other 
bureaus, such as the 
Chicago Tribune Media Service, Master’s Agency, 
Post/Dispatch Features, and the Field Syndicate. That 
meant that such strips as Crock, Miss Peach, Dick 
Tracy, Rick O’Shay, and Momma came to PIB. 

An extremely well-drawn daily gag panel, Belvedere 
by George Crenshaw, became very popular in 
Scandinavia and Germany. The strip’s main character, 
a dog with strong nihilistic tendencies, found a large 
and enthusiastic readership among the same type of 
readers who would later be delighted over Garfield. 

Despite the large number of American strips, no one 
stopped looking around for local talent. On the 
encouragement of PIB, the Swedish musician and 
illustrator Jan Loof started up in 1967 Felix. Drawn in 
a consciously naive style, and with a slightly leftist 
content, the strip fit perfectly into the spirit of the 
times and achieved wide distribution. 

Jan Loof left Felix in 1972. Afterwards, a long line of 
Danish cartoonists and writers tested their abilities on 
the strip. 

In the first few years, it was drawn by Werner “WOW” 
Wejp-Olsen, who had worked for PIB for several years. 
The productive WOW later achieved success with a 
long string of strips, of which Momsemor [Granny] is 
the hest known. 

After WOW, Felix was taken over by such different 
Danish creators as Jens Peder Agger, Ole Munk 




Belvedere 



51 






PIB COPENHAGEN • 100 




Livets gang i Lidenlund (Life in Littleburg) 



serier, hvoraf vel nok Momsemor er den kendteste. 

Efter WOW blev Felix overtaget af så forskellige 
danske serieskabere som Jens Peder Agger, Ole Munk 
Rasmussen, Per Sanderhage, Per Vadmand og Morten 
“Mårdøn Smet” Schmidt. 

“Veteranerne” var dog i høj grad med til at præge 
PIBs serieudvalg. Cosperier og Alfredo havde mange 
kunder. Hans og Grete og Poeten og Lillemor kæmpede 
på hver deres vis om at være mest “dansk”, men fik 
pludselig alvorlig konkurrence fra endnu en bidrag- 
yder fra de tidlige Hudibras-dage. Henning Gantriis 
havde siden 1953 tegnet den ugentlige serie Livets 
gang i Lidenlund til Politiken, men i 1971 påbegyndte 
han en dagstribeudgave, der fik stor udbredelse. 

Henning Gantriis var avisseriernes Gustav Wied. 
Livets gang i Lidenlund er unik i sin beskrivelse af det 
provinsielle Danmark. Med Lemvig som forlæg 
beskrev Gantriis en provinsbys mindst tiltalende 
sider: dobbeltmoral, snæversyn, korruption, sladder 
og nepotisme. Alligevel er serien elsket. Som Anders 
Hjorth-Jørgensen skrev i sin bog De Danske Tegnese- 
riers Historie: det er vel også de færreste, som hader 
deres eget spejlbillede. 

Lemvig har i hvert fald totalt tilgivet deres bidske 



Rasmussen, Per Sanderhage, Per Vadmand, or Morten 
“Mørdon Smet” Schmidt. 

“Veterans,” though, still had a large presence in 
PIB’s comic strip catalogue. Cosperier and Alfredo had 
many clients. Hans og Grete and Poeten og Lillemor 
fought in their own way over being regarded as the 
most “Danish”, but serious competition for the title 
suddenly appeared from yet another contributor from 
the early days of Hudibras. Henning Gantriis had 
since 1953 drawn the weekly strip Livets Gang i 
Lidenlund [Life in Littleburg] for Politiken, but in 
1971 he started a daily strip version, which was 
widely distributed. 

Henning Gantriis was the newspaper comic strip’s 
Gustav Wied. Life in Littleburg is unique for its 
description of provincial Denmark. With the town of 
Lemvig serving as his inspiration, Gantriis described a 
provincial town’s less attractive sides: double morality, 
narrow-mindedness, corruption, gossip, and 
nepotism. Nevertheless, the strip is loved there. As 
Anders Hjorth-Jørgensen wrote in his book The 
History of Danish Comic Strips, “after all, few people 
hates their own relefctions. “ 

At any rate, Lemvig has completely forgiven its 



52 







PIB COPENHAGEN • 100 



søn. Da Gantriis døde i 1989, åbnede Lemvigs 
museum en mindestue for ham. 

NÆSTE GENERATION RYKKER IND 

PIBs kunder er avisredaktører, snarere end avislæsere. 
Det er derfor naturligt nok, at ingen rigtigt havde 
bemærket, at der var sket et afgørende skred i unge 
danskeres holdning til serier. 

En ny generation var vokset op med tegneserier som 
en naturlig del af hverdagen. Selv om Skipper Skræk- 
bladet var startet allerede i 1938, var det med Anders 
And & Co. fra 1949, at tegneserier for alvor blev 
tilgængelige for børnene. 

Amerikanske superhelteserier og engelske kærlig- 
hedsserier blev et meget kærkomment alternativ for 
børn og unge til den enlige folkeopdragende statslige 
TV-kanal. De fransk-belgiske albumserier fra Illustra- 
tionsforlaget og Egmont øgede samtidigt interessen 
for mediet i takt med at efterkrigsgenerationen 
voksede op. 

Da Egmont i 1966 begyndte at udsende det 
ugentlige Fart og Tempo-blad med den formidable 
Per Då som redaktør, fik serieinteresserede unge 
adgang til et stort udbud af europæiske serier. 

I begyndelsen af 70’erne var de billige serieblade 
det helt store. Gysere og superhelte var sagen, 
ansvarlige voksne var ved at kvæles af bekymring for 
de unges udvikling, og et selvmorderisk slagsmål 
brød ud mellem det danske forlag Interpresse og det 
internationale forlag Williams Forlag. Kampen blev 
ført ved at begge parter udsendte en usandsynlig 
mængde af titler i håbet om at vinde markedsandele. 
Kioskerne druknede i serieblade og enden på det 
hele blev, at et næsten udslettet Williams blev opkøbt 
af den svenske Bonnier-koncern, som samtidigt 
købte sig ind i et hårdt presset Interpresse og slog de 
to forlag sammen. 



caustic son. When Gantriis died in 1989, the town’s 
museum opened a memorial room for him. 

THE N EXT GENERATION MOVES IN 

PIB’s clients are newspaper editors rather than 
newspaper readers. It’s therefore understandable 
enough that no one had really noticed that there had 
been a decisive step taken in young Danes’ 
relationship to comic strips. 

A new generation had grown up with comics as an 
everyday part of their lives. Even though the Skipper 
Skræk [Popeye] comic book was launched already 
back in 1938, it was first with Anders And & Co. 

[Donald Duck & Co.] from 1949 that comics became 
widely available to children. 

American superhero comics and English love comics 
became a much appreciated-by-children alternative to 
the single, citizen-educating state-owned TV channel. 
At the same time, the French-Belgian comic albums 
from Illustrationsforlaget and Egmont increased 
interest in the medium in pace with the maturing of 
the post-war generation. 

When in 1966, Egmont started to publish the weekly 
Fart og Tempo [Speed and Tempo] comic book, with 
the formidable Per Då as editor, comics-interested 
“youth” got access to a large selection of European 
comics. 

At the start of the 1970s, cheap comic books were the 
craze. Horror and superheroes were in, responsible 
adults were close to fainting from worry over the 
development of the young, and a suicidal war broke 
out between the Danish publisher Interpresse and the 
international publisher Williams. The batties were 
waged by both parties publishing an impossible 
number of titles in the hope of winning increased 
market share. The kiosks were drowning in comic 
books, and the final outcome was that the almost- 



53 





PIB COPENHAGEN • 100 



Det medførte dog ikke svigtende interesse for 
mediet som sådan. I 1971 åbnede to unge studerende 
Danmarks første tegneserieforretning, Fantask, med 
speciale i udenlandske serier. Fantask blev et center 
for serieinteresserede fra hele Skandinavien og et 
vigtigt samlingssted for en hel generation af tegnere 
og forfattere. 

En vigtig begivenhed for den danske tegneserie- 
branche var en stor udstilling i Huset i Magstræde i 
1974, hvor den spirende fanbevægelse for første gang 
fik mulighed for at møde hinanden. 

En lang række tegnere og redaktører, som senere 
skulle gøre sig gældende i branchen, mødtes her 
første gang. 

Blandt de mange, der i forbindelse med slagsmålet 
mellem Interpresse og Williams måtte skifte arbejde, 
var Paul Schiøtt fra Williams og Per Sanderhage fra 
Interpresse. 

Schiøtt kom til PIB som chefredaktør i 1976, da 
Sonnergaard gik til Egmont-forlaget og en senere 
karriere som forfatter. Schiøtts speciale var humor- 
serier. Han forventede, at læserne havde et stort set 
ubegrænset ordforråd og hans oversættelser kom på 
det nærmeste til at danne skole for andre over- 
sættere. 

Desuden havde han et fast princip om, at der ikke 
fandtes et begreb som uoversættelige tegneserie- 
striber, kun udfordringer. Denne holdning resul- 
terede blandt andet i, at hvad man ellers betragtede 
som uoversættelige serier blev populære i Skandi- 
navien. Det gælder blandt andet den forrygende 
avisstribe, Frank og Fredrik, hvor oversætterne til de 
andre nordiske sprog benyttede Schiøtts oversæt- 
telser snarere end den engelsksprogede original- 
version. 

Helt klar over, at seriemarkedet var ved at ændre sig, 
ansatte han i 1980 sin gamle konkurrent Sanderhage, 
der som oversætter, forfatter og tegner hurtigt blev 



wiped-out Williams was bought by the Swedish 
Bonnier Corporation, which at the same time took 
over the hard-pressed Interpresse and merged the two 
companies. 

That didn’t lead, though, to declining interest in the 
medium as such. In 1971, two young students opened 
Denmark’s first comic book shop, Fantask, which 
specialized in foreign comic hooks. Fantask became a 
center for those interested in comics from the whole 
of Scandinavia, and an important gathering place for 
an entire generation of comics artists and writers. 

An important event for the Danish comics industry 
was a large exhibition held in Huset on Magstræde in 
1974, at which members of the budding comic-fan- 
movement got its first opportunity to rneet each other. 

A long list of cartoonists and editors, who later made 
an impact in the industry, also met here for the first 
time. 

Among the many who in connection with the war 
between Interpresse and Williams, were forced to 
change jobs, were Paul Schiøtt from Williams and Per 
Sanderhage from Interpresse. 

Schiøtt joined PIB as the Editor-in-Chief in 1976, 
when Sonnergaard moved on to Egmont and a later 
career as a writer. Schiøtt’s speciality was humor 
strips. He expected that the readers had a largely 
unlimited vocabulary, and his translations served 
almost as a training ground for other translators. 

In addition, he had a firm principle that there was 
no such thing as untranslatable comic strips, only 
challenges. This attitude resulted in, among other 
things, that comic strips that had otherwise been 
regarded as untranslatable became popular in 
Scandinavia. That was true of, among others, the 
remarkable newspaper strip Frank and Ernest, for 
which translators to the other Nordic languages based 
their versions on Schiøtt’s Danish translation instead 
of the English original. 



54 





PIB COPENHAGEN • 100 




Multitalentet Gil Johansens venlige streg er kendt 
over hele Norden fra utallige illustrationer og serier. 

Her en scene fra Gogo. 

The multi- talentet Gil Johansen’s friendly style is 
known all over Scandinavia from countless illustra- 
tions and strips. Here a scene from Gogo. 

PIBs kreative altmuligmand. 

En af Schiøtts første handlinger var at forny børne- 
stoffet, ved at få Eigil “Gil” Johansen til at arbejde for 
PIB. Gil havde i årevis tegnet børneserier, illustreret 
ugeblade og havde faktisk siden 1950’erne uden held 
forsøgt at sælge vittighedstegninger til PIB. 

Men nu gik det for alvor løs med en stærkt tiltrængt 
vitaminindsprøjtning til PIBs skrantende feature 
Børnenes Rubrik, opgaver for både børn og voksne, 
julestof og tegneserien Gogo. 

Giis speciale er aktiviteter for både børn og unge, og 
en mindeværdig solrig eftermiddag fik han overbevist 
Schiøtt og Sanderhage om at man kunne lave en lille 
drage til forsendelse til aviserne. 

Det måtte komme an på en prøve, og café-gæster og 
forbipasserende kunne så samme dag med nogen 
forbløffelse se tre voksne mænd med fuldskæg og 



Totally aware that the comics market was about to 
change, Schiøtt hired in 1980 his old competitor, Per 
Sanderhage, who working as translator, writer, and 
cartoonist quickly became PIB’s Creative odd-job man. 

One of Schiøtt’s first actions was revamping the 
children’s features by hiring Eigil “Gil” Johansen to 
work for PIB. Gil had for years drawn children’s comics 
and illustrated weekly magazines, and had actually 
since the 1950s tried in vain to seil gag cartoons to 
PIB. 

But now he was finally put furiously to work on a 
much-needed vitamin shot to PIB’s declining feature, 
Børnenes Rubrik [The Children’s Section] , activities for 
children and adults, Christmas features, and the 
comic strip GOGO. 

Gil specialized in activities for children and adults, 
and one memorable sunny afternoon, he convinced 
Schiøtt and Sanderhage that it was possible to make a 
little kite that could be distributed to the newspapers. 

That theory had to be proven, and the same day, café 
guests and passers-by could watch in amazement as 
three grown men with full beards and ties 
unsuccessfully attempted to get a kite up into the air 



55 






PIB COPENHAGEN • 100 



slips uden held forsøge at sætte en drage op midt på 
Kultorvet. I flere år efter måtte Schiøtt og Sanderhage 
døje med nabofirmaernes ironiske forespørgelser om, 
hvordan det gik i “drage-branchen”. 

ADSKILLELSEN 

1970’erne bragte ny teknik til aviserne, og klicheernes 
tid var ved at være forbi. I 1974 opgav PIB sin foto- 
service, og det blev efterhånden klart, at en enkelt 
reprofotograf med det rette udstyr kunne klare alt det 
tekniske arbejde med tegneserier og de resterende 
features. 

Det tætte forhold til CC&Os tekniske afdeling var 
derfor ikke længere nødvendigt. 

I 1980 besluttede Carlsen-familien at nedlægge 
“trillinge-firmaet”. Forlagene og bygningen i Købma- 
gergade 9 blev solgt til Bonnier-koncernen. CC&O 
blev selvstændigt og PIB omdannet til et kommandit- 
selskab hvor 20% af andelene blev solgt til medarbej- 
derne. 

PIB beholdt sine kontorer endnu i to år i Købma- 
gergade, men flyttede nogle hundrede meter op på 
Kultorvet 11. 

Afdelingerne for korrespondance, økonomi og 
forsendelse havde serviceret alle tre firmaer og ligget 
på forskellige etager i Købmagergade. Adskillelsen af 
de tre firmaer betød derfor, at mange måtte sige 
farvel til mange kolleger. Desuden var det en kraftig 
omvæltning for næsten alle, pludselig at dele lokaler 
med kolleger man ikke tidligere havde haft ret meget 
kontakt til. 

PIB kunne beholde sit gamle postboksnummer, Box 
6, som man havde haft i over 60 år, men der skulle 
nye telefonnumre til. Et af dem lå tilsyneladende 
meget tæt på telefonnummeret til et bordel, hvilket 
gav anledning til spørgsmål af ret avanceret art. PIBs 
trofaste telefondame gennem mange år, Vibeke Due- 



in the middle of Kultorvet. For several years after, 
Schiøtt and Sanderhage had to put up with the 
neighboring companies’ ironic inquiries into how it 
was going in the “go-fly-a-kite business.” 

SEPARATION 

The 1970s brought new technology to the 
newspapers and the age of engraved printing plates 
was over. In 1974, PIB gave up its photo service, and it 
eventually became obvious that a single repro 
photographer with the right equipment could handle 
all the technical work needed on the comic strips and 
remaining features. 

A close working relationship to CC&O’s technical 
department was no longer necessary. 

In 1980, the Carlsen family decided to close down 
the “triplet company”. The publishing company and 
the headquarters building at Købmagergade 9 were 
sold to the Bonnier Corporation. CC&O became 
independent, and PIB was re-organized as a limited 
partnership in which 20% of the shares were sold to 
the employees. 

PIB kept its offices in Købmagergade for another two 
years, but eventually moved several hundred meters 
up the Street to Kultorvet 11. 

The correspondence, finance, and shipping 
departments had serviced all three companies and 
were located on different floors in Købmagergade. 
Therefore, separation of the three companies meant 
that many employees were forced to say goodbye to 
some of their colleagues. In addition, it was a major 
upheaval for almost everyone to suddenly find 
themselves working in the same offices with people 
they hadn’t previously had much contact with. 

PIB was able to keep its old post office box number, 
Box 6, which it had had for over 60 years, but new 
telephone numbers were necessary. One of them was 



56 





PIB COPENHAGEN • 100 




Hansen, sorterede myndigt disse fra, men glemte at 
orientere PIBs engelske og meget britiske korres- 
pondent Mary Stundsig-Larsen om dette, da hun en 
dag skulle afløse hende. En hæs mandsstemme, der 
spurgte efter “tysk”, fik den høflige besked: “No, I am 
British!” mens to andre forespørgelser om “svensk” 
blev stillet om til PIBs to svenske oversættere og 
skrivedamer. 

Tiden på Kultorvet var på mange måder med til at 
gøre PIB til et mere målrettet firma. En stadig større 
andel af firmaets omsætning kom fra serier, og der 
var også sket en holdningsændring til mediet internt. 
Schiøtt og Sanderhage var de første på PIB, der havde 
været ansat i tegneseriebranchen før ansættelsen, og 
deres udgangspunkt var naturligt nok anderledes end 
tidligere redaktørers. 

Så da der opstod et boom i salg af både danske og 
udenlandske album, var PIB parat til at tage teten. 



very close to the telephone number of 
a bordello, which gave rise to 
inquiries of a rather advanced nature. 
PIB’s faithful telephone operator for 
many years, Vibeke Due-Hansen, 
maturely screened these out, but 
forgot to inform PIB’s English, and 
very British, correspondent, Mary 
Stundsig-Larsen, about the situation, 
when the latter relieved her one day. A 
hoarse male voice, who asked about 
“German”, (code for S/M), received the polite reply, 
“No, I am British!”, while two other enquiries into 
“Swedish” were transferred to PIB’s two Swedish 
translators and typists. 

The time on Kultorvet was, in many ways, partly 
responsible for turning PIB into a more focused 
company. An increasingly growing share of the 
company’s gross sales came from comics, and an 
internal shift in PIB’s opinion of the medium had also 
occurred. Schiøtt and Sanderhage were the first 
employees who had worked in the comics industry 
before they were hired at PIB, and their basic opinions 
of the medium were naturally enough different than 
those of earlier editors. 

So when a boom in the sales of both Danish and 
foreign albums occurred, PIB was prepared to take the 
lead. 



Nofret af Sussi Bech. En af 
mange albumserier, der 
blev solgt til aviser 
gennem PIB. 

Nofret by Sussi Bech, one 
of many album-stories 
sold to newspapers by 
PIB. 



ALBUM^ALBUM OG ATTER ALBUM 

Fra et forlagssynspunkt kan det store album-eventyr 
sagtens forklares. Siden 1940’erne var der i de fransk- 
sprogede lande udgivet en lang række fremragende 
tegneserier, og de danske forlag kunne vælge og vrage 
mellem de bedste. 

Danske tegneserielæsere blev udsat for et regulært 



ALBUMS, ALBUMS, AND MORE ALBUMS 

From the point of view of a publisher, the great album 
adventure can certainly be explained. Ever since the 
late 1940s, the French-speaking countries had 
published a long list of excellent comic albums, so the 
Danish publishers could now pick and chose from the 
hest. 



57 





PIB COPENHAGEN • 100 



bombardement af de bedste 
serier fra over 30 års fransk- 
belgisk produktion, redigeret af 
folk fra netop den aldersgruppe, 
der var vokset op med mediet. 

Forlaget Interpresse havde 
tiltrukket folk fra fanbevægelsen, 
såsom Henning Kure og Carsten 
Søndergaard, hvis viden og 
kærlighed til mediet resulterede i 
en eksplosion af udgivelser. 

Da Bonnier-koncernen, der nu 
også ejede Interpresse, slog 
Forlaget Carlsen og Interpresse 
sammen, benyttede tre tidligere 
Carlsen-medarbejdere, Jens 
Peder Agger, Ole Steen Hansen og 
Stina Moquist sig af chancen og 
dannede forlaget Bogfabrikken, 
der kom til at spille en betydelig 
rolle på tegneseriemarkedet. 

Indtægterne fra de udenlandske album blev i vid 
udstrækning brugt til at finansiere en produktion af 
danske tegneserier. Et forbløffende stort antal talenter 
var dukket op og fik nu chancen til at vise, hvad de 
duede til. 

De danske aviser var meget opmærksomme på 
udviklingen, ikke mindst, da flere og flere, som var 
vokset op med serier, nåede ledende poster. 

Ekstra Bladet startede et stort ugentligt tillæg 
redigeret af Pedro med albumserier. På B.T. begyndte 
Karsten Lindhardt en ihærdig kampagne til fordel for 
serier og snart bragte B.T. to sider med albumserier 
om dagen. Interessen var så stor, at Lindhardt 
sammen med anmelderen Holger Ruppert kunne 
oprette en daglig tegneserieanmeldelse i avisen. 

Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende og Aalborg 
Stiftstidende begyndte også at bringe albumserier. 



Danish comics readers were 
besieged with a regular 
bombardment of the best comics 
from over 30 years of French- 
Belgian production, edited by 
people from precisely the age 
group that had grown up with the 
medium. 

When Bonnier, who now also 
owned Interpresse, merged 
Forlaget Carlsen and Interpresse, 
three former employees — Jens 
Peder Agger, Ole Steen Hansen, 
and Stine Moquist — took 
advantage of their situation and 
established their own publishing 
company, Bogfabrikken [The 
Book Factory], which came to 
play an influential role in the 
comics market. 

The income from foreign- album 
sales was for the most part used to finance a 
production of Danish comics. Remarkable large 
number of talents had turned up and now got the 
chance to show what they could do. 

The Danish newspapers were very aware of this 
development, not the least because a growing number 
staff members who had grown up with comics had 
also been promoted to management positions. 

Ekstra Bladet launched a large, weekly supplement 
edited by Pedro and composed of album pages. At 
B.T., Karsten Lindhardt began a persistent campaign 
in favor of comics, and soon B. T. was publishing two 
pages of album comics per day. The interest was so 
great that Lindhardt, together with reviewer Holger 
Ruppert, was able to set up a daily comics review in 
the newspaper. 

Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende, and Aalborg 




Peter Heydenreich var PIBs satiretegner i over ti år, 
og tegnede også flere serier for PIB. Heriblandt 
“Panik” skrevet af Morten Hesseldahl og et års 
produktion af Per Sanderhages dagsstribe “Colt”. 

Peter Heydenreich worked for a decade as PIB’s 
editorial cartoonist. He was also the artist of several 
comics produced by PIB, such as “Panic” written by 
Morten Hesseldahl and a one year run of Per 
Sanderhage’s daily strip “Colt”. 



58 





PIB COPENHAGEN • 100 



Information blev ikke overraskende avisen, der 
bragte de mest komplicerede serier med en side om 
dagen. 

Flere dagblade fulgte trop, og det udviklede sig til et 
større puslespil med at skaffe rettigheder, trykfilm, 
oversættelser, tekstning og hvad der ellers hører sig til. 

Netop den slags er PIBs speciale. PIB sikrede sig 
hurtigt salgsrettigheder fra både danske og 
udenlandske forlag, såsom Dupuis, Casterman, 
Dargaud og Lombard. Selv amerikanske serieforlag 
som D.C. og Marvel var i en periode repræsenteret via 
PIB. Desuden forsøgte PIB sig også med held som 
producent af egne albumserier. Langt hovedparten af 
albumserier til aviser og ugeblade kom til at gå 
gennem PIB. 

Lige let var det ikke altid at få puslespillet mellem de 
mange rettighedshavere, kunder og de tekniske 
aspekter til at gå op, og mange serieredaktører vil 
nikke genkendende til Schiøtts bemærkning om, at 
“tegneserier er ikke en branche! Det er en sammen- 
sværgelse!”. 



DET VAR KATTENS! 

Af og til kan en tegneserie pludselig opnå status som 
et kulturfænomen. Der kræver nogle sammenfald af 
omstændigheder, men når det sker kan det gå hurtigt. 

I det omfang man overhovedet kan tale om regler 
for den slags, står det fast, at serien helt grund- 
læggende skal have en original grundidé, genken- 
delige figurer i en personlig streg, at den skal kunne 
fange tidsånden og... i de fleste tilfælde... at den 
gennem produkter baseret på seriens figurer skal nå 
ud til et publikum, der ikke nødvendigvis læser tegne- 
serier til hverdag. 



Stiftstidende also started to publish album comics. 
Information became, not surprisingly, the newspaper 
that published the most complicated comics, on one 
page a day. 

Several daily newspapers followed their lead and the 
procurement of rights, printing film, translations, 
lettering, and anything else involved developed into a 
huge puzzle. 

Precisely those kind of things are PIB's specialty. The 
company quickly secured sales rights from both Danish 
and foreign publishers, such as Dupuis, Casterman, 
Dargaud, and Lombard. Even American comic book 
publishers such as D.C. and Marvel were for a time 
represented by PIB. In addition, PIB successfully tried 
its hånd at producing its own album comics. By far the 
largest portion of album comics for newspapers and 
weekly magazines ended up passing through PIB. 

It wasrit always equally easy to get the pieces of the 
puzzle involving the many copyright holders, clients, 
and technical specifications to fit together, and many 
a comics editor will nod his head knowingly at a Paul 
Schiøtt remark that “comics are not a business! 

They’re a conspiracy!” 

LOOK WHAT THE CAT DRAGGED IN! 

Every once in a while, a comic strip can suddenly 
achieve status as a cultural phenomenon. It requires a 
several combinations of circumstances, but when it 
happens, it happens fast. 

To the extent that it’s possible to talk at all about 
rules for that sort of thing, it’s chiseled in stone that 
the strip has to have an original basic idea, 
recognizable characters revealed in a personal style, 
be able to capture the spirit of the times, and — in 
most cases — that it, through merchandising based 
on the strip’s main characters, is able to reach an 



59 





PIB COPENHAGEN • 100 




■p-Tie.- 

uO-otoMA. ovu 

(M) 

Ouuk 

jfc 

Jubilæumshilsen fra Jim Davis 
Anniversary greetingfrom Jim Davis 

Dette skete med Radiserne i 1960’erne. Selv om 
Charles Schulz havde tegnet serien fra 1950, og den 
blev bragt i et utal af dagblade i hele verden, blev den 
først et internationalt fænomen da der pludselig 
dukkede billeder af Nuser op alle vegne. Det gav en 
selvforstærkende effekt, og tegnefilm og endnu flere 
merchandising- og licensing-produkter blev en del af 
billedet af 60’erne. 

I 1978 begyndte Jim Davis på sin serie Garfield. Paul 
Schiøtt blev straks fascineret af humoren, og i 1980 
kom det første salg i Skandinavien, og så gik det 
hurtigt. På et års tid lykkedes det ham og Plon at 
sælge serien til 89 aviser og ugeblade i Skandinavien, 
der dermed blev det område uden for USA , hvor 
salget gik hurtigst. I modsætning til de fleste nyere 
avisserier tiltalte Garfield også i høj grad unge læsere, 
og der kom meget hurtigt album med Garfield- striber 
på markedet, som slog alle salgsrekorder. 

Succesen medførte også et hav af serier, der forsøgte 
at efterligne Davis’ kyniske kat, men ingen havde 
samme gennemslagskraft. Først da Steen og Stoffer 
dukkede op i 1990’erne, kunne man opleve samme 
begejstring hos læserne. 



audience that doesrit necessarily read comic strips 
every day. 

This happened with Peanuts in the 1960s. Even 
though Charles Schulz had drawn the strip since 1950 
and it was published in a countless number of 
newspapers all over the world, it first became a true 
international phenomenon when pictures of Snoopy 
suddenly popped up everywhere. That had a self- 
perpetuating effect and Peanuts animated cartoons 
and even more merchandise and licensed products 
became a part of the image of the ’60s. 

In 1978, Jim Davis started his strip, Garfield. Paul 
Schiøtt was immediately fascinated by the humor, in 
1980 the strip made it’s first sale in Scandinavia, and 
then it took off. In the course of a year, Schiøtt and 
Plon succeeded in selling the strip to 89 newspapers 
and weekly magazines in Scandinavia, thereby making 
it the area outside of the U.S.A. where sales went 
fastest. In contrast to most of the newer newspaper 
strips, Garfield spoke to a large number of young 
readers, and albums collecting Garfield strips very 
quickly appeared on the market — albums which 
broke all sales records. 

That success also led to a flood of strips that tried to 
imitate Davis’ cynical cat, but none had the same 
break-through power. It wasn’t until Calvin and 
Hobbes turned up in the 1990s that it was possible to 
experience the same enthusiasm among readers. 

Unfortunately, that strip belonged to the 
competition, and PIB had to grit its teeth as it 
followed Calvin and Hobbes’ road to cult status. 

That wasrit anything else to do except wait for times 
to change, trust that the need for a new kind of humor 
would arise by itself, and hope that someone would be 
able to capture it. 

It arrived with Scott Adams’ Dilbert. Actually, Dilbert 
is a ferocious satire on the modern workplace 
environment, but it achieved a cult audience among 



60 





PIB COPENHAGEN • 100 




Jubilæumshilsen fra Charles M. Schulz 
Anniversary greeting from Charles M. Schulz 

Desværre tilhørte lige den serie konkurrenterne, og 
på PIB fulgte man tænderskærende, hvordan Steen og 
Stoffer fik kultstatus. 

Der var ikke andet at gøre end at vente på, at tiden 
skiftede... at et behov for en ny slags humor ville 
komme af sig selv... og så håbe at NOGEN kunne 
fange den. 

Den kom med Scott Adams’ Dilbert. Egentlig er 
Dilbert en grum satire over moderne virksomheds- 
kultur, men den fik et kultpublikum blandt computer- 
brugere og fik prædikatet “nørd-serie”. 

Efter en langsom start voksede læserskaren, og 
pludselig slog serien igennem, og PIB havde igen den 
“nye” store serie. 

Og selv om Dilbert som alle andre successerier må 
takke bureauredaktører for en vis del af populariteten, 
er den som Radiserne og Garfield indiskutabelt én 
mands værk. 

Trods ethvert forsøg på at SKABE en succes må det 
erkendes, at det ikke kan lade sig gøre. Ikke nok så 



computer users and started being called “the nerd 
strip.” 

After a slow start, the readership grew, and suddenly 
the strip broke through. PIB once again had the “new” 
big strip. 

And even though Dilbert, like all the other successful 
strips, has to thank bureau editors for a certain 
amount of its popularity, it is, like Peanuts and 
Garfield, one mans work. 

Despite every attempt made to construct a success, it 
must be admitted that it can’t be done. Not all that 
many professional marketing people, persistent 
salesmen, experienced writers, or competent artists 
can capture just exactly that — the ingredient that 
makes the decisive difference between an industrial 



flft! 




Jubilæumshilsen fra Scott Adams 
Anniversary greeting from Scott Adams 



61 




PIB COPENHAGEN • 100 



mange professionelle marketingsfolk, ihærdige 
sælgere, erfarne tekstfolk og dygtige tegnere kan fange 
lige DET, som gør den altafgørende forskel mellem et 
industriprodukt og en serie med en personlighed, der 
kan ramme lige det rigtige tidspunkt. 

Det ved alle, der beskæftiger sig professionelt med 
tegneserier, og næsten alle prøver alligevel. 

PIB forsøgte sig med en dagstribeudgave af Quark, 
en biperson fra en tegnefilm baseret på den populære 
danske albumserie Valhalla. Det gik ikke som håbet. I 
første omgang forsøgte man at lægge sig så tæt på 
figuren som muligt, senere blev serien overladt til 
tegneren Torben Osted, hvis streg og humor gav 
serien et stærkt personligt præg. 

Det gik alligevel ikke, og til sidst måtte serien 
opgives, og Osted startede i stedet dagstriben Skæve 
Vinkler, hvor han fik flere muligheder for at bruge sit 
satiriske talent. 

1980’ernes indiskutabelt største danske avissucces 
var den bidske politiske satireserie Statsministeren. I 
1982 henvendte Carsten Graabæk sig til PIB med en 
forsat satirisk serie. Den slags var usælgelige, men 
talentet var åbenlyst, og Graabæk blev opfordret til at 
lave serien om til en afsluttet dagstribe. 

Resultatet overgik enhver forventning og serien blev 
den mest solgte danske avisserie siden Alfredo og 
Naboens Helle. 

Trods de mange danske tiltag var den for PIB nok 
vigtigste begivenhed dog at få salgsrettighederne fra 
UFS og NEA. De to amerikanske syndikater blev 
samlet under navnet United Media, som i 1985 
overlod PIB rettighederne til at sælge deres serier i 
Skandinavien og de tysksprogede områder i Europa. 
Tidligere havde PIB fungeret som underagent for et 
andet firma eller havde fået salgsrettighederne 
gennem særaftaler, men med en hovedaftale i 
lommen kunne man ånde lettet op. 

Bureauer og serier handles som alt andet, og både 



product and a conric strip with personality that’s able 
to hit at just the right time. 

This is known by everyone who works professionally 
in the comics industry, but nearly everyone tries 
anyway. 

PIB tried with a daily strip version of Quark, a 
supporting character from an animated cartoon based 
on the popular Danish album series, Valhalla. It didn’t 
go as hoped. In the first go-round, the attempt was 
made to stay as close to the character as possible. Later, 
the strip was left to cartoonist Torben Osted, whose 
style and humor gave it a strong personal stamp. 

It didn't work anyway, and finally the strip had to be 
abandoned. Instead, Osted started the daily strip 
Skæve Vinkler [Skewed Angles], with which he got the 
opportunity to use his satirical talent. 

The 1980s inarguably greatest Danish newspaper 
success was the biting political satire strip, 
Statsministeren [Prime Minister]. In 1982, Carsten 
Graabæk came to PIB with a continued satirical strip. 
That kind of strip is unsaleable, but his talent was 
obvious, so Graabæk was encouraged to rework the 
concept into a gag-a-day strip. 

The result surpassed all expectations, and 
Statsministeren became the most-sold Danish 
newspaper strip since Alfredo and Naboens Helle. 

Despite the many Danish additions, surely the most 
important event for PIB in the ’80s was the securing of 
sales rights from UFS and NEA. The two American 
syndicates were merged under the name United 
Media, which in 1985 licensed to PIB the rights to seil 
their strips in Scandinavia and in the German- 
speaking regions. PIB had functioned earlier as a sub- 
agent for a Swedish company, or had gotten sales 
rights through special deals, but with an overall 
license in its pocket, the company could breathe 
easier. 

Bureaus and strips are bought and sold just like 



62 





PIB COPENHAGEN • 100 



1980’erne og 1990’erne medførte 
fusioner og salg af rettigheder 
ændringer i USAs tegneseriebranche. 
Flere serier skiftede bureau, men 
heldigvis har de skandinaviske 
bureauer stort set alle den holdning, 
at det aldrig må gå ud over kunderne. 
Selv om flere serier pludselig skiftede 
ejere, skete overgangen fra bureau til 
bureau for det meste så 
gnidningsløst, at kun avisernes 
økonomiafdelinger opdagede, at der 
var sket en ændring, når regningerne 
nu kom fra et nyt sted. 




Statsministeren 
The Prime Minister 



everything else, and both the 1980s 
and 1990s brought mergers and sales 
of rights in the American comic strip 
industry. The rights to several strips 
owned by other American bureaus 
have been transferred from PIB to 
other European bureaus, but luckily, 
just about all of the Scandinavian 
bureaus share the opinion that these 
changes must never affect the 
clients. Even though several strips 
have suddenly changed owners, the 
transfer from bureau to bureau is 
carried out, for the most part, so 
frictionless that only the newspapers’ 
accounting departments discover 
that a change has taken place when 
an invoice comes from a new place. 



EN NY DAG TRUER 

Alt skulle på den måde være i den skønneste orden, 
men det var det alligevel ikke. 

Antallet af aviser dalede kraftigt og kundegrundlaget 
smuldrede, især for PIBs tekstfeatures. Det var derfor 
ikke nogen let position Flemming Jørck befandt sig i, 
da han i 1989 efter to år som underdirektør overtog 
direktørstolen efter Plon, der gik på pension efter 25 
år på PIB, men som dog bibeholdt kontakten til 
firmaet ved at træde ind i bestyrelsen. 

Jørck, der havde erfaring fra dagbladsbranchen efter 
at have været salgsdirektør for Roskilde Tidende og 
oplagschef i Politikens Hus, havde regnet med at 
kunne koncentrere sig om salg af PIBs sortiment via 
sit net af forbindelser til den nordiske bladverden. 

I stedet måtte han bruge en stor del af sin tid på en 



A NEW DAY TJHREATENS 

In that way, everything should have been in the most 
perfect order, but it was nevertheless not. 

The number of newspapers decreased rapidly, and 
the client base crumbled, especially for PIB’s text 
features. It was therefore not an easy position 
Flemming Jørck found himself in, when in 1989, after 
two years as Deputy Director, he took over the 
director’s chair from Plon, who retired after 25 years at 
PIB, but who still maintained connections with the 
company by joining the Board of Directors. 

Jørck — who had experience in the daily newspaper 
business after having been sales director for Roskilde 
Tidende and Circulation Manager at Politiken — had 
counted on being able to concentrate on the sales of 
PIB’s catalogue through his network of connections to 



63 





PIB COPENHAGEN • 100 




Bravo Tango af Per Sanderhage og den spanske tegner, Vand, 
var en næsten surrealistisk action-serie. En af de 27 historier foregik 
på et kunstmuseum, hvor kunstmalerne Henrik Pryds Beck og Jørgen 
Nash leverede original kunst til striben. 

Bravo Tango by Per Sanderhage and Spanish artist Vand was an 
almost surreal action-strip. One ofits 27 stories took place at an art- 
gallery, to which noted Danish painters Henrik Pryds Beck and Jørgen 
Nash supplied original art for the strip. 

større oprydning internt i firmaet, hvor tabsgivende 
serier og arbejdsgange blev sorteret fra. Et enkelt år 
var indtjeningen så lav, at medarbejderne måtte stille 
8% af deres løn i bero. 

Alle fik dog året efter beløbet udbetalt. 

Samtidigt blev det mere og mere klart, at de tekniske 
forhold på aviserne var ved at løbe fra seriebu- 
reauerne. Aviserne stillede stadig større krav til 
elektronisk levering, og Jørck var fast besluttet på, at 
PIB ikke alene skulle kunne følge med, men helst også 
være på forkant med udviklingen. 

Det krævede mere end bare maskiner og nye folk. 

En holdningsændring var påkrævet, og der blev 
strammet op på en hel del. Jørck definerede sine 



the Nordic magazine and newspaper industry. 

Instead, he had to spend a great deal of his time on a 
massive internal clean-up of the company, in which 
money-losing strips and working methods were 
separated out. In one year, profits were so low that the 
employees had to accept suspension of 8% of their 
wages. 

Everyone got that money paid out the next year, 
though. 

At the same time, it become increasingly clear that 
the technological conditions at the newspapers were 
about to outdistance comics bureaus. The newspapers 
set ever-increasing requirements for digital delivery, 
and Jørck was firmly convinced that PIB should not 
just follow after, but rather be in the forefront of that 
development. 

That required more than just machines and new 
people. A change of attitude was demanded, and 
much had to be tightened up. Jørck defined his 
management style with the saying that “a good 
director comes to work at 8:00 o’clock, leaves when 
he’s 62, and uses the time in between to make sure 



64 






PIB COPENHAGEN • 100 



ledelsesprincipper efter devisen om, at “en god 
direktør møder klokken otte, går når han er 62 og 
bruger den mellemliggende periode til sikre, at i hvert 
fald kunderne ikke er utilfredse.” 

For at få mere plads, flyttede PIB fra Kultorvet til 
Vimmelskaftet 41 i 1989, ikke mindst med henblik på 
den forventede udvidelse med ny teknik. 

Både af praktiske og økonomiske årsager skete det 
dog ikke de første år. Flere medarbejdere gik på 
pension. Man opgav at have særskilt redaktion for 
tekst-features, og da Paul Schiøtt i 1993 forlod chefre- 
daktørstolen for at arbejde som fuldtids-oversætter og 
redaktør på Svikmøllen, var redaktionen nede på tre 
personer, det laveste antal siden 1930’erne. 

Til gengæld voksede den tekniske afdeling. Fra at 
bestå af en reprofotograf og en tegnestuemedarbejder 
kom afdelingen, efter indførelse af computere, hurtigt 
op på fem medarbejdere med udstyr i en prisklasse 
PIB ikke havde oplevet siden man havde egne trykke- 
maskiner. 

Indførelse af ny teknik går sjældent stille af, især da 
det næsten altid indbefatter personale, der nok 
kender til teknikken, men ikke til branchen. Efter en 
ret livlig periode med mange udskiftninger af de nye 
medarbejdere lykkedes det til sidst at headhunte 
computerfolk fra forlagsbranchen som lettere kunne 
sætte sig ind i, hvad PIB egentligt beskæftigede sig 
med. 

Det bør dog understreges, at de to medarbejdere fra 
de “gamle” dage begge blev på PIB og indgik i den nye 
afdeling. 

Flvor meget de teknisk set konservative blandt 
medarbejderne end bandede over den elektroniske 
tidsalders indtrængen, måtte alle dog også erkende at 
det var uundgåeligt. 

Noget, som hjalp betydeligt for accepten af elektro- 
nikken og til at betale for den, kom indirekte som 
følge af en baseball-kamp i Boston. 



that at least the customers are not dissatisfied.” 

To get more space, PIB moved from Kultorvet to 
Vimmelskaftet 41 in 1989, not the least because of the 
expected technological developments. 

But both for practical and financial reasons, that 
didn't happen in the first few years. Several employees 
retired. The company gave up maintaining a separate 
editorial department for text features, and when in 
1993, Paul Schiøtt resigned as Editor-in-Chief in order 
to work as a full-time translator and editor for 
Svikmøllen, the editorial department was down to 
three people, the lowest number since the 1930s. 

In return, the technical department grew. From 
consisting of only a repro photographer and a pro- 
duction artist, the introduction of computers meant 
that the department quickly expanded to five 
employees, with equipment at a price level that PIB 
had not experienced since the company had its own 
printing presses. 

The introduction of new technology seldom comes 
off quietly, especially because it nearly always includes 
personnel who may well know the technology, but not 
the business. After a very lively period with a lot of 
turnover in the new employees, the company finally 
succeeded in headhunting computer people from the 
publishing business, who had an easier time 
understanding what PIB actually was engaged in 
doing. 

It should be emphasized, though, that the two 
employees from the “old” days both stayed at PIB and 
were included in the new department. 

No matter how much the conservative — from a 
technological point of view — employees cursed the 
digital era’s intrusion, everyone had to recognize that 
it was unavoidable. 

Something that considerably helped the acceptance 
of digital technology, and helped pay for it, came as 
an indirect result of a baseball game in Boston. 



65 





PIB COPENHAGEN • 100 



STURT, STURT NUMMER 



BIG NUMBERS 



I 1990 ville to californiske ingeniører optage en vigtig 
baseball-kamp på video. Imidlertid gik det galt, da de 
programmerede videoen, og de fik aldrig set kampen. 
Den oplevelse er nok velkendt for de fleste, men for 
de to kinesisk- amerikanske videnskabsmænd, begge 
med en doktorgrad i matematik, Henry C. Yuen og 
Daniel Kwoh, var det på det nærmeste en personlig 
fornærmelse. 

En undersøgelse viste, at 80% af befolkningen 
syntes, det var vanskeligt at programmere deres 
videomaskiner, og Yuen og Kwoh satte sig ned for at 
finde en løsning. 

Ideen var at gøre det lige så let at indstille videoen 
som at ringe fra en telefon. Et enkelt nummer skulle 
fortælle maskinen kanal, dato, start- og afslutnings- 
tidspunkt. Allerede samme år udviklede deres firma 
Gemstar systemet under navnet VCR Plus+, i Europa 
kendt som ShowView. 

I begyndelsen måtte brugerne anskaffe en speciel 
fjernbetjening, men i dag har næsten alle nye video- 
optagere systemet indbygget. 

Det var imidlertid ikke så let at overbevise aviser og 
ugeblade om, at ShowView var en oplagt service at 
tilbyde deres læsere. 

Gemstar henvendte sig til United Media, hvor man 
straks så mulighederne. PIB kom tidligt med og Jørck 
rejste Tyskland, Østrig og Skandinavien tyndt for at 
forklare systemet, tit sammen med Sid 
Goldberg fra United Media og repræ- 
sentanter for Gemstar. 

Gennembruddet kom, da Bauer 
Verlag i Tyskland i 1993 indførte 
ShowView- numrene i deres TV-blade, 
og i dag bringer stort set alle dag- og 
ugeblade de praktiske numre. 



In 1990, two California engineers wanted to video tape 
an important baseball game. Unfortunately, it didn’t go 
as planned when they programmed the VCR, and they 
never got to see the game. That experience is probably 
familiar to most people, but for the two Chinese- 
American scientists, Henry Yuen and Daniel Kwoh — 
both with doctoral degrees in applied mathematics 
and physics — it was almost a personal insult. 

A study showed that 80% of the population thought 
it was difficult to program their VCRs, so Yuen and 
Kwoh set to work to try to find a solution. 

Their idea was to make it just as easy to program a 
VCR as to make a call on a telephone. One single 
number should tell the machine the channel, date, 
and the start and end times. Already that same year, 
their company Gemstar finished development of the 
system, which they named VCR Plus+ — known in 
Europe as ShowView. 

In the beginning, users had to buy a special remote 
control, but today nearly all the new VCRs have the 
system built in. 

However, it wasn’t so easy to convince newspapers 
and weekly magazines that ShowView was an obvious 
service to offer their readers. 

Gemstar turned to United Media, who immediately 
saw the possibilities. PIB got involved early and Jørck 
traveled Germany, Austria, and Scandinavia thin 

explaining the system, often together 
with Sid Goldberg from United Media 
and representatives from Gemstar. 

The break-through came in 1993 when 
Heinrich Bauer Verlag in Germany 
introduced the ShowView numbers into 
their publications, and today nearly all 
daily and weekly newspapers and 
magazines publish the useful numbers. 



ShowView 



66 





PIB COPENHAGEN • 100 



SKIFTEDAGE 



CHANGING DAYS 



I marts 1994 døde Per Carlsen. Han havde efter salget 
af forlagene og CC&O i 1980 været bestyrelses- 
formand for PIB og derudover skrevet flere børne- 
bøger og sine erindringer. Per Carlsen havde haft et 
indgående kendskab til firmaet og af ærligt hjerte 
elsket tegneserier, og tabet var føleligt. 

Ved årsskiftet 1994/95 forlod Jørck direktørstolen for 
at starte sit eget firma, men bevarede kontakten til 
PIB som konsulent for ShowView-kontrakterne. 

Han blev erstattet af Claes D. Voss, der havde en 
fortid som journalist, generalsekretær i Dansk 
Handikap -Idræts Forbund, direktør og cefredaktør for 
Thomson Communications i Danmark og kommunika- 
tionschef for R98. Den store udfordring for Voss var at 
afslutte den overgang til elektronisk behandling af PIBs 
materiale, som Jørck havde påbegyndt, og få genskabt 
kampånden i firmaet. 

Problemerne i forbindelse med den nye teknik 
havde i nogen grad demoraliseret medarbejderne og 
mange følte sig usikre på, hvilken rolle den nye besty- 




Love while you’ve got 
love to give. 

Live while you've got 
life to five. 



PIB distribuerer også de 
berømte Gruk af Piet Hein. 
Her i engelsk version. 

PIB also distributes the 
famous “Grooks” by Piet 
Hein. 



In March, 1994, Per Carlsen died. He had, since the 
sale of the publishing company and CC&O in 1980, 
been Chairman of the Board of PIB, and in addition, 
had written several children’s hooks and his memoirs. 
Per Carlsen had an exhaustive knowledge of the 
company, and had honestly loved comics. The loss 
was felt. 

At the change of the year 1994/1995, Jørck left the 
Director’s chair to start his own company, but kept a 
connection to PIB as a consultant on the ShowView 
contract. 

He was replaced by Claes Danneberg Voss, who had 
a past as a journalist, General Secretary in Dansk 
Handikap -Idræts Forbund [the Danish Handicap- 
Sports Union], director at Thomson Communications 
in Denmark, and Communications Manager at the 
sanitation company R98. The big challenges for Voss 
were finishing the transition to digital handling of 
PIB’s material, which Jørck had set in motion, and 
recreating a fighting spirit in the company. 

The problems in connection with the new 
technology had to some degree demoralized the 
employees, and many felt unsure of which role the 
new Board of Directors had in mind for PIB, after Per 
Carlsen’s death. 

It wasn’t uncomplicated. “You can’t open a closet in 
these offices without a few skeletons rattling out,” Voss 
sighed after a couple of months in the Director’s 
Office. 

As mentioned earlier, the company finally succeeded 
in getting the technical department to function 
satisfactorily, and the editor was asked to kindly stop 
exclusively using occult terminology when mentioning 
the technician’s computers. 

Surprisingly enough, Petzi was a problem child. PIB 
represented the original copyright holders, the Hansen 



67 





PIB COPENHAGEN • 100 



JfiV5/ SKYl/O O/d f 
Pøi/r/æet/E- 
S7R£2Mf/Z 




Skæve Vinkler af Torben Osted 
Skewed Angles by Torben Osted 




PIB leverer også materiale til serieblade 
med udvalgte avisstriber, der er populære i 
Skandinavien, men et særsyn andre steder. 

PIB also distributes material to comic books 
with selected newpaper-comics. This kind 
of comic books are very popular in 
Scandinavia, but unusual elsewhere. 




68 





PIB COPENHAGEN • 100 



relse havde tiltænkt PIB efter Per Carlsens død. 

Ukompliceret var det ikke. “Man kan sgu ikke åbne 
et skab her i huset uden der rasler et par skeletter 
ud,” sukkede Voss hovedrystende efter et par 
måneder i direktørkontoret. 

Som før nævnt lykkedes det til sidst at få den 
tekniske afdeling til at fungere tilfredsstillende og 
redaktøren blev pålagt venligst at ophøre med 
udelukkende at bruge okkult terminologi, når han 
omtalte teknikkens computere. 

Overraskende nok var et af smertensbørnene 
Rasmus Klump. PIB repræsenterede de oprindelige 
rettighedsindehavere, familien ffansen, men en del 
rettigheder til merchandising og licensing var i tidens 
løb havnet på flere hænder. Desuden blev forholdene 
omkring produktionen af en række TV-tegnefilm 
mere og mere vanskelige. 

Det lykkedes Voss at få tilbagekaldt en del af rettig- 
hederne og udvidet PIBs virkefelt med salg af 
merchandising og licensing i Skandinavien på TV- 
producenternes vegne. PIB havde siden 1960’erne 
solgt forskellige licensrettigheder, primært af Rasmus 
Klump, som bruges i markedsføringen af Sydbank, 
Midtbank, Egnsbank Nord og Amagerbanken, men 
også af andre serier, såsom Tintin. 

Salget af 77«fm-licenser havde i øvrigt bragt PIB i 
kontakt med musikbranchen i skikkelse af Johnny 
Reimar. Den vågne entertainer og forretningsmand 
havde bemærket, at ingen holdt øje med afgifterne for 
plader med Tintin- hørespil. Johnny Reimar tilbød at 
tage sig af sagen, og kontakten resulterede i et samar- 
bejde på de både udskældte og populære Smølfe- 
plader og senere med Rasmus Klump-shows. 

Ejerforholdene på PIB havde ændret sig efter Per 
Carlsens død og hans aktier var fordelt til forskellige 
grene af familien. 

Efter en del intern handel med aktierne i bestyrelsen 



family, but a portion of the rights to merchandising 
and licensing had over time landed in several hånds. 

In addition, relations involving a series of animated 
television cartoons were becoming more and more 
difficult. 

Voss succeeded in getting a portion of the rights 
returned and expanded PIB’s sphere of operation with 
the sale of merchandising and licensing in Scandinavia 
in behalf of the TV producers. PIB had, since the 1960s, 
sold various licensing rights. Primarily of Petzi, who is 
used in the marketing campaigns of Sydbank, 
Midtbank, Egnsbank Nord, and Amagerbanken, but 
also of other comics, such as Tintin. 

The sale of Tintin licenses had in addition brought 
PIB into contact with the music business in the 
person of Johnny Reimar. The alert entertainer and 
businessman had noticed that no one kept an eye on 
the expenses for records containing Tintin audio 
plays. Reimar offered to take care of the chore, and 
the contract resulted in a collaboration on both the 
denigrated and profitable Smurf records, and later on 
Petzi shows. 

The ownership situation at PIB had changed after Per 
Carlsen’s death, when his stock was divided among 
various branches of the family. 

After a number of internal stock dealings among the 
members of the Board of Directors, PIB was bought by 
Jørck’s company, Viking Media ApS. Subsequently Voss 
and Sanderhage bought into the company and joined 
the Board of Directors . 

That resulted in much-needed peace on the job, and 
PIB now had the time to better concentrate on the 
foreign branches. For years, the company had had 
problems with sales in Germany, and when ShowView 
arrived, it needed to find a permanent employee. The 
choice feli on Fred Kipka, who in the course of many 
years had personally produced comics for the German 



69 





PIB COPENHAGEN • 100 



blev PIB slutteligt, købt af Jørcks firma Viking Media 
ApS. Efterfølgende indtrådte Voss og Sanderhage i 
såvel ejerskab som bestyrelse. 

Det gav hårdt tiltrængt arbejdsro, og PIB fik nu tid til 
bedre at kunne tage sig af de udenlandske afdelinger. 
PIB har i årevis haft problemer med salget i Tyskland, 
og da ShowView kom til, måtte man skaffe en fast 
medarbejder. Valget faldt på Fred Kipka, der gennem 
mange år selv havde produceret tegneserier til det 
tyske marked, og som havde en grundig indsigt i den 
tysksprogede bladverden. 

PIBs finske repræsentant, Reijo Rouvinen, begyndte 
med at sælge for PIB i Finland nærmest som en 
bibeskæftigelse, men viste sig at være så effektiv, at 
han nu koncentrerer sig fuldt ud om salgsarbejdet og 
har udvidet sit område med de baltiske lande. 

Igennem mange år havde PIB også en repræsentant 
i Sverige, men i skrivende stund sker salget fra 
kontoret i København. Der forventes dog snart igen at 
blive oprettet en afdeling i Sverige og/ eller Norge. 

Rasmus Klump fik en renæssance i forbindelse med 
de 52 TV-episoder, der blev vist i Tysklands mest 
populære børneprogram Die Sendung mit der Maus 
og på DR1 i Danmark. Nu er der af tekniske årsager 
nødvendigvis altid en forskel på, hvordan en figur ser 
ud i en tegneserie og som animeret figur i en 
tegnefilm, og det blev åbenlyst, at en skarpere kontrol 
med hvordan figurerne så ud og hvilken forbindelse 
de blev brugt, var påkrævet. 

Til sidst tog man tyren ved hornene og fik lov til at 
købe alle familien Flansens rettigheder, ikke kun til 
Rasmus Klump, men også til Vilhelm Hansens utallige 
nisse- og dyretegninger, så rettighederne nu er samlet 
hos PIB. 

Tiden var i det hele taget inde til at konsolidere 
firmaet, og da nabokontorerne blev sat til salg, købte 
PIB de 384 ledige kvadratmeter og flyttede i 1999 fra 
baghuset ud til Strøget. 




market, and who had a thorough knowledge of the 
German-speaking magazine industry. 

PIB’s Finnish representative, Reijo Rouvinen, started 
selling for PIB in Finland almost as a second job, but 
proved himself to be so effective that he now 
concentrated fully on sales work, and expanded his 
territory to include the Baltic countries. 

During many years, PIB also had a representative in 
Sweden, but in the literal sense, the Swedish sales 
were made out of the office in Copenhagen. However, 
it is expected that there will soon be branch offices 
established again in Sweden and/or Norway. 

Petzi got a renaissance in connection with the 52 TV 
episodes that were shown in Germany’s most popular 
children’s show, Die Sendung mit der Maus [The Show 
with the Mouse] , and on DR1 in Denmark. Now, for 
technical reasons, there is necessarily always a 
difference in how a character looks in a comic strip 
and in an animated cartoon, but it became apparent 
that a stricter control over the character design and in 



70 






PIB COPENHAGEN • 100 




Peter Heydenreichs seneste serie, satirestriben EU- Kommissæren 
The latest satirical strip by Peter Heydenreich, The Commissioner 

FRA RÆV TIL VAGTH UN D 

Set i virksomhedshistorisk lys ligner PIB på mange 
måder mange andre firmaer, der for at overleve har 
ændret kurs alt efter, hvordan forholdene har udviklet 
sig. 

PIB startede som en bibeskæftigelse for et firma, der 
beskæftigede sig med teknik, på samme måde som 
mange forlag er startet af bogtrykkere. Når man har 
teknikken, hvorfor så ikke udnytte den til at fremstille 
egne produkter i stedet for kun at fungere som 
leverandør? I PIBs tilfælde drejede det sig om 
pressestof. 

Sjovt nok begyndte den del af aktiviterne ved at man 
gjorde lige akkurat det, som firmaet nu 100 år senere i 
høj grad beskæftiger sig med at forhindre... at nogen 
bruger andres ejendom uden at betale for det. 

Hjalmar Carlsen tog uden videre (i fuld overens- 
stemmelse med datidens love og tidens skik og brug) 
andres illustrationer og romaner og solgte dem uden 
at ophavsmændene fik betaling. 

Men med Berner-konventionen blev ophavsretten 
slået fast, og PIBs nok væsentligste funktion i dag er 
indædt at forsvare rettighedsindehavernes interesser, 
det være sig en tegners eller et multinationalt firmas. 



which connection it is used was required. 

Finally, PIB took the buil by the horns and simply 
bought all the Hansen family’s rights, not just to Petzi, 
but also to Vilhelm Hansen’s countless Christmas-elf 
and animal drawings, so the rights are now 
Consolidated at PIB. 

On the whole, the time had come to consolidate the 
company and when the neighboring offices were put 
up for sale, PIB bought the 384 vacant square meters 
and moved in 1999 out of the back offices and onto 
the Copenhagen main Street, Strøget. 

FROM FOX TO WATCHDOG 

Seen in a business-history light, PIB resembles in so 
many ways many other companies, which to survive 
have had to change course sharply depending on how 
business conditions have developed. 

PIB started as a sideline for a company that 
occupied itself with technology, in the same way that 
many publishing companies were started by book 
printers. When you have the technology, why not 
exploit it to produce your own product instead of 
operating only as a supplier? In PIB’s case, it all 
revolved around press material. 

Funnily enough, that part of the company’s business 
started out doing exactly what the company 100 years 
later spends a great amount of time trying to prevent 
— the use of other people’s property without paying 
for it. 

Hjalmar Carlsen took without further ado (in full 
adherence to the law and that time’s customs) others’ 
ideas and illustrations and novels, and sold them 
without paying the copyright holder. 

But with the Bern Convention, the copyright laws 
were clearly spelled out, and probably PIB’s most 
important function today is to fiercely defend the 



71 





PIB COPENHAGEN • 100 



Hvad ophavsret angår, har firmaet altså vendt 180 
grader igennem sin historie. Til gengæld synes udvik- 
lingen med hensyn til teknik at vende tilbage til 
udgangspunktet. PIB skaffede sine første kunder ved 
at gøre det lettere og økonomisk forsvarligt at bruge 
pressemateriale udefra. Den del blev i den sidste 
halvdel af århundredet mindre og mindre væsentligt, 
efterhånden som aviser og magasiner fik mere og 
mere avancerede maskiner, og PIBs tekniske afdeling 
forsvandt stort set i 1980’erne. 

Nu har den tekniske udvikling via internettet og 
computere ændret situationen, så det for alle parter 
igen er interessant at få færdigt materiale fra PIB, lige 
til at sætte ind på siden. Teknikken udgør så igen den 
største afdeling på PIB, mens den del af firmaet, der 
skrev, oversatte og tegnede materiale, nærmest er 
forsvundet og erstattet med free-lance medarbejdere, 
som via internettet har direkte adgang til hovedkon- 
toret. 

En medarbejder fra firmaets start ville måske nok 
være forbløffet over, hvordan firmaet ser ud i dag, 
men ikke have problemer med at forstå, hvad man 
beskæftigede sig med. 




interests of the copyright holders, whether they be 
cartoonists or multinational corporations. 

Where copyright is concerned, the company has 
therefore turned itself around 180 degrees during its 
existence. In return, the development in connection 
with technology is thought to have returned to its 
starting point. PIB got its first clients by making it 
easier and economically defensible for them to use 
press material from outside sources. In the last half of 
this century, that part of the business has become less 
and less important — decreasing in pace with 
newspapers and magazines buying progressively more 
advanced machinery — and that PIB’s technical 
department largely disappeared in the 1980s. 

Now the technological development of the internet 
and computers has changed the situation, so that for 
all parties it has again become interesting to get 
finished material from PIB, ready to put into place on 
a page. So the largest department at PIB is once again 
devoted to technology, while that part of the company 
that wrote, translated, and drew material has almost 
disappeared and been replaced with freelance 
contributors, who via the internet have direct access 
to the company ’s headquarters. 

An employee from the company’s beginnings will 
probably be amazed over the way PIB looks today, but 
would not have any problems understanding what it 
occupies itself with doing. 



Tom Wilsons populære panel-serie, Ziggy 
Tom Wilson’s popular panel, Ziggy 



72 





PIB COPENHAGEN • 100 



HVAD BETYDER PIB COPENHAGEN 
EGENTLIG FOR ANDRE? 

Det ville være dejligt at kunne skrive, at PIB har haft 
en afgørende betydning for den internationale presse 
gennem sin 100 års levetid. 

Man skal imidlertid være varsom med at pynte sig 
med lånte fjer. Pressens rolle i samfundet er infor- 
mation, debat og meningsdannelse, og selv om folk 
på PIB naturligvis har haft deres politiske holdninger, 
har det altid været princippet ikke at prøve at luske 
dem ind i, hvad vi i tidens løb har tilbudt vores 
kunder. 

Det skal dog indrømmes, at materiale med ekstreme 
synspunkter (hvorved forstås, alt hvad den til enhver 
tid siddende ledelse og redaktion er lodret uenige i) 
bliver høfligt afvist. 

PIB Copenhagen er et servicefirma for pressen. Ikke 
mere, men heller ikke mindre, og som et sådant HAR 
firmaet en væsentlig funktion. 

Hjalmar Carlsens PIB hjalp mindre aviser med at 
tage kampen op mod de store dagblade ved at gøre 
det muligt at bringe fotos, illustrationer og artikler, 
som det ellers af økonomiske årsager ville være 
umuligt for dem at benytte. 

Selv om mange små dagblade er bukket under, hjalp 
PIB dem til en længere levetid og tilsvarende længere 
indflydelse i samfundet. 

Forfattere, illustratorer og serietegnere er gennem 
PIB nået ud til en langt større læserskare, end hvis de 
selv havde måttet stå for salg, teknik, distribution og 
regnskab. Uden PIB ville en lang række fremragende 
serier aldrig være nået længere end skrivebords- 
skuffen. 

PIB havde og har sin plads i den evigt skiftende, 
altid udfordrende verden, der kaldes pressen. 

Og det regner vi klart med at fortsætte med at 
have... også de næste 100 år. 



WH AT DOES PIB COPENHAGEN REALLY 
MEANTO OTHERS? 

It would be nice to be able to write that PIB has had a 
decisive meaning for the international press during its 
100-year life. 

But one should not decorate oneself with borrowed 
medals. The press’ role in society is information, de- 
bate, and the shaping of public opinion, and even 
though people at PIB naturally have had their own 
political convictions, it has always been a policy not to 
try to sneak them into what we in the course of time 
have offered our clients. 

It has to be admitted, though, that material with ex- 
tremist viewpoints (hereby understood to be every- 
thing that to any time’s current management and edit- 
orial are downright in opposition to) is politely refused. 

PIB Copenhagen is a service company for the press 
— no more, but preferably no less. And as such, the 
company has had an essential function. 

Hjalmar Carlsen’s PIB helped smaller newspapers 
take up the fight with the large dailies by making it 
possible for them to publish photos, illustrations, and 
articles, which for financial reasons would otherwise 
have been impossible for them to use. 

Even though rnany small dailies have folded, PIB 
helped them have a longer lifespan and a 
correspondingly longer influence in society. 

Writers, illustrators, and cartoonists have through 
PIB reached a far greater readership than if they 
themselves had had to handle sales, technology, 
distribution, and accounting. Without PIB, a long line 
of excellent strips would never have made it further 
than a desk drawer. 

PIB had and still has its place in the ever-changing, 
always-challenging industry that’s called the press. 

And we definitely count on continuing to have it — 
also in the next 100 years. 



73 






PIB COPENHAGEN • 100 





X-* • 




åjl __ 







*iT 

r l 


■ 








m 




||iiy ^ 






PIB COPENHAGEN • 100 



EFTERORD 



I forbindelse med 100 års jubilæet blev de to tidligere 
administrerende direktører for PIB, Philipp Plon og 
Flemming Jørck, bedt om at fortælle lidt om deres tid 
i firmaet. 

ET KVART ÅRHUNDREDE I PIB 

Da jeg i 1964 sad som leder af Grafisk Forlag, ringede 
Per Carlsen mig en dag op og bad mig komme over 
på hans kontor i Købmagergade 9. Jeg kendte i 
forvejen Per fra Dansk Forlæggerforening som 
direktør for Illustrationsforlaget, der udgav et væld af 
gode børnebøger. 

Over en kop kaffe spurgte han mig direkte, om jeg 
kunne tænke mig at blive leder af PIB. Jeg sagde 
nærmest for sjov, at det kunne jeg da godt, men - 
“hvad er PIB?”. Som de fleste andre havde jeg aldrig 
lagt mærke til de tre bogstaver, som man kunne finde 
i så godt som alle danske aviser, særlig i tegneserier. 

Jeg fik en kort beskrivelse af, hvad firmaet beskæfti- 
gede sig med, og Per forklarede, at PIB var moderfirma- 
et for både forlaget og pressebureauet. Han følte, at det 
var blevet for meget for ham at lede begge virksom- 
heder og bad mig om at overtage ledelsen af bureauet. 

Selv om jeg aldrig havde interesseret mig for 
tegneserier, kunne jeg godt se, at der måtte være et 
stort marked. Radiserne kendte jeg da i det mindste, 
og Per lod mig forstå, at han forventede, at jeg ville 
være i stand til at udvide vore tilbud til alverdens 
aviser og blade med andet end tegneserier i lighed 
med de krydsord, bridge- og skakopgaver, modestof 
og andre ting, PIB havde i forvejen. I min tid 
lykkedes det at udvide tilbudet med lægestof af Lasse 
Hessel, Zoologisk Snak af den senere direktør for 
Zoologisk Have, Bent Jørgensen og meget andet - alt 
naturligvis illustreret. 



AFTE RWORDS 

In connection with PIB’s lOOth anniversary, two 
former managing directors of PIB were asked to tell a 
little about their time in the company. 

A QUARTER CENTURY AT^PIB 

When I, in 1964, was in charge of Grafisk Forlag, Per 
Carlsen called me up one day and asked me to come 
over to his office in Købmagergade 9. 1 already knew 
Per from the Danish Publishers Association, as 
Director for Illustrationsforlaget, where he published a 
wealth of good children’s books. 

Over a cup of coffee, he asked me directly if I would 
consider becoming the leader of PIB. I said almost as 
a joke that I certainly would, but “What’s PIB?” Just 
like most other people, I had never noticed the three 
initials, which could be found in just about all Danish 
newspapers, especially in the comic strips. 

I got a brief run-down of what the company worked 
on, and Per explained that PIB was the mother 
company of both the publisher and the press bureau. 
He felt that it had become too much for him to 
manage both divisions, and asked me to take over 
leadership of the bureau. 

Even though I had never been particularly interested 
in comic strips, I could easily see that there had to be 
a large market for them. At least I knew Peanuts, and 
Per made it clear to me that he expected Fd be able to 
expand our catalogue of offerings to the world’s 
newspapers and magazines with something other 
than comic strips. Something along the lines of the 
crossword puzzles, bridge and chess activities, fashion 
features, and the other things PIB already offered. In 
my time, we succeeded in expanding the catalogue 
with medical features by Lasse Hessel, “Zoo Talk” by 



75 





PIB COPENHAGEN • 100 



Efter en kort betænkningstid slog jeg til - 
og det blev de bedste 25 år i mit arbejdsliv. 

Der var ikke een morgen, hvor jeg ikke 
glædede mig til at tage på arbejde. Jeg havde 
verdens bedste medarbejdere, og hvis jeg 
skal fremhæve nogle, så må det være Kirsten 
Bang, som var en dygtig redaktør, Jørgen 
Sonnergaard, som var en glimrende 
oversætter og skribent, Birthe Grønlund, som 
ledede bogholderiet - både før jeg tiltrådte og 
efter min fratræden - og gør det stadigvæk 
uden man kan sætte en finger på noget, Paul Schiøtt, 
som også var en fremragende oversætter, Per 
Sanderhage, som er en virkelig god tegner og 
Flemming Jørck, som blev ansat to år før min 
fratræden og overtog kommandoen i firmaet på mit 
25 års jubilæum. Jeg kunne nævne alle de øvrige 
medarbejdere, der har været med til, at PIB gik 
utroligt frem i de 25 år, jeg fik lov at lede firmaet. 

Da pressebureauet i 1980 blev selvstændigt - 
forlaget blev solgt til Bonnier - tilbød Per Carlsen mig 
en andel i det nye kommanditselskab. Det blev jeg 
meget glad for, men ønskede, at alle medarbejdere fik 
tilbud en andel. Per accepterede og langt de fleste 
medarbejdere blev medejere. 

For nogle år siden solgte jeg min andel i PIB, som 
senere fik nye ejere. Jeg er glad og taknemmelig for, at 
jeg stadig bliver modtaget pænt af mine gamle 
medarbejdere, når jeg af og til besøger min gamle 
arbejdsplads. 



Philipp Plon 
Direktør 1964 -1989 



the later director of the Copenhagen Zoo, 
Bent Jørgensen, and much else — all 
illustrated, of course. 

After a short time spent thinking it over, I 
accepted — and it became the best 25 years 
of my working life. There wasn’t one single 
morning when I wasn’t looking forward to 
going to work. I had the world’s best 
employees, and if I have to single some out, 
they would have to be Kirsten Bang, who 
was a skilied editor; Jørgen Sonnergaard, 
who was an excellent translator and writer; Birthe 
Grønlund, who was in charge of accounting, both 
before I arrived and after I left — and who still 
manages it flawlessly; Paul Schiøtt, who was also a 
brilliant translator; Per Sanderhage, who is a really 
good cartoonist; and Flemming Jørck, who was hired 
two years before I retired, and who took over 
command of the company on my 25th anniversary. I 
could also mention all the other employees who have 
contributed to PIB making incredible advances in the 
25 years I was allowed to lead the company. 

When the press bureau became independent in 1980 
— the publishing company was sold to Bonnier — Per 
Carlsen offered me shares in the new limited 
partnership. That made me very happy, but I desired 
that all the employees were also offered shares. Per 
accepted and most of the employees became co- 
owners. 

Several years ago, I sold my shares in PIB, which 
later got new owners. I’m happy and thankful that I 
still am well-received by my former colleagues when I, 
every once in a while, visit my old work place. 

Philipp Plon 
Managing Director 1964-1989 




Philipp Plon 



76 






PIB COPENHAGEN • 100 



SIKRERE FODFÆSTE OG 
NY TEKNOLOGI 

Da jeg tiltrådte som direktør i 1989, var faldet i antal 
af dagblade allerede begyndt - og kort efter krakkede 
en stor svensk bladgruppe. Tilmed faldt den svenske 
krone samtidig med 16%, hvilket ramte PIB hårdt. 

Da det kunne forudses, at sammenlægninger af 
aviser og bladlukninger ville blive en del af daglig- 
dagen, stod det klart, at vi snarest måtte finde mindst 
én indtægtskilde mere udover syndikering af tegne- 
serier og tekstfeatures. 

Mange ideer blev vendt med medarbejderne og 
bestyrelsen, men inden der var udkrystalliseret 
brugbare muligheder, kom United Media (PIBs 
hovedagenturgiver) med et nyt produkt, ShowView. 
Det var et både spændende og godt forretnings- 
område, men i begyndelsen også meget arbejds- 
krævende. 

Der gik 2 1/2 år, fra PIB første gang hørte om 
ShowView, til den første betydende ordre var hjemme. 
Det havde krævet meget salgsarbejde og mange 
udlandsrejser - der er langt fra Schweiz til Helsingfors. 

Det var nyt for PIB at skulle beskæftige sig med TV- 
og videoteknologi, især da udbuddet af TV- kanaler i 
Europa steg voldsomt netop i disse år. På PIBs tradi- 
tionelle markedsområder er der selvfølgelig også 
forskelle fra land til land, men ikke så store som 
inden for TV-programmer, bladtypernes indbyrdes 
konkurrenceforhold og markedsandele, samt de 
enkelte blades meget forskellige syn på vigtigheden af 
TV-programmer. 

Merchandising - d.v.s. udnyttelse af kendte figurer 
på produkter og til markedsføringsformål - voksede 
også i denne periode. Det krævede naturligvis, at PIB 
havde disse rettigheder. Mange agenturgivere opdeler 
udnyttelsen af deres rettigheder i syndikeringsretttig- 
heder og licensrettigheder og mister derved oplagte 



SURER FOOTING AND NEW 
TECHNOLOGY 

When I took over as Managing Director in 1989, the 
decline in the number of daily newspapers had 
already begun — and shortly afterwards, a large 
Swedish publishing group went bankrupt. In addition, 
the Swedish crown feli 16% at the same time, which 
hit PIB hard. 

Because it could be predicted that mergers of some 
newspapers and closures of others would become a 
part of everyday life, it was clear that we had to find at 
least one additional source of income as soon as 
possible, to supplement syndication of comic strips 
and text features. 

Many ideas were explored with the employees and 
the Board of Directors, but before one usable 
possibility was crystalized, United Media (PIB’s main 
source of sales rights) came to us with a new product, 
ShowView. It was in both an exciting and profitable 
business area, but in the beginning it was also very 
labor intensive. 

Two-and-a-half years passed from when PIB first 
heard of ShowView until the first significant order was 
received. It had required a lot of sales work, and many 
foreign business trips — it’s a long way from 
Switzerland to Helsingfors. 

It was new for PIB to keep busy with TV and video 
technology, especially since the choice of TV channels 
in Europe rose violently in precisely those years. There 
are, of course, differences from country to country 
within PIB’s traditional marketing areas; but the 
differences are not near as great as those between TV 
programs, the various types of publications’ in-built 
competition and market shares, and the individual 
publications’ very different opinions about the 
importance of TV 

Merchandising — that is, the exploitation of well- 



77 





PIB COPENHAGEN • 100 



synergieffekter. For PIB var, og er, rettighederne til 
Rasmus Klump væsentlige, især efter en TV-filmkon- 
trakt blev indgået med Cologne Cartoon i 1993. 

Et vigtigt skridt var en ændring af selskabsformen. 
Efter mange og lange overtalelsesforsøg over for 
familien Carlsen, lykkedes det at få ændret “k/s 
presse-illustrations-bureau” til “PIB Copenhagen 
A/S”. Den ændrede selskabsform gjorde det muligt at 
spare overskud op til større investeringer uden 
beskatning af ejerne. 

Dermed var grundlaget dannet for indførelsen af 
en fuldt moderne, digitaliseret produktion og forsen- 
delse af PIBs materiale. I sandhedens tjeneste skal det 
dog siges, at denne udvikling ikke var initeret af PIB 
selv, men var et krav fra kunderne, som et led i deres 
egen teknologiske udvikling. 

Da jeg begyndte på PIB, betragtede jeg firmaet som 
en meget specialiseret virksomhed. Det er det på sin 
vis også, men jeg opdagede hurtigt, at der var et 
forbløffende stort antal meget forskellige funktioner 
og arbejdsområder involveret. 

Jeg var derfor helt på linie med Per Sanderhage, da 
han, ved et tilbud om at få titel af chefredaktør, tørt 
svarede, at titlen “over-jonglør” nok dækkede bedre. 

PIB har altid haft mange bolde i luften. Det er en 
spændende arbejdsplads med mange udfordringer, og 
jeg er glad for at have bevaret kontakten med firmaet. 



Flemming Jørck 
Underdirektør 1987 - 1989 
Direktør 1989 - 1995 



known characters’ likenesses on products and in 
marketing campaigns — also grew in this period. 
Naturally, it was a prerequisite that PIB had these 
rights. Many copyright holders divide up their rights 
into syndication rights and licensing rights, and 
thereby miss out on the obvious synergy effects. For 
PIB, the rights to Petzi were and are important, 
especially after a contract for animated TV episodes 
was signed with Cologne Cartoon in 1993. 

An important step forward was the change in the 
official structure of the company. After many long 
attempts to persuade the Carlsen family, agreement 
was reached to change “kl s presse-illustrations-bureau” 
to “PIB Copenhagen A/S. That changed structure made 
it possible to save up profits for larger investments 
without subjecting the owners to taxes on them. 

With that, the foundation was laid for the 
introduction of a fully modern, digitalized production 
and delivery of PIB’s material. The truth be told, it has 
to be said that this development was not initiated by 
PIB itself, but was a demand from the clients as a link 
in their own technological development. 

When I started at PIB, I considered the company to 
be a very specialized operation. It is that, in its own 
way, but I quickly discovered that there were an 
amazingly large number of very different functions 
and types of work involved. 

I was therefore totally in agreement with Per 
Sanderhage, when on being offered the title of 
“Editor-in-Chief,” he dryly answered that the title 
“Chief Juggler” probably covered his duties better. 

PIB has always had many halls in the air. It is an 
exciting work place with a lot of challenges, and I’m 
happy to have maintained a connection to the 
company. 

Flemming Jørck 
Deputy Director 1987-1989 
Managing Director 1989-1995 



78 





PIB COPENHAGEN • 100 




Rebecca Løwe 
Red. koordinator 
Editorial coordinator 



Sabine Vang 

Korrespondent 

Correspondent 




Flemming Jørck 

Bestyrelsesformand 

Chairman-of-the-board 




Jean Hamilton 
Receptionist/ salgsassistent 
Receptionist/sales assistant 




Per Sanderhage 

Redaktør 

Editor 




Pia Hansen 

Receptionist/salgsassistent 
Receptionist/sales assistant 



79 









PIB COPENHAGEN • 100 





Birgit Rosenø 
DTP /produktion 
DTP/production 




Flemming Nielsen 
Ekspeditionschef 
Shipping chief 




Sten Rasmussen 
DTP /produktion 
DTP/production 




Leif Kristensen 

Ekspedition 

Mailroom 




Kristian Jakobsen 
DTP /produktion 
DTP/production 




Martin Stender 
Produktionschef 
Production manager 




Thomas Andersen 
DTP /produktion 
DTP/production 



80 









PIB COPENHAGEN • 100 





Reijo Rouvinen 
Salgschef/PIB Finland 
Sales manager/PIB Finland 




Birthe Grønlund 

Bogholder 

Bookkeeper 




Fred Kipka 

Salgschef/PIB Tyskland 
Sales manager/PIB Germany 




Giinther Dunst 
Salgsassistent/ PIB Tyskland 
Sales assistant/PIB Germany 




Heike Schmeling 
Salgsassistent/ PIB Tyskland 
Sales assistant/PIB Germany 



81 










PIB COPENHAGEN • 100 





82 




PIB COPENHAGEN • 100 



TIL LYKKE MED DE 
FØRSTE 100 ÅR. 

OG TAK FOR 20 ÅRS 
GODT SAMARBEJDE. 

ØNSKES I AF 

STEN LAURITZEN OG JYTTE RASMUSSEN 




INPACT 



Memeer of International Nctwoek 
or Professional Accolntants 



Revisionsfirmaet S.A. Christensen & W. Kjærulff • St. Kongensgade 68 • 1264 Kbh K • 33 30 15 15 



83 



PIB COPENHAGEN • 100 




EGMONT 
wishes PIB Copenhagen 
a happy anniversary. 

It takes something special 
to stay alive in this business 
for 100 years. 

We look forward to an 
even doser co-operation 
in the years to come. 




84 




PIB COPENHAGEN • 100 




MIG OG MIM MOR, CARLA HAMSEM, erMSKER PIB TIL LrøE MED 
f«rt>SELSDAG£M, TA(c WR so ÅRS GODT SAMARBEJDE, 

OG fORDI I MU PASSER GODT PÅ RASMUS KLUMP. 



85 



PIB COPENHAGEN • 100 




Danmark har 

en bank, som gør 

erhvervslivet 

lidt lettere at leve 




Mere end De regner med 




86 




PIB COPENHAGEN • 100 





87 







PIB COPENHAGEN • 100